Spring til indhold

Chefanalytiker: Fredsaftale sænker energipriserne – nu er det tid til at gennemgå din virksomheds risiko

15. juni 2026

Efter 108 dages konflikt mellem USA og Iran er der nu enighed om at underskrive en formel våbenhvile. Det har sendt energipriserne nedad, og det gør det relevant at gennemgå din virksomheds risikopolitik.

arne Lohmann
Fredaftalen og prisfaldet er en anledning til at gennemgå virksomhedens risikoeksponering, mener Arne Lohmann.

Det er nu 108 dage siden, krigen mellem USA og Iran brød ud, og Hormuzstrædet blev lukket. Det skabte en energikrise, som er blevet sammenlignet med oliekriserne i 1970’erne. Især Sydøstasien er og har været hårdt ramt.

Med nattens bekræftelse af, at en aftale er klar til at blive underskrevet på fredag i Schweiz, kan markedet ånde lettet op. Hormuzstrædet genåbner, og olie, diesel, flybrændstof, LNG, helium, aluminium og andre blokerede varer kan begynde at flyde igen. Virksomheder, der eksporterer til Mellemøsten, kan igen bruge søvejen.

Det har sat sig i priserne. Både gas og olie er faldet med omtrent 5 pct. her til morgen efter prisfald de seneste uger. Brentolien er tilbage på USD 83 pr. tønde, og den toneangivende TTF-gaspris er faldet til EUR 44/MWh. Ved årets start lå priserne på henholdsvis USD 60 pr. tønde og EUR 27/MWh. Diesel- og flybrændstofpriserne er faldet endnu mere de seneste dage.

Priserne kommer næppe tilbage på niveauet ved årets start
På kort sigt kan priserne falde yderligere, men jeg tvivler på, at vi kommer tilbage til niveauet ved årets start.

Krisens påvirkning blev begrænset ved at ”låne olie” fra fremtiden. Både de kommercielle og strategiske lagre blev tømt, og efterspørgslen blev mange steder sat på pause.

Nu skal olien leveres tilbage. Lagrene skal fyldes op, og med de lavere priser kan efterspørgslen vende tilbage. Især i Asien kan man forvente travlhed med ikke blot at genopbygge de gamle olielagre, men også at etablere nye. Når Iran én gang har vist, at landet er villigt til at blokere Hormuzstrædet, kan det ske igen. Det betyder, at markedet formentlig vil fastholde en risikopræmie i en periode. Samtidig vil det tage tid at få olie- og gasproduktionen i gang igen.

Gasmarkedet står også over for den udfordring, at de europæiske lagre er ganske små, mens Asien er på vej tilbage som storkøber af LNG.

Virksomhederne har fået et vindue
Under geopolitiske begivenheder stiger råvarepriserne ofte mere, end de fundamentale forhold tilsiger. Det samme kan gælde, når risikoen falder: Priserne kan falde mere end forventet.

Derfor kan vi i de kommende dage eller uger se yderligere prisfald på olieprodukter som diesel eller gas. Det kan give et attraktivt vindue for virksomheder, der er eksponeret over for energi.

Et prisfald kan dog vise sig at være midlertidigt. Der er kun tale om en 60-dages våbenhvile, hvor især det vanskelige atomspørgsmål skal afklares. Samtidig ved vi endnu ikke, hvilken aftale parterne er blevet enige om at skrive under på.

Benyt lejligheden til en 360-graders gennemgang af virksomhedens risiko
De seneste prisfald kan være en oplagt mulighed for at gennemgå virksomhedens eksponering over for energi. Hvordan ligger de nuværende priser i forhold til det, der er budgetteret med? Kan virksomheden tåle, at priserne stiger igen? Kan man tåle at gå glip af et nyt prisfald i forhold til konkurrenterne, hvis prisen låses fast? Skal man se på løsninger, hvor man kun er forsikret mod en kraftig prisstigning?

Når vi taler om Hormuzstrædet, taler vi ofte om gas- og oliepriser. Men mange danske virksomheder har deres største eksponering over for strømpriser. I perioder er der en tæt sammenhæng mellem strømprisen og gasprisen.

