Gemt

Viruskrisen må ikke løbe med al opmærksomheden

Coronapandemien er den største udfordring, som Danmark og resten af verdenssamfundet har stået over for siden 2. verdenskrig. Det er hævet over enhver tvivl, at håndteringen af pandemien må komme før alt andet i øjeblikket. Men når det er sagt, så må viruskrisen ikke få den konsekvens, at vi helt skrinlægger de øvrige udfordringer, som dansk økonomi står over for.

Nyhed

24. november 2020

Af: Tore Stramer, cheføkonom, Dansk Erhverv.

Danmark står fortsat over for store demografiske udfordringer. Danmarks Statistik forventer, at antallet af borgere over 80 år vil vokse med mere end 160.000 personer fra 2020 til 2030. Det svarer til en stigning på næsten 60 procent. I samme periode stiger antallet af borgere på 18-65 år kun med 0,2 procent, der altså skal forsørge flere. 
 

Det er en udvikling, der vil presse de offentlige finanser i en lang årrække. Det er en udfordring, der umiddelbart fremstår håndterbar. De offentlige finanser er ifølge Finansministeriets nyeste fremskrivning overholdbare med 1 procent af BNP, hvilket svarer til 23 milliarder kroner årligt. Det betyder, at skatterne enten kan sænkes med 23 milliarder kroner uden at spare på de offentlige udgifter. Eller at man omvendt permanent kan hæve de offentlige udgifter med 23 milliarder kroner årligt uden at skulle hæve skatterne tilsvarende.  

Der er dog stor usikkerhed om de langsigtede forudsætninger i beregningerne. Den største usikkerhed knytter sig til befolkningens arbejdsudbud, der primært påvirkes af danskernes individuelle arbejdstid og tilbagetrækningsalder.  

Fede tider luller os i søvn  
Små ændringer i forudsætningerne kan hurtigt æde de 23 milliarder kroner op. Beregninger fra de økonomiske vismænd understreger, at finanspolitikken kun lige nøjagtig vil fremstå holdbar, hvis forhøjelsen af folkepensionsalderen stopper ved 71 år. Tilsvarende vil overholdbarheden også forsvinde, hvis den faldende arbejdstid fortsat følger de historiske tendenser. Det illustrerer, at vi på ingen måde skal lade os lulle i søvn af fortællingen om de overholdbare offentlige finanser. Den finanspolitiske overholdbarhed kan forsvinde som dug for solen, hvis forudsætningerne skrider. 

"Vi skal på ingen måde lade os lulle i søvn af fortællingen om de overholdbare offentlige finanser."
- Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv

Det vil få den kedelige konsekvens, at politikerne lige pludseligt ikke vil have det nødvendige økonomiske råderum til at løse kommende udfordringer. Dansk økonomi vil blive mere sårbar over for nye kriser, og vi vil få sværere ved at finansiere eksempelvis 70-procentsmålsætningen for CO2.  

Sund på lang sigt 
Hvis de offentlige finanser skal være sunde på lang sigt, skal reformer, der gør det muligt at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet, minimum modsvares af andre tiltag, der øger danskernes arbejdstid. Det er desværre ikke tilfældet i øjeblikket. Den nuværende regerings politik har foreløbigt reduceret arbejdsudbuddet med knap 11.000 personer frem mod 2025.  

Vi er altså allerede bagud på point og har alvorligt brug for at igangsætte tiltag, der øger velstanden og den finanspolitiske holdbarhed. Det er først og fremmest nødvendigt, at politikerne holder fast i, at pensionsalderen følger den forventede stigning i middellevetiden på den anden side af 2035. Vi skal også gøre det mere attraktivt for danskerne at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Her viser erfaringerne, at lettelse af skatten på arbejde er et effektivt værktøj.  

imagewidzk.png
Konkurrence skaber værdi  
Dertil er der brug for tiltag, der isoleret set øger produktiviteten i den offentlige sektor. Der er brug for, at vi får klemt mere velfærd ud af de kroner, der benyttes af den offentlige sektor. Analyser fra blandt andet Produktivitetskommissionen viser, at en mere effektiv konkurrence om offentlige opgaver vil øge produktiviteten og give lavere priser.  

Produktiviteten i samfundet næres og holdes ved lige af øget konkurrence. Øget konkurrence vil også være fordelagtigt i samspillet mellem det offentlige og de private virksomheder. Når private kan varetage opgaver for det offentlige på en bedre og billigere måde, vil det øge den samlede produktivitet i den offentlige sektor.  

Øget offentlig-privat samarbejde betyder også, at vigtig viden og erfaringer fra den offentlige sektor overføres til private virksomheder, som dermed har et bedre grundlag for at udvikle nye løsninger og produkter.  

Det er derfor vigtigt, at der skabes konkurrence om alle offentlige opgaver, der egner sig til konkurrenceudsættelse. Det vil øge effektiviteten i den offentlige sektor og betyde, at vi får mere velfærd for vores skattekroner. Dermed er et øget offentlig-privat samarbejde også et vigtigt skridt på vejen til at håndtere de tiltagende demografiske udfordringer. 

Kontakt os