Gemt

Forbrugsmagt i den grønne omstilling

Danmark skal nå regeringens 70-procentsmålsætning inden 2030. Fokus for den grønne omstilling på nationalt og EU-niveau i de næste ti år vil i stigende grad være på forbrugets magt til at omstille. Men hvilke tiltag er på vej, og hvad skal danske virksomheder være bevidste om? Hvad kan man gøre for at optimere processen og bane vejen for de grønne løsninger i tide?

Nyhed

24. november 2020

Af: Ulrich Bang, klima- og energichef, Dansk Erhverv.

Om ti år skal Danmark indfri regeringens 2030-målsætning om 70-procents reduktion af danske CO2-udledninger. Regeringen har præsenteret en plan med forskellige forhandlingsspor. EU skal ligeledes hjælpe med at skabe gode betingelser for et grønt dansk erhvervsliv. Men hvor det store fokus tidligere har været på at regulere produktionen, 
eksempelvis ved at opstille vindmøller i stedet for kulkraftværker, så bliver fokus i de næste ti år i stigende grad også på vores forbrug. Hér er der nemlig mulighed for at hente store reduktioner. Men det kræver, at vi fra politisk hold skaber de rette rammer - og ikke mindst betingelser - for den grønne omstilling. I Dansk Erhverv har vi i den forbindelse præsenteret en grøn skattereform, hvor fokus er, at forureneren betaler, mens det samtidig gøres nemmere og billigere at drive virksomhed.  

Vi når dog kun i mål, hvis vi samtidig etablerer de rette motivationsskabende forudsætninger, sådan at det reelt giver mening at gå fra sort til grøn.  

Danmark skal være verdens bedste land til at udnytte potentialet i den grønne omstilling. Det vil skabe arbejdspladser, velstand og fremgang – og dét vil inspirere andre lande til at følge med.  

Fremover skal grønne løsninger kunne konkurrere med sorte løsninger
Man siger, at tro kan flytte bjerge. Måske. Men skat kan altså også flytte forbrugere og virksomheder. Derfor håber jeg, at regeringen vil huske at beskatte det, vi vil have mindre af – CO2 – når der skal diskuteres grøn skattereform. Omvendt skal skatten lempes på det, vi vil have mere af: Konkurrencedygtige virksomheder som skaber job og vækst. På den måde kan danskere og virksomheder allerede nu indrette sig efter priserne og planlægge de grønne investeringer frem mod 2030.  

I Dansk Erhvervs grønne skattereform foreslår vi konkret at øge CO2- afgiften til eksempelvis 1000 kroner per ton CO2 i 2030 og nedsætte selskabsskatten. Derved bliver det handlekraften i danske virksomheder, som bringer os i mål gennem udvikling og investeringer i grønne løsninger.  

Dansk Erhverv foreslår, at de virksomheder, der udleder meget CO2 og er udsat for international konkurrence, kunne få et bundfradrag, som i EU’s CO2-kvotesystem, så virksomhederne ikke ender med at flytte til udlandet. Dansk Erhvervs forslag til en grøn skattereform booster konkurrenceevnen og sikrer den sociale balance i landet ved dels at lempe selskabsskatten til 19 procent frem mod 2024 og dels ved at halvere energiafgifterne og nedsætte husholdningernes elafgift med 10 øre pr. kWh. Det vil skabe et incitament til at reducere udledninger og samtidig undgå virksomhedsflugt. Det er det, fagkundskaben fra de økonomiske vismænd til Kraka og CEPOS anbefaler som den billigste vej i mål.  

image240x6.png
Det er nu, vi skal gennemføre den grønne omstilling, der kan inspirere resten af verden. Derfor har Dansk Erhverv fokus på følgende øvrige grønne tiltag:  

Brændstofforbrug 
Når den tunge transport, der flytter varer rundt i Danmark, skal tankes op, så blander mange virksomheder i dag benzin og diesel med bæredygtigt brændstof for at gøre brændstofforbruget grønnere. Den praksis bygger på et iblandingskrav, der gælder frem til og med næste år.  

I forbindelse med regeringens seneste klimaudspil på transportområdet har Dansk Erhverv advokeret for, at man går over til et CO2-fortrængningsskrav, hvor fokus er på mængden af CO2, som fortrænges, og ikke hvor meget biobrændstof der hældes i tanken. Man kan eksempelvis få biobrændsel i dag, som er lavet af indonesisk palmeolie, som en indonesisk landmand har produceret ved at afbrænde og opdyrke en halv regnskov. Det er ikke et grønt alternativ, fordi det jo reelt set ikke fjerner CO2 fra atmosfæren.  

Vi kigger altså ind i en fremtid, der bliver mere datadrevet omkring de specifikke udledninger, som værdikæder skaber. Derfor skal virksomheder have fokus på deres værdikæders udledninger allerede nu, da det er en klar tendens.  

Fra jord til bord
Efter nytår kommer regeringen også med et udspil til en klimahandlingsplan for landbruget. Her bliver det afgørende at indtænke forbrug. Madspild udgør 3,8 procent af Danmarks samlede CO2-udledning, men også før mælken bliver malket, syrner og bliver smidt i skraldespanden, kan der gøres noget. Regeringen bør præsentere en måde at udregne klimaaftrykket for de færdige produkter. Ligesom der er én måde at opgøre økologi, så bør der også være én måde at opgøre klimabelastning. Så kan virksomhederne hjælpe forbrugeren med at navigere og foretage de klimarigtige valg.  

Derudover skal landbruget også klimaoptimeres, så landmanden ved, hvordan han skal vande, så og gøde hver kvadratmeter af sin mark på bedst mulig vis. Det kræver innovation. Her bliver digitale værktøjer, som kunstig intelligens og automatiseringsprocesser, en nødvendighed. Samtidig kan eksempelvis biotekbranchen også være med til at nedsætte klimabelastningen fra landbruget ved at skabe innovativ såsæd, og bedre foder til dyr samt alternativer til kemiske pesticider. Der er en lang række biologiske løsninger – såkaldte bio-solutions – som både rummer et stort klimapotentiale og danske erhvervsmuligheder. På den måde kan vi gøre forhindringer til forretninger.  

Konkurrencefordel på det indre marked
I EU diskuterer man lige nu, hvordan man skal definere grønne produkter, services og løsninger. På nuværende tidspunkt arbejdes der allerede på en sådan inddeling herhjemme, hvorfor danske virksomheder potentielt vil opleve en konkurrencefordel i forhold til europæiske konkurrenter på det indre marked.  

EU mangler dog – ligesom Danmark – fortsat standarder for blandt andet grøn transport, men dette er undervejs. Danske virksomheder skal følge udviklingen nøje, fordi konkurrencen vil være stor fra resten af EU-landene.

Tre hurtige om de næste ti år

Vi har ti år til at levere på regeringens 70-procentmålsætning. Hvordan forbereder danske virksomheder sig bedst muligt på de krav, der kommer til at gøre sig gældende frem mod 2030? 

 

  1. Opgør klimatrykket af produkter og for virksomheden, fordi korrekte klimadata i stigende grad vil blive efterspurgt af investorer og kunder. 

  2. Følg den teknologiske udvikling – den overhaler mange af de problemer, vi står med. 

  3. Spejl udvikling i vores markederfordi grønne virksomheder i Asien  flere områder allerede har overhalet virksomheder i Danmark og EU. 

Kontakt os