Af: Nadia Maja Bech
Foto: Signe Bech Søholt

Metalliske lyde fra pakkebånd blander sig med skarpe bip fra scannere på Brings store logistikcentre i Greve og Taulov. Pakker glider i en konstant strøm gennem systemet, mens medarbejdere i gule veste bevæger sig hurtigt rundt mellem bånd, paller og pakkevogne. 

Tempoet er højt hos Bring, der er en af Nordens største logistikvirksomheder. Bring sorterer og distribuerer hver dag tusindvis af pakker ud til pakkeshops, virksomheder og private hjem i hele Danmark, og det sker med høj hastighed: 99 procent af pakkerne leveres dagen efter bestilling, mens Brings nye robotlager
sørger for, at to millioner danskere kan modtage deres pakke samme dag som bestilling.

Danskernes appetit på nethandel afspejler sig tydeligt i tallene. Siden 2019 er pakkemængden håndteret af Bring steget med 72 procent. Ifølge Dansk Erhvervs E-handelsanalyse voksede danskernes onlineforbrug fra cirka 145 milliarder kroner i 2019 til omkring 199 milliarder kroner i 2025.

Spørger man Bjarne Lauritsen, der er driftsdirektør i Bring Danmark, var det også netop fremgangen i e-handlen, der fik virksomheden til at satse på det marked. Bring skulle med på vækstbølgen, og det må man sige, at virksomheden er lykkedes med. Resultatet før skat er vokset fra 3,3 millioner kroner i 2019 til 24,9 millioner kroner i 2024. Det svarer til en stigning på omkring 655 procent på fem år.

Store krav til kapacitet
Bring er langt fra kommet sovende til de pæne resultater. Virksomheden har oplevet en accelererende efterspørgsel på grønne leveringsløsninger og har derfor igangsat flere grønne initiativer. Men regulatoriske rammer forsinker de grønne ambitioner. Dem vender vi tilbage til. Samtidig har de kraftigt stigende pakkemængder stillet store krav til Brings kapacitet. Det har ikke været nok at ansætte flere medarbejdere; væksten har krævet en grundlæggende omstilling af driften. 

Derfor udvidede Bring i 2020 forretningen med logistikcentrene i Greve og Taulov, og et par år senere slog virksomhedens såkaldte tredjepartslager dørene op i Køge. De investeringer er i dag afgørende for Bring, fortæller Bjarne Lauritsen.

”Det har været nogle utrolig vigtige investeringer, for det har givet os muskler og kapacitet til at håndtere de kraftigt stigende pakkemængder. Havde vi ikke lavet de investeringer, var det meget svært. Og selvom vi er vokset godt de sidste fem år, har vi også fortsat god kapacitet til at vokse endnu mere.”

Automatisering er forudsætning for vækst
Kernen i kapacitetsudvidelsen er en stor grad af automatisering. Sorteringsanlæg, robotteknologi og intelligente systemer er i dag en forudsætning for, at Bring kan håndtere de enorme pakkevolumener.  For eksempel er store dele af pluk- og pak-processen på tredjepartslageret i Køge gjort fuldautomatisk. Her bevæger små robotter sig hen over et gitter af kasser, plukker varer og pakker dem i kasser. Det er netop den teknologi,der gør, at over to millioner danskere kan modtage deres pakke samme dag som bestilling.

Derudover er logistikcentrene udstyret med automatiserede sorteringsanlæg og robotter, der spiller en afgørende rolle for, at Bring kan håndtere de tusindvis af pakker hver dag. Robotterne gør det muligt at sortere pakker på flere lokale ruter, hvilket øger effektiviteten. Men selvom automatisering spiller en vigtig rolle hos Bring, er medarbejderne stadig helt centrale, understreger Bjarne Lauritsen. 

”Vi er i høj grad afhængige af menneskelig arbejdskraft. Vi har medarbejdere på distributionscentrene, der rører ved alle pakkerne – for eksempel når de skal pakkes og flyttes rundt på lageret – og medarbejdere, der leverer pakkerne. Men automatisering gør, at vi kan vokse uden at skulle ansætte lige så mange, som vi ellers ville have været nødt til.”

Og netop automatisering er afgørende for at Bring kan forblive konkurrencedygtige, forklarer han: ”Det er fuldstændigt afgørende, at vi følger med i og tilpasser os den teknologiske udvikling. For hvis vi ikke følger med, risikerer vi, at vores omkostningsbase bliver for høj i forhold til vores konkurrenter. Derfor er det en vigtig del af vores strategi at være førende på teknologier og innovation,” siger Bjarne Lauritsen.

Seks gange så mange pakker på én dag
Automatiseringen spiller også en væsentlig rolle i perioder, hvor Bring har allermest travlt. For eksempel gør det fuldautomatiske lager, at Bring kan håndtere dagene omkring Black Friday, stort set uden at kunderne bemærker den markant øgede travlhed. I ugen efter Black Friday håndterer Bring op til seks gange så mange pakker som normalt på én dag. Her er der tusindvis af paller med pakker ind og ud på bare ét døgn. 

I perioder som dem bruges robotanlægget på distributionscenteret i Greve til at finsortere til de områder, der får flest pakker – blandt andet på Amager. I de fleste områder sorteres efter postnummer, men fordi postnummeret 2300 får så mange pakker, eftersorteres pakkerne i en mere finsorteret retning. Men evnen til at absorbere perioder med store udsving skyldes i høj grad også minutiøs planlægning, kommunikation med alle i værdikæden og evaluering af tidligere peak-perioder, forklarer Bjarne Lauritsen:

”Vi planlægger altid efter hellere at have lidt for meget kapacitet end for lidt. Det er nemmere at sende to biler hjem end at stå i panik og mangle ti. For så bliver ens problemer næsten eksponentielt højere.”

