Af: Nadia Maja Bech
Foto: Kasper Løftgaard

Den geopolitiske uro har efterhånden slået det fast med syvtommerssøm: Verden er ikke, som den har været. Den liberale verdensorden kan ikke længere blive taget for givet, trussels- og risikobilledet er blevet langt mere komplekst, og Europa hører ikke længere ubetinget under den amerikanske sikkerhedsparaply.

Ifølge Rasmus Skov, der er Chief Government Affairs Officer i teknologivirksomheden KK Group, har det øget behovet for at slå endnu en ting fast: Vi skal sikre, at vi ikke gør os afhængige af ikke-europæiske magter, når det kommer til den kritiske energiinfrastruktur i EU.

"Vi er nødt til at fokusere på de trusler, der er kommet mod det europæiske territorium og de risici, der åbenlyst følger med. Vores energiinfrastruktur er en kritisk hjørnesten i vores robusthed, og hvis vi lader ikke-europæiske lande stå for produktionen af kritiske komponenter til energisystemet, kan det have massive konsekvenser for vores samfund og sikkerhed," siger han.

Derfor skal vi fastholde produktionen af kritiske komponenter til energiinfrastrukturen i Europa, fastslår Rasmus Skov.

"Alt, hvad der kan styre og standse produktion eller transmission af strøm, skal komme fra leverandører, som vi kan stole på."

Forsyning sat ud af spil
KK Group leverer styringssystemer til vindmølleindustrien og har gjort det i mere end 45 år. Nærmere bestemt producerer virksomheden de kritiske digitale komponenter, der indgår i styringen af 120.000 vindmøller rundt omkring i verden, herunder cirka 1.000 i Danmark.

Det er blandt andet de digitale komponenter, Rasmus Skov refererer til, når han taler om blinde vinkler i vores energiinfrastruktur. For komponenterne har evnen til at standse produktionen af strøm, og derfor skal vi være rigtig gode til at beskytte dem.

"Hvis man manipulerer med styringssystemerne i en vindmølle, kan man sætte vindmøllen og i værste fald dele af energisystemet ud af spil. Det er ekstremt vigtigt, at vi sørger for, at energiforsyningen ikke kan manipuleres med, for energi er en nøglebetingelse for vores hverdag og for vores økonomi. Derfor skal vi sikre os, at kritiske komponenter kommer fra leverandører, som vi kan stole på."

De kritiske digitale komponenter findes ikke kun i vindmøller. De findes også i solpaneler, i lagringsteknologi, på vandværker og på 5G-centraler. Ifølge Rasmus Skov understreger det behovet for, at produktionen af kritiske komponenter forbliver inden for Europa, når det handler om vores kritiske infrastruktur.

Worst case-scenarie er ikke usandsynligt
Der skal ikke meget til for at lamme et lands energiforsyning. Hvis 4-5 GW kapacitet sættes ud af drift, kan det udløse en kædereaktion, der i sidste ende kan lukke store dele af forsyningen ned, forklarer han. Det så vi et eksempel på ved den Iberiske Halvø for halvandet år siden. Spanien og Portugal blev ramt af det værste nedbrud nogensinde. Energisystemet kollapsede i adskillige timer, og konsekvenserne var lammende for samfundet. Folk sad fast i elevatorer, strandede i tog, og hospitaler kunne ikke foretage operationer.

Den konkrete situation er ikke direkte sammenlignelig med Danmark, understreger Rasmus Skov. Det danske elsystem er tæt integreret med vores nabolande gennem stærke elforbindelser, og det giver flere muligheder for at opretholde forsyningssikkerheden og håndtere større udfald i produktion eller net. Men følgevirkningerne kan være voldsomme for hele samfundet.

Derfor er eksemplet med til at illustrere, hvorfor Europa skal beskytte sit energisystem, og hvorfor Europa ikke må stå i en situation, hvor energisystemet kan lægges ned ved fjernkontrol.

Ifølge ham er der ingen tvivl om, at truslen mod Danmarks energiforsyning er til stede. Han fremhæver truslen fra trojanske heste, der bliver bygget ind i vores energisystem. Nærmere bestemt at vi køber komponenterne i Kina billigt, men dermed gør os afhængige på sigt.

