EU-kommissionen retter hård kritik mod Temu: Overtræder regler om ulovlige produkter

EU-Kommissionen retter skarp kritik mod Temu for manglende kontrol med ulovlige produkter, der sælges til europæiske forbrugere. Ifølge Dansk Erhverv skaber den manglende regulering en skæv konkurrence, hvor onlineplatforme slipper for det ansvar, som europæiske importører og detailhandlere er pålagt. Nu kræves der hurtigere og mere konsekvent håndhævelse samt et importøransvar for onlinemarkedspladser.

Temu har fået en foreløbig, men alvorlig løftet pegefinger fra EU-Kommissionen. Ifølge Kommissionen overtræder Temu den europæiske forordning om digitale tjenester (Digital Services Act, DSA) ved ikke at foretage en tilstrækkelig risikovurdering i forhold til udbredelsen af ulovlige produkter på sin markedsplads.

Kommissionens analyse viser, at der er en høj risiko for, at forbrugere i EU støder på produkter, der ikke overholder gældende regler, når de handler på Temu. Det gælder blandt andet varer som legetøj og småelektronik, der potentielt kan være både usikre og ulovlige i henhold til EU's lovgivning.

Forbrugerne udsættes for unødig risiko
Bag vurderingen ligger blandt andet såkaldte mystery shopping-undersøgelser, hvor produkter fra Temus sortiment er blevet testet ved køb og efterfølgende undersøgelser. Resultaterne understøttede mistanken om systemiske problemer med produktsikkerheden på platformen, som EU-Kommissionen over længere tid er blevet gjort opmærksom på af en række erhvervs-, forbruger- og miljøorganisationer.

"Vi er naturligvis meget tilfredse med, at EU-Kommissionen nu bruger de redskaber, som DSA’en indeholder. Det er et vigtigt skridt i kampen mod de meget store onlinemarkedspladser, der formidler produkter på vegne af sælgere i tredjelande, uden reelt ansvar for sikkerheden og lovligheden af de produkter, de formidler,” siger Betina Schiønning, fagchef for Produktregulering og Håndhævelse i Dansk Erhverv.

Men overrasket over, at der skulle være høj risiko for, at forbrugerne støder ind i farlige og ulovlige produkter, er Betina Schiønning slet ikke. ”Alle kontrolkøb indtil nu har vist, at der er en langt større risiko for at købe et ulovligt (farligt) produkt end et lovligt. Det er indlysende, at vi i Dansk Erhverv ser positivt på EU-Kommissionens håndhævelse af de særlige regler, der gælder for de såkaldte VLOPs (very large online platforms), der har over 45 millioner brugere i EU om måneden. Temu har faktisk det dobbelte antal brugere om måneden i EU.”

Dansk Erhverv: Giv platforme importøransvar
”Vi har dog også stadig en meget stor udfordring med, at DSA’en ikke giver mulighed for at gribe effektivt ind over for de onlinemarkedspladser, der har under 45 millioner brugere i EU om måneden, for dem findes der mange af, og de bør også underlægges ansvar”, lyder det videre fra Betina Schiønning.

Betina Schiønning peger på, at DSA’en trods undersøgelsesmulighederne for VLOPs fortsat giver kolossale udfordringer og skaber en urimelig skæv konkurrencesituation. Onlinemarkedspladser er nemlig ikke forpligtet til at sikre sig, at de produkter, der formidles gennem deres platform, lever op til EU-reglerne, før de sættes til salg på platformen. Det står i skarp kontrast til europæiske importører og detailhandlere, der skal sikre, at hvert enkelt produkt lever op til gældende regler, før de sætter det til salg. Der er således en enorm ubalance i forpligtelser for den erhvervsdrivende alt efter, hvilken forretningsmodel de tjener penge på.

EU-Kommissionen vil fortsætte sin efterforskning af Temu og kigge på andre områder som vanedannende design, manglende gennemsigtighed i anbefalingssystemer mv. Hvis den foreløbige konklusion fastholdes, kan sagen ende med en egentlig afgørelse om manglende overholdelse af DSA’en. Dette kan medføre en bøde på op til 6 % af virksomhedens globale årlige omsætning.

Betina Schiønning forklarer, at selvom det er et stort tal, så vil det formentlig ikke ændre på onlinemarkedspladsernes ageren, og dertil kommer, at afgørelsen jo nok heller ikke er lige om hjørnet.

Den eneste måde, hvorpå vi (ansvarlige handelsvirksomheder i EU) kan slippe for den ulige konkurrence, er ved at sidestille onlinemarkedspladser, der formidler produkter på vegne af sælgere i tredjelande, med andre erhvervsdrivende ved at give onlinemarkedspladserne et importøransvar, siger Betina Schiønning.

Mere ulige konkurrence – den kommende emballageforordning
Debatten om ulige konkurrence rækker også ind i EU’s kommende emballageforordning, hvor en central problemstilling er, at onlinemarkedspladser, der formidler produkter og emballager på vegne af deres sælgere fra tredjelande, gør dette uden selv at stå til ansvar for at indberette og betale til producentansvarssystemerne.

Kun omkring 260 kinesiske producenter har ifølge Dansk Producentansvar registreret sig – og det på trods af, at Miljøstyrelsen, som fører tilsyn på området, i december sendte rykkere ud til 1.000 kinesiske virksomheder.

“Løsningen på free-rider-problematikken, som disse onlinemarkedspladser reelt har, er ikke, at hver enkelt kinesisk sælger skal melde sig ind i ordningerne,” siger Betina Schiønning og fortsætter: ”For der er 100.000-vis af sælgere på f.eks. Temu, og ingen i EU har jurisdiktion eller mulighed for at håndhæve lovgivningen over for kinesiske virksomheder i Kina. Nej, den eneste rigtige løsning er, at onlinemarkedspladser, der formidler produkter og emballage på vegne af sælgere i tredjelande, skal hæfte for betalingerne på vegne af deres sælgere. Hvis de ikke ønsker dette, kan de jo sørge for at sikre sig, at sælgere på deres platform har tilmeldt sig og betaler selv, før de lukker dem ind”.

Dansk Erhverv: Reglerne skal ændres nu

”Vi er løbende i dialog med Miljøministeriet og bidrager med viden og forslag, således at Miljøministeriet kan give oplysninger og forslag videre til EU-Kommissionen med henblik på, at reglerne ændres, så ansvaret for miljøbidrag også pålægges onlinemarkedspladserne, der jo helt åbenbart tjener penge på formidling af produkter og emballager, som er omfattet af producentansvar. Som det er nu, betaler danske og europæiske virksomheder de kinesiske sælgeres del af kagen – og det synes helt åbenbart mere rimeligt, at Temu og de andre onlinemarkedspladser betaler denne del”.

”Hvis ikke danske og europæiske virksomheder skal lide uoprettelig skade, skal det gå hurtigt med at få ændret reglerne,” afslutter Andreas Hastrup Clemmesen.