Regeringen har sammen med et bredt politisk flertal afsat et rekordstort milliardbeløb til at styrke det danske forsvar markant over de næste 10 år. Det får betydning for de virksomheder, der er en del af den danske forsvarsindustri. Vi har mødt to af virksomhederne.

Tekst: Søren Willemoes Poulsen Foto: Teledyne Reson og Guardian

Kritisk infrastruktur på havbunden
Det er et kæmpe sikkerhedsmæssigt problem, at kritisk infrastruktur på havbunden ikke er tilstrækkelig overvåget. Det kan Teledyne Reson kan være med til at løse. Regeringen har sammen med et bredt politisk flertal afsat et rekordstort milliardbeløb til at styrke det danske forsvar markant over de næste 10 år. Det får betydning for de virksomheder, der er en del af den danske forsvarsindustri. Vi har mødt to af virksomhederne.

De færreste danskere ved, hvor meget kritisk infrastruktur der findes på havbunden. Men det er rigtig meget. Der er utrolig lange stræk af elkabler og olie- og gasledninger, som samfundet er afhængig af. Elkablerne fragter strøm fra havvindmøller ind til forbrugerne, og olie- og gasledninger fragter gas og olie rundt i hele Europa.

Problemet er bare, at den kritiske infrastruktur på havbunden ikke er tilstrækkelig overvåget.         Det er et stort sikkerhedsmæssigt problem for Danmark, især set i lyset af det nuværende trusselsbillede. Det illustrerer sprængningerne af Nord Stream 1 og 2.

Hvordan kan Teledyne Reson hjælpe med at sikre infrastrukturen på havbunden?
“Vi udvikler og producerer udstyr til undervandsakustik – bedre kendt som sonarer. Vores produkter kan kobles på både og droner, og de anvendes af dykkere og kan blandt andet bruges til søgning efter objekter såsom søminer, kortlægning af havbunden og overvågning af den kritiske, undersøiske infrastruktur,” siger Ole Søe-Pedersen, adm. direktør i Teledyne RESON og ansvarlig for Teledyne Marine Europe.

Han fortæller, at Teledyne Resons udstyr blandt andet var i brug til at finde ubåden Titan, der imploderede i Atlanterhavet i juni.

Ifølge Ole Søe-Pedersen er miner det, der slår flest ihjel til søs, og bare i dansk farvand formodes der at være 8.000 miner fra 2. Verdenskrig.

“Siden krigen i Ukraine og   sprængningen af Nord Stream 1 og 2, har vi oplevet enorm stor interesse for vores produkter.”

 Hvad betyder forsvarsforliget for jer?
”I første omgang er det især de penge, der bliver doneret til genopbygningen af Ukraine, som har betydning for os, for der er stort behov for at sikre sig imod de mange miner. Som blandt andet lækagerne på Nord Stream 1 og 2 har vist, så bliver der endnu større behov for at kunne overvåge og beskytte det maritime domæne.

Generelt håber vi på et øget samarbejde mellem det offentlige og private. I USA har vi eksempelvis et godt samarbejde med US Navy og deres udviklingsorganisationer, der sikrer, at vi ved, hvad de har behov for, og de ved, hvordan vi kan hjælpe dem. Det ser vi gerne blive standarden i Danmark. Samtidig bør der være fokus på at købe udstyr fra lokale virksomheder, blandt andet af hensyn til forsyningssikkerheden, der altid vil være udfordret i krisesituationer, med lukkede grænser og risiko for at visse nationer vil bede deres lokale leverandører om at prioritere nationale leverancer.”

Ind og ud af krigszoner

Danske Guardian Security Risk Management har under krigen i Ukraine både evakueret personer fra krigsområder og hjulpet journalister og NGO’er med at arbejde i det krigshærgede land. Vi har talt med virksomhedens driftschef for at blive klogere på, hvorfor både danske og internationale virksomheder søger mod de danske sikkerhedsspecialister, når krisen rammer.

Da Rusland i februar 2022 indledte sit angreb på Ukraine, sad mange danskere forstenede og fulgte udviklingen på tv. På kontoret hos den danske virksomhed Guardian Security Risk Management (Guardian) var situationen helt anderledes. Telefonerne bimlede, indbakkerne svømmede over, og et pulserende, men kontrolleret kaos indfandt sig.

Sådan havde det faktisk været i nogle uger.

For Guardian er et sikkerhedsfirma, der blandt andet har speciale i at operere i verdens konfliktområder, og da krigen i starten af februar truede i horisonten, begyndte både privatpersoner og virksomheder at kontakte specialisterne i den danske virksomhed for at få situationsopdateringer, risikovurderinger og generel vejledning.

Da krigen brød ud, gjorde travlheden for alvor det samme hos Guardian, forklarer Emilie Jacoba Kalsbeek Toppenberg, som er virksomhedens driftschef:

”Folk sov på kontoret, for vi var på hele tiden med konstante opkald og rådgivning. Vi havde simpelthen så travlt fra februar og et år frem.”

