Gemt

Hvad er fremtidens velfærdssamfund?

Den velfærd, vi kan tilbyde hinanden i fremtiden, er afhængig af Danmarks velstand. For velstanden afgør, om vi som samfund har råd til de mest innovative og bedste behandlinger på sygehuse og en værdig ældrepleje – det fordrer et styrket samarbejde på tværs af det offentlige og private.

Nyhed

24. november 2020

Af: Betina Hagerup, direktør, Dansk Erhverv.

Da 
corona-pandemien kom til København, ramte den socialt udsatte hjemløse og stofbrugere på Indre Vesterbro. Derfor indgik private, offentlige og civilsamfundsorganisationer på området i samarbejder, der ellers havde krævet uendeligt mange møder at få skabt. De trodsede bureaukrati og årelangt tovtrækkeri for at gå sammen og fandt løsninger til gavn for dem, det jo egentlig handlede om: De udsatte borgere på Vesterbros gader. Eksemplet fra Vesterbro viser det potentiale, der er for velfærden, hvis vi tør nedbryde klassiske skel mellem faggrænser og mellem offentlige og ikke-offentlige leverandører. 

"I dag er der cirka 11 personer i arbejdsstyrken per dansker over 79 år. I 2040 vil der kun være seks."
- Betina Hagerup, direktør i Dansk Erhverv

Samarbejdet mellem det offentlige og private så vi også, da virksomheder stod klar til at hjælpe med testkapaciteter og anskaffelse af værnemidler. Vi så eksempelvis, hvordan en lang række virksomheder med kort varsel omstillede deres produktion til værnemidler og håndsprit. Derfor skal vi ikke se hinanden som modsætninger, men finde konkrete løsninger til gavn for vores børn, vores ældre, mennesker med handicap, udsatte borgere og vores syge. For den tilgang – hvor borgeren er i centrum, og hvor vi så designer løsningerne derudfra – har virkelig vist sit værd. 

Velfærd under pres
Når vi forhåbentlig snart er ovre den nuværende krise, står vi over for en ny og ikke mindre overvældende opgave: Det demografiske pres. Store årgange fra efterkrigstiden har nået folkepensionsalderen eller gør det snart. Derfor vil Danmark i de kommende år opleve, at en stigende andel af befolkningen bliver ældre og forlader arbejdsmarkedet.  

I dag er der cirka 11 personer i arbejdsstyrken per dansker over 79 år. I 2040 vil der kun være seks. Den ændrede befolkningssammensætning koster knap 30 milliarder kroner i 2030, hvilket svarer til det samlede offentlige forbrug på forskning i dag.  

Samtidig kan vi konstatere, at antallet af personer i den arbejdsdygtige alder ikke kan følge med. Dermed udfordrer det demografiske pres finansieringen af velfærden i fremtiden. Derfor er det også vigtigt, at vi sammen udvikler nye innovative løsninger inden for eksempelvis sundhed, som kan udvikle vores sundhedsbehandling. Det kan være brug af mere kunstig intelligens, sundhedsdata, flere innovative lægemidler, mere hjemmemonitorering og nye teknologier.  

Samtidig skal vi bruge det offentlige forbrug på 380 milliarder kroner til at løfte den forskning og udvikling. Med den løftestang kan vi skabe nye og innovative sundhedsløsninger til gavn for både danske patienter og de virksomheder, der skal levere fremtidens innovative løsninger og produkter.  

Færre skal forsørge flere, og udgifterne bliver større. Men vi kan løse problemet ved at gøre fremtidens velfærd innovativ.  

imaget402o.pngFortidens erfaringer 
I Dansk Erhverv tror vi på, at et tæt samarbejde mellem erhvervslivet og det øvrige samfund kan fremtidssikre velstanden og velfærden. Vi ved fra historien, at erhvervslivets handlekraft kan bidrage væsentligt til at hjælpe samfundet igennem store udfordringer.  

I slutningen af 1800-tallet boede en stor del af den danske arbejderklasse i ren elendighed i landets voksende byer. Som en reaktion på de usunde forhold og det stigende befolkningsantal i byerne, så Danmarks første almene boliger dagens lys. En sjettedel af den danske befolkning bor alment i dag. I 1908 rullede Danmarks første automobilambulance ud ad Falcks døre – godt 13 år før brandvæsnet fik sin første automobilambulance. I dag har Falck 30.000 ansatte og en omsætning på godt 14 milliarder kroner.  

Sat på spidsen, var Falck aldrig blevet den globale aktør på ambulance- og brandberedskabsområdet, som den har udviklet sig til i dag, uden en tradition for tæt samarbejde med danske kommuner og regioner. På samme måde var almene boliger ikke blevet et hjem for en million danskere, hvis ikke det var for den offentlige støtte til at ombygge og tilbygge.  

Også morgendagens udfordringer løses oftest bedst, når flere forskellige faggrupper og aktører sætter sig sammen for at løse udfordringen.  

Det offentlige og private er ikke hinandens modsætninger, men forudsætninger.  

image8y609.pngDirektør, Betina Hagerup, Dansk Erhverv - Foto: Ulrik Jantzen


Fremtidens velfærdssamfund 
 
På et århundrede er der sket en revolution i levetid og livskvalitet i Danmark. Men samtidig med, at der kommer flere ældre, har revolutionen også skabt et demografisk pres, der truer vores velfærdssamfund. Her er et offentlig-privat samarbejde en del af løsningen. Derfor skal vi nu bruge vores nye erfaringer fra corona-krisen og vores tradition for samarbejde til at skabe fundamentet for fremtidens velfærdssamfund.  

"Vores erfaringer fra corona-krisen må ikke blive en fodnote i historiebøgerne."
- Betina Hagerup, direktør i Dansk Erhverv

Vi skal sikre, at vi også fremover har fokus på den bedste samlede løsning for borgeren – og at borgeren altid er i centrum. Vi skal sikre tryghed, tillid og kvalitet, så vi hurtigt kan komme tilbage på arbejde, når vi bliver syge, så vi er trygge, når vores ældre skal på plejehjem, og så vores allermest udsatte bliver hjulpet tidligt og godt.  

Vores erfaringer fra corona-krisen må ikke blive en fodnote i historiebøgerne. I stedet skal erfaringerne fra krisen ind i lærebøgerne om fremtidens velfærdssamfund side om side med de første ambulancetjenester, almene boliger, herberg, kvindekrisecentre og plejehjem, der alle blev skabt på privat initiativ og med offentlig hjælp. Sådan håndterer vi det demografiske pres og fremtidssikrer vores velfærdssamfund.  

Det skylder vi hinanden og ikke mindst de kommende generationer. 

 

Kontakt os