Af: Nadia Maja Bech
Foto: Jakob Møller

Klaus Høeg-Hagensen har sat sig på en af de tungeste poster i den danske mediebranche. For et halvt år siden indtog han hjørnekontoret i en af Danmarks største medievirksomheder; JP/ Politikens Hus, der blandt andet udgiver Jyllands Posten, Politiken og Ekstra Bladet.

Her skal han sikre, at milliardkoncernen accelererer den digitale omstilling, og at de tre millioner danskere, der hver måned læser med på tværs af mediekoncernens udgivelser, får publicistisk indhold af høj kvalitet.

Men Klaus Høeg-Hagensen skal også navigere i de udfordringer, der presser mediekoncerner, og her er han helt klar i mæglet: En af de helt store udfordringer er dansk konkurrencelovgivning. For mens danske medier udfordres af rigide konkurrencekrav med lange, tunge og begrænsende godkendelsesprocesser ved opkøb, er det langt nemmere for konkurrerende medievirksomheder i lande som Sverige og Norge, som opkøber på kryds og tværs.

Det er en kæmpe udfordring for privatejede medievirksomheder som JP/Politikens Hus, påpeger mediedirektøren. For opkøb af andre medier er en forudsætning for, at JP/Politikens Hus kan klare sig i den internationale konkurrence, siger han.

”Vi er nødt til at indse, at mediebranchen står over for en konsolidering, hvor medier er afhængige af at kunne opkøbe andre medier. De spillere, vi konkurrerer mod om folks opmærksomhed og tid, er store nordiske eller globale medier og techgiganter. De driver tech-udvikling på tværs af landegrænser i langt større skala, end man kan som en mindre spiller.” 

Lovgivning hæmmer pluralismen 
Han nævner et helt friskt eksempel. I september 2025 anmodede JP/Politikens Hus om at overtage Altinget og Mandag Morgen, og først i slutningen af april 2026 – knap syv måneder efter – blev opkøbet godkendt af konkurrencestyrelsen. Sagen har ikke alene varet længe. Den har også kostet anseelige beløb og måske skabt et kæmpe beslutningsvakuum. 

”Vi forstår ikke, at godkendelsen af opkøbet kan tage så lang tid, dets forholdsvis lille størrelse taget i betragtning. I andre lande går det lynhurtigt. Vi taler millionbeløb for at køre sådan en sag. Samtidig må vi ikke være i kontakt med dem, så vi kan næsten være bange for, at den virksomhed, vi ønsker at købe, ikke helt er den, vi så forhåbentlig overtager. Og det er ikke rart for medarbejderne i så lang tid at være i tvivl om, hvad og hvornår noget sker,” siger han. 

Det er ikke første gang, at JP/Politikens Hus er blevet udfordret af konkurrencekravene i Danmark. I 2016 forsøgte mediekoncernen at opkøbe Dagbladet Børsen, men efter mere end ét års sagsbehandling i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen endte den kun med at købe knap 50 procent.

”Det er mig stadig en gåde, at vi blev begrænset i at købe Børsen. Jeg kan ikke se, at konkurrencen på annoncemarkedet ville blive hæmmet af, at der var en titel mere i vores konstruktion. I dag løber tech-giganter med 70-80 procent af alle annoncer."

Konkurrencelovgivningen skal beskytte mediepluralismen i Danmark og dermed sikre mange uafhængige medier med forskellige perspektiver, men ifølge Klaus Høeg-Hagensen har den i praksis den modsatte effekt. 

”Man tror, at det er en beskyttelse af mediepluralismen at være så strikse, men det er det modsatte. Det er det, man skal prøve at forstå. Mange mindre medievirksomheder kan ikke på sigt i en stor global verden klare sig alene. De skal ind i en større konstellation,” siger han.
  
Hvis konkurrencemyndighederne bliver ved med at begrænse de større konstellationer, bliver danske medier for små, og større nordiske eller internationale medier, som ikke er reguleret i samme grad, vil opkøbe de danske medier, pointerer han. Og lige præcis dét har vi allerede set eksempler på. Den norske mediekoncern Amedia opkøbte både Berlingske i 2024 og 30 procent af Jysk Fynske Medier i 2025. Samme år opkøbte den svenske mediekoncern Bonnier News størstedelen af danske Zetland. 

EU-regler skaber skæv konkurrence
Klaus Høeg Hagensen har hurtigt fundet sig til rette på sit hjørnekontor på fjerde sal i JP/Politikens Hus med udsigt over Rådhuspladsen. Med en fortid som direktør på Jyllands-Posten kendte han da også allerede huset indgående, inden han tiltrådte som adm. direktør. 