Om sommeren er der meget grøn strøm i systemet, og gaspriserne betyder mindre for strømpriserne. I vinterhalvåret begynder gasprisen igen at bestemme strømprisen i en stor del af døgnet. Det er den dyreste enhed, typisk produceret af gas eller kul, der sætter prisen på hele markedet.

Prisen på diesel, strøm, gas og mange andre råvarer kan prissikres. Det kan ske via fastprisaftaler med leverandører eller via finansiel afdækning gennem banker eller specialiserede aktører.

Der er også en tæt sammenhæng mellem råvarer, inflation, renter og valuta. Man kan for eksempel se ind i et scenarie, hvor lavere energipriser dæmper inflationsfrygten og frygten for renteforhøjelser, især i USA. Det har typisk været et scenarie, hvor dollaren er blevet svækket.

I en situation som den, vi har i dag, hvor vi forhåbentlig er på vej ud af den største geopolitiske krise i flere år, er det en god idé at gennemgå de risici, virksomheden står over for, eventuelt sammen med sine rådgivere. Finansielle risici som renter, valuta og råvarer kan afdækkes. Geopolitiske risici som en spærring af Hormuzstrædet kan normalt ikke afdækkes.

Global Risk Management leverer løsninger til afdækning af energiprisrisici. Virksomheden rådgiver blandt andet kunder i shipping, luftfart, energi og industri om håndtering af volatile energipriser.

Selskabet er en del af den danske koncern United Shipping & Trading Company (USTC), som opererer inden for bl.a. energi, shipping, logistik og IT. USTC er repræsenteret i 38 lande og har over 4.500 medarbejdere.

Arne Lohmann Rasmussen er chefanalytiker hos Global Risk Management (GRM), hvor han følger de globale energimarkeder, herunder råolie, naturgas, strøm, kul, biobrændsler og emissionskvoter. Han har mere end 25 års erfaring med rådgivning af virksomheder og institutionelle kunder globalt inden for råvarer, makroøkonomi og finansielle markeder, blandt andet hos Danske Bank.

Situationen i Iran

Nyhed

Nye tal: Iran-krigen kaster skygger over forbrugernes økonomi

Krigen i Iran og lukningen af Hormuzstrædet fortsætter med at skubbe inflationen i Danmark op. Prisfald på flere dagligvarer hjælper forbrugerne, men det kan desværre ikke afvises, at energipriserne vil stige yderligere og banke inflationen op på et kritisk niveau.

Nyhed

Chefanalytiker: Stigende tro på en genåbning af Hormuzstrædet. Men energipriserne falder ikke tilbage til niveauet før krigen

Efter tre måneders krig, er der nu tro på, at freden melder sig. Det kan påvirke priserne, og give muligheder for virksomheder.

Nyhed

Chefanalytiker: Ikke alt er sort i energimarkedet – grøn omstilling sikrer lave strømpriser

Når man følger den massive nyhedsstrøm fra Mellemøsten, kan man godt få den tanke, at alt er sort. Men der er faktisk også gode nyheder. Gaspriserne er faldet tilbage, og strømpriserne er næsten ikke påvirket. Den grønne omstilling virker.

Nyhed

Dansk Erhverv: EU tager fat på energipriserne og konkurrenceevnen – men uden opgør med fossil afhængighed vender krisen tilbage

EU vil dæmpe de høje energipriser her og nu. Dansk Erhverv bakker op, men understreger, at de store prisstigninger på fossile brændstoffer siden Iran-krigens begyndelse viser, at vores afhængighed af fossil energi skal brydes en gang for alle.

Nyhed

Chefanalytiker: Amerikansk blokade kan føre til stigende omkostninger for danske virksomheder

To weekendnyheder har effektivt knust håbet om en snarlig fredsløsning i Iran – og sendt olieprisen tilbage over USD 100 per tønde og fået den toneangivende ICE gasoil (diesel) juni-kontrakt til at stige med omkring 10 procent. Den nye udvikling øger risikoen for højere energipriser hos danske virksomheder.

