; ;
Gemt

Fair og lige konkurrence – også for markedspladserne

Nye forretningsmodeller og nye spillere skal være velkomne på markedet – men de skal konkurrere på fair og lige vilkår. Det er desværre ikke altid tilfældet for markedspladserne, og det arbejder Dansk Erhverv benhårdt på at ændre.

Nyhed

24. november 2020

Af: Lone Rasmussen, markedschef, Dansk Erhverv.

Inden Dansk Erhvervs medlemmer i detailhandlen sætter en vare til salg i butikken eller netbutikken, er de forpligtede til at sørge for, at varerne lever op til reglerne for produktsikkerhed, at der ikke er tale om ulovlige kopier, at reglerne for markedsføring er fulgt, og at deres kunder får de forbrugerrettigheder, de har krav på. 
Ved betalingen bliver der også svaret moms. Det giver tryghed for forbrugerne og lige konkurrencevilkår for virksomhederne.  

Det er afgørende, at reglerne gælder for alle typer af virksomheder, uanset om man er en fysisk butik i en gågade, en netbutik eller online markedspladser som f.eks. Amazon og Wish. Sådan er det bare ikke nu, og det er uacceptabelt. Hvis ikke der gøres noget, vil de lovlydige danske detailvirksomheder blive udkonkurreret samtidig med, at forbrugernes sikkerhed sættes over styr.  

I Dansk Erhverv arbejder vi benhårdt på at sikre fair og lige konkurrence fra markedspladserne. Det sker i forskellige sammenhænge i både Danmark og i Bruxelles. Udfordringerne er store og kan ikke alene løses i Danmark, men kræver en fælles europæisk løsning. I øjeblikket er der en chance for at rette op på det, idet EU forhandler om den fremtidige regulering af platforme og online markedspladser.  

De store online markedspladser som WishAliExpress og Amazon mener ikke, de har ansvar for det, der sælges via tredjepartssælgere på deres markedsplads. De hævder, at de er omfattet af den ansvarsfritagelse, som e-handelsdirektivet giver for tekniske formidlere, som ikke er involveret i aktiviteten, men alene stiller en teknisk platform til rådighed. Det er Dansk Erhverv uenig i.  

Markedspladserne er meget aktivt involverede i hele salgsprocessen fra produktets placering på hjemmesiden, markedsføring, betaling, levering, kundeservice m.v. Det er også kun dem, kunden møder. Det er vanskeligt at se den store forskel på dem og enhver anden detailhandlendes aktiviteter.  

image7oqu.png
Dansk Erhvervs undersøgelse af tre online markedspladser  
For at dokumentere problemet har Dansk Erhverv analyseret 50 køb af produkter, primært legetøj, fra Amazon, Wish og AliExpress. Resultatet viste manglende overholdelse af reglerne for produktsikkerhed og forbrugerbeskyttelse og omfattende snyd med momsen.  

Flere produkter er decideret farlige, men er stadig til salg på markedspladserne, også selvom myndighederne har advaret mod dem. I nogle tilfælde har platformene lovet at fjerne dem fra hjemmesiden, men så dukker de bare op under et andet navn eller varemærke.  

Dansk Erhverv har oplevet stor interesse for undersøgelsen, der er blevet præsenteret for centrale beslutningstagere i både EU og Danmark. EU-Kommissionen bad os blandt andet præsentere den på en workshop, og vi samarbejder tæt med vores nordiske kolleger om sagen.  

Op ad bakke  
Alligevel er det op ad bakke. EU-Kommissionens forslag lægger op til, at markedspladserne skal være ansvarsfri. Årsagen er, at alle platforme skal behandles ens, uanset hvad de beskæftiger sig med. Men det advarer Dansk Erhverv imod. One-size-fits-all tilgangen dur ikke. Der er stor forskel på at være en online markedsplads, som sælger varer, og en platform, som formidler ytringer fra brugerne. Hvis ikke man tager højde for det, risikerer man at undergrave forbrugersikkerheden i ytringsfrihedens navn.  

Dansk Erhverv opfordrer til, at de samme regler skal gælde for alle typer virksomheder, som laver det samme, uanset om de opererer online eller offline. 

Konklusion på Dansk Erhvervs undersøgelse af 50 køb på Wish, Amazon og AliExpress:

  • 46 levede ikke op til produktsikkerhedsreglerne.

  • 50 levede ikke op til forbrugerbeskyttelsesreglerne.

  • 42 var decideret farlige og myndighederne havde advaret om dem.

  • I 38 tilfælde kunne man desuagtet købe varer, der så identiske ud.

  • I 0 tilfælde matchede navnet på platformen navnet på afsenderen af pakken. Man ved altså ikke, hvem man handler med.

  • 46 havde angivet en anden pris på pakken end den, der var betalt.

  • Af de 16 momspligtige pakker var de alle angivet med en pris under momsbagatelgrænsen.