Samtidig peger han på risikoen i, at man ikke i samme grad kan kontrollere og sikre, at systemer og komponenter udefra er til at stole på og fungerer i enhver skarp situation.

"Det er klart, at hvis nogen vil os det ondt, så er det naturligt at starte med at reducere vores evne til at svare igen. Det gør man ved at skabe kaos i et samfund – i høj grad ved at fjerne energi. Det ser vi for eksempel ske i Ukraine lige nu, og Forsvarets Efterretningstjeneste har også været ude at sige, at trojanske heste i energiinfrastrukturen kan være en trussel for Danmark."

Sandsynligheden for, at Danmark havner i en situation, hvor vi ikke selv har kontrol over vores energisystem, er svær at spekulere i, men det er i hvert fald ikke usandsynligt, understreger han.

Europa har ikke råd til at miste industri
Der kan altså være store sikkerhedsmæssige konsekvenser ved at miste europæisk produktion af kritiske komponenter. Men der er også en anden alvorlig udfordring: At Europa mister endnu mere industri.

"Jeg har en stærk tro på, at Europa ikke har råd til at afgive produktionen af både kritiske digitale komponenter, men også en lang række andre ting. Europa skal også have tung industri, mineraludvinding, stærkere innovationer og produktioner inden for avancerede teknologier. Det bliver vi simpelthen nødt til. Fordi verden er et sted, hvor afhængigheder kan være ekstremt skadelige. Og det gælder både i forhold til energiområdet og handelspolitik. Vi har for eksempel set USA komme med voldsomme tarifsatser, og vi har set Kina lukke for eksport af kritiske mineraler," siger Rasmus Skov.

Europa skal se bredt på, hvor meget vi selv kan producere, og samtidig se på, hvor gabet er for stort, og hvor vi derfor i stedet må drage nytte af noget, som ikke-europæiske aktører er dygtigere til.

"Vi skal finde ud af, hvordan vi bliver ved med at optimere og får det bedste ud af Europa. Men vi er selvfølgelig også nødt til at erkende, at der er nogle ting, vi ikke kommer til at producere i Europa. Det så vi for eksempel med Northvolt, der prøvede at producere batterier i Europa, hvilket ikke lykkedes, fordi det blev for omkostningstungt."

Dét kan vi lære af Kina
Når det kommer til industripolitik, mener Rasmus Skov, at Europa kan lære meget af Kina. Kina har især været dygtige til at give strategiske fordele til kinesisk industri, og det kan Europa lade sig inspirere af.

"Når Emmanuel Macron taler om strategisk autonomi, så skabes det jo kun, hvis du sørger for at satse på at beskytte de industrier og teknologier, som du mener har en strategisk vigtighed for Europa. Og det er det, Kina har gjort i 25 år, og det kan vi lære af," siger han.

Og mindst lige så vigtigt kan vi lære at beskytte de industrier og teknologier, der bliver strategisk vigtige i fremtiden.

"I Europa har vi en tendens til at kigge på, hvad vi tidligere har beskyttet, og så fortsat fokusere på at beskytte det. Det skal vi holde fast i, men vi skal også være bedre til at satse på, hvad der bliver fremtiden, og dermed hvor vi skal kanalisere nogle penge hen i stedet."

Vi skal stadig samarbejde tæt med Kina og finde de rigtige balancer, hvor vi drager nytte af Kinas skala, teknologi og produktion, men samtidig sørger for, at vi ikke skaber for store afhængigheder på kritiske områder.

Og når vi fokuserer på at udbygge industrien i Europa, er der især én ting, vi skal huske: Vi må ikke fjerne blikket fra Kina.

"Det er vigtigt, at vi får øjnene op for at bevare et højt sikkerhedsniveau på tværs af alle kritiske sektorer i Danmark. Men samtidig skal vi blive ved med at holde øje med Kina og prøve at forstå dem. Det er i hvert fald en forpligtelse for os i KK Group," siger han og uddyber:

"Lige så meget som vi hele tiden kigger mod USA, lige så meget bør vi kigge mod Kina, for Kina kommer til at have en kæmpestor betydning for vores fremtid. Det er jeg slet ikke i tvivl om."