Den første tid har han især brugt på at sætte retningen og lave de strategiske prioriteter for koncernen. Men noget, der også hurtigt er kommet til at fylde på hans skrivebord, er EU-regulering. Her har særligt to ting givet ham anledning til bekymring: Mængden af EU-lovgivning og en skæv implementering i Danmark på især tech-området.

JP/Politikens Hus bliver i stigende grad udfordret på både annoncemarkedet og i muligheden for at tilgå kunderne, fordi branchen er underlagt strikse regler på tech-området. Men problemet er ikke regulering i sig selv; problemet er, at reglerne ikke håndhæves ens på tværs af landegrænser.

”Vi skal selvfølgelig beskytte forbrugerne, og vi kunne godt leve med en striks lovgivning i EU, hvis alle efterlevede reglerne i samme grad. Men vi bliver nødt til at se i øjnene, at vi er oppe imod internationale spillere, der ignorerer meget af den lovgivning, der bliver lavet, og aktører uden for EU, som ikke skal leve op til samme regler,” siger Klaus Høeg-Hagensen.

Han peger særligt på den omfattende cookie- og samtykkelovgivning som hæmmende for udviklingen. Reglerne omkring consent og cookies gør det simpelthen vanskeligere at skabe sammenhængende brugeroplevelser og målrette indhold og annoncer på egne platforme. 

Ny EU-regulering kan forstærke problem
På netop det område er der ændringer på vej i EU-systemet i form af den såkaldte Digitale Omnibus, men heller ikke det kommer at lette presset på medierne. 

Klaus Høeg-Hagensen undrer sig over, at man ikke fra EU-hold har grebet chancen og taget et opgør med den rigide cookieregulering og flyttet det hele over i GDPR, EU’s databeskyttelsesforordning. Det ville give publicistiske medier mulighed for selv at fortolke reglerne inden for GDPR med udgangspunkt i en risikobaseret tilgang, og det ville muliggøre en bredere udnyttelse af førstepartsdata.

Ifølge ham er det vigtigt, at man skelner tydeligere mellem ansvarlige førstepartsanvendelser og bred, tværgående overvågningslogik. Et publicistisk medie med en direkte brugerrelation bør have bedre mulighed for at anvende ikke-følsomme data til for eksempel produktudvikling, søgning, arkivværktøjer og publikumsforståelse end tech-platforme, der bygger deres forretningsmodel på omfattende cross-site tracking – sporing af brugere på tværs af forskellige hjemmesider.

”Vi kan simpelthen ikke forstå, at vi ikke selv kan få lov til at fortolke – og stå på mål for – hvordan vi bruger brugernes data. Vi har et ansvar for at levere kvalitetsindhold, og det kræver, at vi også kan forstå vores brugere og derigennem skabe brugeroplevelser med de bedst muligt tilpassede nyheder og annoncer,” siger han. 

Ifølge Klaus Høeg-Hagensen er skævheden tydelig, når man sammenligner med internationale tech-platforme.

”Når du er bruger af internationale tech-giganters platforme, signer du af på, at du har givet samtykke til det meste, mens vi som medie skal spørge brugeren igen og igen. Det er jo konkurrenceforvridende,” siger han og peger på, at den nye EU-lovgivning faktisk kan forstærke problemet yderligere. 

”Den Digitale Omnibus vil gøre det muligt for AI-aktører at arbejde friere, mens publisistiske medier ikke får samme muligheder. Det er jo helt paradoksalt.”

Nødvendigt med nyt syn på konsolidering
Samlet set efterlyser Klaus Høeg-Hagensen en gentænkning af reguleringen, som i højere grad understøtter medierne frem for at svække dem.

”Det er fair, at der er lovgivning. Men i Danmark underlægger vi os regler, som vores globale konkurrenter både inden for og uden for EU ikke gør. Det stiller os dårligere – både på annoncemarkedet og i forhold til at udvikle vores produkter,” siger han og tilføjer: ”Hvis vi fortsat skal være konkurrencedygtige, bør EU i min optik lempe reglerne, og danske politikere bør sikre, at EU-reglerne ikke overimplementeres i Danmark.”

Og hvis Danmark skal have en velfungerende mediebranche i fremtiden, kræver det ifølge ham også, at der kommer et andet syn på den konsolidering, der kommer til at ske i det danske og nordiske mediemarked. 

”Vi bliver nødt til at sikre, at privatejede medier kan udfolde sig. Det danske mediemarked er allerede svært at komme ind på med to statsejede tv-stationer. Hvis de privatejede medier samtidig bliver begrænset og ikke konkurrerer på lige vilkår i det marked, de er på, så ender det jo galt. Konkurrencen bliver simpelthen for stor.”