Globalt netværk
Den ekstraordinære travlhed bunder selvfølgelig i en ekstraordinær begivenhed, men det skyldes også, at rigtig mange virksomheder fra det meste af verden efterhånden ved, at Guardian, som den tidligere jægersoldat Norman Kristiansen stiftede i 2005, kan løse stort set alle opgaver inden for sikkerhed og rådgivning, vurderer Emilie Jacoba Kalsbeek Toppenberg.

Årsagen til det? En medarbejdergruppe med et arsenal fyldt af forskellige og relevante kompetencer:

”Vi har på tværs af organisationen skarp og praksisnær erfaring med at løse kriser på alle niveauer, fordi vi har medarbejdere med militær baggrund, der har erfaring med at operere i konfliktområder, og så har vi nogle hamrende dygtige analytikere med en akademisk baggrund, der kan lave eksempelvis risikovurderinger.”

En anden vigtig grundsten i virksomhedens succes er det globale netværk, som Guardian har skabt. Det har betydning i Ukraine, hvor Guardian kan trække på en masse samarbejdspartnere:

”Når vi kombinerer det med vores medarbejderes ekspertise i Danmark og samtidig bruger vores digitale værktøjer til at skabe overblik over situationen på landjorden, så kan vi skabe de bedste, skræddersyede løsninger for vores kunder.”

Evakueringer og træning
De kunder, der i forbindelse med krigen kontakter Guardian, består overordnet set af to grupper: Dem, der vil ud, og dem der vil ind i Ukraine.

”De virksomheder eller privatpersoner, der kontakter os for at få hjælp til evakuering, får rådgivning om situationen og risiciene, og så har vi medarbejdere på landjorden, som fysisk kører ud og evakuerer personerne,” forklarer Emilie Jacoba Kalsbeek Toppenberg og fortsætter:

”I forhold til kunder – typisk medier og NGO’er – der vil ind i Ukraine, så består vores arbejde i at træne dem og klæde dem på – fysisk og mentalt. Det betyder også, at de bliver onboardet vores app, Guardian GAP, så vi blandt andet kan tracke dem, og de hele tiden kan komme i kontakt med os og få rådgivning.”

Før, under og efter en evakuering
Arbejdet med at rådgive om og udføre en evakuering kan ifølge Emilie Jacoba Kalsbeek Toppenberg, der selv har en baggrund som officer og tidligere har arbejdet med sikkerhed på den danske ambassade i Afghanistan, deles op i tre dele: før, under og efter.

Før evakueringen bliver der lavet en hardcore behovsafklaring med kunden, hvor Guardians eksperter rådgiver om risici og mulige løsninger og sammen med kunden tager en beslutning – der selvfølgelig kan ændre sig, hvis situationen ændrer sig. Derudover er det vigtigt at få de personer, der skal evakueres, koblet på Guardian digitale systemer, der viser, hvor de er.

”Under evakueringen følger vi planen, og så kører vi selv eller vores samarbejdspartnere ud for at hente personerne. Planer i sådan et miljø kan selvfølgelig ændre sig, og derfor har vi også altid en plan B, C og D, og vores medarbejdere har både den nødvendige erfaring og værktøjer til at kunne håndtere det,” forklarer Emilie Jacoba Kalsbeek Toppenberg.

Efter en evakuering eller flytning står Guardian også klar til at hjælpe. I denne del er der især fokus på det mentale, hvor Guardian blandt andet kan hjælpe med psykologer og debriefinger.

”Og det gælder både kunderne og vores egne medarbejdere, der også kan have brug for det.”

Sikkerhed fylder mere
Emilie Jacoba Kalsbeek Toppenberg vurderer, at Guardian har hjulpet i omegnen af 100 virksomheder og privatpersoner med evakueringer fra Ukraine. Det har med hendes egne ord været hæsblæsende, og den voldsomme travlhed kan da også ses i virksomhedens regnskab, som i 2022 voksede med svimlende 1.426 procent.

Arbejdspresset i den kommende tid bliver nok ikke lige så stort, i hvert fald på det mere akutte område, men der er ingen tvivl om, at krigen i Ukraine har fået flere virksomheder til at få øjnene op for Guardian, og hvordan man sikrer sine medarbejdere og investeringer, forklarer Emilie Jacoba Kalsbeek Toppenberg, som netop er vendt hjem fra en opgave i Irak:

”De fleste virksomheder ved godt nu, at hvis du sender medarbejdere til eksempelvis Ukraine, Irak eller Nigeria, så skal du have et beredskab, men krisestyring og rådgivning handler om mere end det. Vi rådgiver blandt andet også om sikkerhed, når man vil ind på nye markeder i forskellige lande, vi uddanner topledelser i krisestyring og underviser butikspersonale i, hvordan de kan nedskalere konflikter.

Generelt er der kommet større fokus på medarbejdernes psykiske trivsel og fysiske sikkerhed. Det er godt, synes jeg, for jo bedre forberedt du er, jo større er chancen for at løse en krise.”