Nyhed

Dansk Erhverv foreslår akutpakke til håndtering af høje energipriser

Danskerne betaler op mod 3 mia. kr. ekstra om måneden for olie og gas på grund af høje energipriser. Geopolitiske spændinger påvirker både virksomheder og danskernes privatøkonomi. Derfor foreslår Dansk Erhverv akut hjælp til borgere og virksomheder samt øget fokus på energiuafhængighed.

Nyhed

Vil du hæve priserne som følge af højere energipriser? Her er reglerne, du skal kende

Global usikkerhed og energikrise presser virksomhedernes omkostninger. Mange virksomheder indfører derfor energitillæg eller justerer priserne. Men hvad må du egentlig, når du hæver priserne? Her får du overblikket over reglerne for markedsføring af prisstigninger.

Nyhed

Dansk Erhverv: Høje energipriser kan koste danskerne 3 mia. kr. ekstra – hver måned

Lørdag runder USA’s og Israels krig mod Iran en måned, og regningen for krigen vokser dag for dag – også herhjemme. Beregninger fra Dansk Erhverv viser, at danskerne i øjeblikket kan ende med at betale op mod 3 mia. kr. om måneden ekstra for olie og gas som følge af de høje energipriser. En ny regering bør være klar med akut hjælp til borgere og virksomheder og sætte turbo på elektrificeringen.

Nyhed

Chefanalytiker Arne Lohmann Rasmussen: Flaskehalsen i oliemarkedet er de raffinerede produkter som diesel og flybrændstof

Som chefanalytiker hos Global Risk Management analyserer Arne Lohmann Rasmussen løbende udviklingen i Iran og betydningen for energimarkederne. Her deler han sin vurdering af den aktuelle situation og de mulige konsekvenser for energipriserne.

Nyhed

Nationalbanken præsenterer ny prognose for dansk økonomi med mulige risikoscenarier for energikrisen

Nationalbanken forventer som udgangspunkt et balanceret vækstforløb i dansk økonomi over de kommende år med en BNP-vækst på ca. 1,8%. Det er en robust udvikling, der skal ses i sammenhæng med, at dansk økonomi i udgangspunktet står godt rustet til at imødegå en periode med højere energipriser og usikkerhed.

Nyhed

Fortsat høje energipriser globalt – hvad betyder det for danske virksomheder og husholdninger?

Konflikten i Iran og de fortsatte forstyrrelser i Hormuz-strædet skaber i disse uger markante udsving på de globale energimarkeder. Samtidig ligger energipriserne fortsat på et højt niveau. Dansk Erhverv følger udviklingen tæt.

Nyhed

Krig i Iran: Udgør det force majeure og kan du justere allerede aftalte priser?

Krigen i Iran har ført til betydelige forstyrrelser i forsyningskæder, stigende transportomkostninger og øgede råvarepriser. Her får du svar på, om der kan påberåbes force majeure, og om det kan det bruges til at forhøje allerede aftalte priser.

Nyhed

Nye tal: Krigen i Mellemøsten rammer forbrugernes humør – og det kan blive meget værre

Mens prisen på brændstof og gas stiger, falder forbrugertilliden. Krigen i Mellemøsten påvirker allerede forbrugerne og kan ramme dansk økonomi hårdt, vurderer seniorøkonom i Dansk Erhverv, Kristian Skriver.

Nyhed

Kraftige prisstigninger på energi: Se, hvad det betyder for din virksomhed

Uroligheder i Iran og forstyrrelser i Hormuzstrædet presser olie- og gaspriserne op og øger risikoen for dyrere energi for europæiske virksomheder. Bliv klogere på udviklingen her.

Nyhed

Stigende oliepriser kan ramme danske virksomheder som en skattestigning

Som følge af krigen i Mellemøsten stiger oliepriserne i et voldsomt tempo, der måler sig med de mest hektiske dage under inflationskrisen i 2022. Det er potentielt en alvorlig situation, da risikoen for et betydeligt vedblivende energiprischok til verdensøkonomien desværre er meget reel.

Kontakt

Kommunikation & Presse

Søren Willemoes Poulsen

Kommunikationskonsulent

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Tilmeld dig nyheder om Klima, Energi & Miljø

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.