Politik
POLITIK | AKTUELT

Vi står med det ene ben i en produktivitetskrise
Produktivitetsvæksten i dansk økonomi har gennemgået en bemærkelsesværdig opbremsning i perioden fra 2019 til 2023. Konkret viser de foreløbige Nationalregnskabstal, at den årlige timeproduktivitet (BVT pr. præsteret time) i gennemsnit har ligget på 0,7% om året i perioden. Det er en lav produktivitetsvækst i en historisk kontekst. Til sammenligning lå den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst på 1,0% i den 15-årige periode op til fra 2005-2019.
Dansk Erhvervs 2030 plan: ”Dansk Handlekraft 2030”
Danmark kommer til at mangle arbejdskraft som følge af den demografiske modvind. Det er og bliver den helt store udfordring for danske virksomheder og samfundet i de kommende år. Allerede i 2033 vil vi mangle omkring 130.000 kolleger, hvis vi ønsker at fastholde væksten i beskæftigelsen i de danske virksomheder – og dermed også i dansk økonomi. Samtidig er velfærden udfordret, og vi investerer fortsat for lidt i viden, forskning, grøn omstilling og digitalisering.