Hvert år evalueres sidste års spidsbelastninger i detaljer. Derudover justeres prognoser, bemanding, varebiler og kapacitet løbende, og i selve peak-perioderne afholdes daglige statusmøder.

AI reducerer administration
Kunstig intelligens fylder ikke på logistikcentrene endnu, men det gør det til gengæld i andre dele af forretningen. I dag håndteres over halvdelen af Brings kundehenvendelser af AI-agenter. Samtidig arbejder Bring lige nu på at bruge AI til at frigøre tid fra administration hos sælgerne.

”Vi vil meget hellere have, at sælgerne bruger tid på kunderne i stedet for på administration. Og hvis man spørger enhver sælger, så er det også administration, de ønsker at bruge mindst tid på,” siger Bjarne Lauritsen.

Selvom AI endnu ikke fylder på logistikcentrene, peger han dog på, at AI teknologien er en katalysator til, at robotteknologien begynder at tage fart, og at den dermed snart vil fylde endnu mere hos Bring. 

100 procent eldrevne varebiler
Parallelt med at håndtere de voksende pakkemængder arbejder Bring intensivt på at gøre sine leverancer grønnere, og det er der flere grunde til. For Bjarne Lauritsen handler det mest af alt om at være ”en ordentlig samfundsaktør”. Om at ”gøre tingende ordentligt”. Samtidig oplever Bring en større efterspørgsel på
grønnere leverancer fra de virksomheder, der afsender pakker gennem Bring.

Rapporteringskrav om CO2-udledning har skærpet mange virksomheders fokus på at sende pakker med så lavt et udslip som muligt. For eksempel ønskede IKEA at få grønnere leverancer, og derfor fik Bring elektrificeret alle hjemmeleverancer fra IKEA’s varehuse i Danmark i 2025.

I 2019 satte Bring derudover et mål om 100 procent elektrificering af varebiler i 2025. Da året var omme, var 94 procent af varebilerne elektrificerede, men forventningen er at nå 100 procent inden for få måneder.

”Vi satte jo en meget ambitiøs strategi omkring 2019, og jeg må ærligt indrømme, at jeg allerede dengang tænkte, at det ikke kom til at ske. For dengang var teknologien overhovedet ikke på plads. Derfor er jeg stolt af det, vi har nået,” siger Bjarne Lauritsen.

Af andre konkrete initiativer har Bring investeret i solceller på tagene af både distributionscentrene og tredjepartslageret. Og lige nu er Bring i gang med at teste batteriteknologi for at kunne udnytte strømmen på solcelletagene bedre samt teste intelligente ladesystemer, der kan flytte opladning til de billigste tidspunkter på døgnet. 

Regulering sætter grænser
Bring møder dog udfordringer, der forsinker de grønne ambitioner. Blandt andet reglerne for vægtgrænser på elvarebiler. Reglerne betyder, at elvarebiler i nogle tilfælde skal registreres som lastbiler, og det stiller ekstra krav til chauffører og udstyr i bilerne.

Hvis Bring skal udnytte varebilen fuldt ud, får den et tungere batteri, og det skaber en højere totalvægt. Dermed er varebilen nødt til at blive indregistreret som en lastbil. Det betyder, at Brings vognmænd skal have godkendelse til at køre lastbil, og samtidig skal der takografkort i bilen, hvis den kører mere end 100 km ud fra destinationsstedet.

”Der er givet nogle enkelte undtagelser i reglerne – blandt andet mulighed for at køre elvarebiler op til 4.250 kg med almindeligt B-kørekort og lempelser i takografreglerne inden for 100 km-zonen. Men der mangler fortsat undtagelser fra en række andre lastbilregler, og det gør det langt mere bøvlet, end det burde
være,” siger Bjarne Lauritsen.

Endnu en udfordring er adgangen til strøm. Bring har investeret massivt i ladere til sine varebiler, men når virksomheden skal investere i ladere til lastbiler, skal der bruges meget mere strøm. Det kræver, at elnettet kan levere den kapacitet, Bring har brug for. 

”Nu var Energinet jo ude og sige, at de – i hvert fald i transmissionsnettet – lukker for de helt store ansøgninger. Det betyder, at vi potentielt kan blive forsinket i vores mulighed for at få den mængde strøm, vi har brug for for at kunne få ladere til vores lastbiler.”

Erhvervslivet som drivkraft
Bjarne Lauritsen understreger, at gode politiske rammer er afgørende for, at omstillingen kan fortsætte i samme tempo. Derfor har han et konkret budskab til politikerne:

”Det er vigtigt, at politikerne bliver ved med at stille støtteordninger til rådighed – dels til ladeinfrastruktur, men også til investeringer i køretøjer. For det er med til at sikre, at udviklingen ikke går i stå.”

Derudover mener han, at politikerne bør fokusere på at få forbrugerne til at efterspørge mere bæredygtige leveringer: “Forbrugerne er ekstremt prisbevidste, og de har generelt set lav betalingsvillighed, når det gælder miljø og bæredygtighed, så det sker ikke af sig selv,” siger han, men understreger samtidig, at erhvervslivet også har et ansvar i at drive den grønne omstilling.

”Det er som om, at visse dele af verden de sidste to-tre år ikke har set en lige så høj sense of urgency i forhold til omstillingen til et mere bæredygtigt samfund. Men jeg tror på, at det er vigtigt, at hele erhvervslivet fortsætter med at holde fast i, at vi har en kæmpe opgave, som vi bliver nødt til at løse.”