Isbutik betaler bøde på 25.000 kroner for at sige nej tak til kontanter
En isbutik på Amager har vedtaget en bøde på 25.000 kroner efter at være blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden. Politianmeldelsen kom i kølvandet på flere klager fra kunder i butikken. Dansk Erhverv mener, at kontantpligten er forældet og at man bør fjerne pligten til at skulle tage imod kontanter. Det skal være op til butikkerne at vurdere om der er et relevant behov i forhold til hvad kunderne efterspørger.
I en pressemeddelelse fra den 16. juni 2023 oplyser forbrugerombudsmanden, at man har anmeldt en isbutik for overtrædelse af betalingslovens §81, stk. 1, der påbyder butikker at tage imod kontant betaling. Politianmeldelsen resulterede i en bøde på 25.000 kroner.
Forbrugerombudsmanden oplyser ligeledes, at man inden politianmeldelsen have oplyst butikken om de gældende regler, men at man fortsat modtog klager fra butikkens kunder.
Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen siger:
”Butikker har som udgangspunkt pligt til at tage imod kontanter, medmindre der er tale om selvbetjening eller handel på nettet. Der er kunder, som ønsker eller har brug for at kunne betale med kontanter, og det har de ret til.”
Bøden er den seneste i en lang række af sanktioner imod virksomheder, der ikke efterlever kontantreglen, ligesom forbrugerombudsmanden for nyligt indskærpede over for trafikselskaberne, at deres hidtidige kontantpraksis var ulovlig.
Dansk Erhverv: Afskaf kontantpligten
Kontantpligten er forældet. Vi lever og handler i et digitaliseret samfund og derfor er kontantpligten stærkt forældet. I følge den seneste analyse fra Nationalbanken, er Danmark blandt de mest digitaliserede lande på betalingsområdet. Brugen af kontanter er stærkt faldende - et fald der alene er drevet af forbrugerne.
Det er på tide, at fjerne pligten til at skulle tage imod kontanter. Vi skal lade det være op til butikkerne at vurdere om der er et relevant behov i forhold til hvad kunderne efterspørger.
Læs også

Kontantpligten volder problemer – Forbrugerombudsmanden fik i 2022 flere klager end tidligere
Kontantpligten har snart 40 år på bagen og volder flere og flere problemer. I 2022 fik Forbrugerombudsmanden 45 flere klager end forrige år over overtrædelser af kontantpligten, hvorved årets samlede klager nåede 175. Forbrugerombudsmanden varsler nu i højere grad bøder for overtrædelse af pligten.
Modernisering af kontantpligten: Ja tak til kontanter, nej tak til tvang
Dansk Erhverv foreslår at afskaffe kontantpligten for alle andre betalingsmodtagere end dagligvarebutikkerne og visse udbydere af sundhedsydelser. Det vil lette en stor byrde for en række betalingsmodtagere, mens det for de fleste forbrugere ikke vil have nogen afgørende betydning for deres mulighed for at betale med kontanter.
Kontantpligten er overhalet af virkeligheden
Kontantpligten har snart 40 år på bagen. Samfundet har i den tid udviklet sig enormt, men kontantpligten er ikke fuldt med udviklingen. Der er derfor behov for, at pligten bliver tilpasset den virkelighed vi lever i dag – og ikke forbliver i den virkelighed vi levede i 1984, da reglen blev indført.

Kontantpligten er en byrde for VEGA: ”Det er ude af proportioner”
Det bøvl, der er forbundet med at skulle tage imod kontanter fra koncertgæster i VEGA indtil klokken 20, overstiger langt de mulige fordele. For der er stort set ingen, der betaler med mønter og sedler, til gengæld er det både besværligt, tidskrævende og dyrt for at skulle håndtere de få kontanter, der er, siger adm. direktør for VEGA, Steen Jørgensen.

Virksomheder i klemme mellem kontantforbud og kontantpligt
Når bankerne lukker kontantkasser i stor stil, bliver det vanskeligt for virksomhederne at komme af med kontanterne – og hvidvaskreglerne gør ikke kontanthåndteringen nemmere.

Forbrugerombudsmanden indskærper kontantreglerne over for trafikselskaberne
Buschauffører må ikke afvise passagerer, der ønsker at betale med kontanter med begrundelsen, at chaufføren ikke kan give byttepenge tilbage. Forbrugerombudsmanden slår nu fast, at den hidtidige praksis har været i strid med kontantreglen.
Politisk område
Afskaffelse af kontantpligten
For en række danske virksomheder er det dyrt, besværligt, usikkert og tidskrævende at håndtere kontanter. Derfor foreslår Dansk Erhverv at afskaffe kontantpligten for alle andre butikker end dagligvarebutikkerne og visse udbydere af sundhedsydelser, samt for 500- og 1000-kronesedlen i alle butikker.
Kontakt

Handel
Henrik Lundgaard Sedenmark
Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed