Gemt

Kunstig intelligens og sund fornuft er nettets nye makkerpar

Sikkerhedsstyrelsen, hvor Lone Saaby er direktør, har som den første myndighed i verden fået udviklet et digitalt værktøj, der med kunstig intelligens og billedgenkendelse kan scanne nettet for ulovlige produkter.

Nyhed

24. november 2020

På en studietur til Kina fik Sikkerhedsstyrelsens direktør, Lone Saaby, idéen til at anvende kunstig intelligens til at tjekke, om produkter på nettet er lovlige til at blive markedsført over for danske forbrugere. Teknologien anvender billedgenkendelse, og inspirationen kom fra kinesernes digitale genkendelsesteknologi, som ikke kun anvendes til ansigtsgenkendelse men også til produkter. Lone Saaby tænkte, at teknologien også må kunne bruges hjemme i Sikkerhedsstyrelsen til at støtte dens opgaver med tilsyn, kontrol og forebyggende vejledning.

Ny ”medarbejder” 5-dobler effektiviteten 
Siden starten af september i år har Sikkerhedsstyrelsens nye ”medarbejder”, AIME, der er begavet med kunstig intelligens, holdt øje med internettet. Opgaven for den digitale overvåger er at sikre, at de hjemmesider, der henvender sig til danske forbrugere, ikke har produkter, der sikkerhedsmæssigt er i strid med lovens krav.  

Værktøjet er i stand til at finde en annonce for eksempelvis en ulovlig mobiloplader på en hjemmeside, blot ved at se et billede af den. Samtidig gør værktøjet brug af ”machine learning” til at søge på ord. 

I takt med at AIME opsamler billeder og tekst, kan teknologien selv se sammenhænge og mønstre og bliver dermed hele tiden bedre til at finde produkter. Over tid bliver værktøjet således ’klogere og klogere’, fordi det lærer af tidligere søgninger og på den måde kan optimere fremtidige resultater.  

Allerede nu viser værktøjet tegn på at kunne finde fem gange så mange hjemmesider med ulovlige produkter som hidtil. ”AIME er langt mere effektiv end de mere eller mindre manuelle metoder, vi hidtil har haft til rådighed,” fortæller Lone Saaby.

Dansk Erhverv er begejstret 
Det nye værktøj vækker også begejstring hos Dansk Erhverv: ”Det er et kæmpe problem for de danske virksomheder, at handel med ulovlige og farlige produkter på nettet er så udbredt, som det er tilfældet. Virksomhederne bruger jo en stor del af deres budget på at sørge for, at deres produkter er lovlige og sikre. Sådan i overført betydning kan man sige, at internettet er mindst ti gange større end Stillehavet. Det er så godt som umuligt at trevle nettet igennem manuelt. Derfor er digitale værktøjer vejen frem, når vi skal sikre os mod salg af farlige og ulovlige produkter til gavn for både dansk erhvervsliv og danske forbrugere,” sagde Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, i forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens lancering af AIME. 

image5wat.png
Direktør, Lone Saaby, Sikkerhedsstyrelsen - Foto: Jakob Møller


Sikkerhedsstyrelsen må nu gå ”undercover”

Det er it- og softwarevirksomheden KMD, der i et offentligt udbud på vegne af Sikkerhedsstyrelsen har udviklet AIME. De høje forventninger til teknologien understreges af, at der på 
EUplan allerede er bevilget fem millioner kroner til videreudvikling, så øvrige EU-lande også kan få gavn af AIME.  

AIME er imidlertid ikke det eneste nye redskab, som Sikkerhedsstyrelsen har fået i værktøjskassen. Den 1. juli i år trådte en ny produktlov i kraft, som giver styrelsen flere og bedre kontrol- og sanktionsmuligheder.  

Blandt andet må Sikkerhedsstyrelsen nu gå ”undercover”, når den vil kontrollere virksomheders produkter. Det vil sige, at styrelsens medarbejdere kan agere under skjult identitet på nettet og optræde som enhver anden almindelig forbruger. 

"Det er jo en meget alvorlig sanktion for en virksomhed at få blokeret sin hjemmeside. Så det er ikke noget, man gør uden videre."
- Lone Saaby, direktør, Sikkerhedsstyrelsen

Anmeldelser, mistanke og kampagnemetoder 
Skjult identitet er en fremgangsmåde for at komme ulovlige produkter til livs.  

”Det er en mulighed, som vi både kan anvende reaktivt i forhold til en anmeldelse eller mistanke og i forbindelse med en kampagne. Med kampagnemetoden undersøger vi bestemte produkter og virksomheder bredt, for eksempel i fyrværkeribranchen, uden at vi nødvendigvis på forhånd har mistanke om ulovlige produkter eller har fået anmeldelser herom,” siger Lone Saaby.  

Virksomheder, der bliver kontrolleret i det skjulte, og hvor Sikkerhedsstyrelsen ikke finder noget ulovligt, lever videre i lykkelig uvidenhed. De bliver ifølge Lone Saaby ikke orienteret om, at de har været i myndighedens søgelys. 

Virksomheder har fået nok af unfair konkurrence 
Foruden bedre kontrolmuligheder har Sikkerhedsstyrelsen fået flere og hårdere sanktionsmuligheder. Blandt andet større bøder og fængselsstraf.  

Det er imidlertid Lone Saabys indtryk, at det ser dansk erhvervsliv positivt på: ”Generelt reagerer virksomhederne med en vis metaltræthed. Forstået på den måde, at de har fået nok af unfair konkurrence fra ulovlige produkter, især fra virksomheder uden for EU. Sikkerhedsstyrelsens nye værktøjer skulle gerne bidrage til, at vi bliver bedre til at slå ned på de brodne kar og dermed styrke danske virksomheders retssikkerhed. Men det er også vores indtryk, at de virksomheder og portaler, der tidligere har været problemer med, følger grundigt med i, hvilke redskaber og sanktionsmuligheder Sikkerhedsstyrelsen får og tager dem alvorligt,” siger hun. 

imagefaibs.png
Hjemmesider kan blokeres  
Siden 1. juli har Sikkerhedsstyrelsen også haft mulighed for at tage initiativ til at blokere hjemmesider, hvis de groft overtræder gældende lov.  

Endnu er ingen blevet blokeret, og Lone Saaby vil indtil videre helst holde for sig selv, om der er nogen i pipelinen.  

”Det er jo en meget alvorlig sanktion for en virksomhed at få blokeret sin hjemmeside. Så det er ikke noget, man gør uden videre. Under alle omstændigheder ligger den endelige beslutning herom heller ikke hos Sikkerhedsstyrelsen. Det skal altid afgøres af domstolene.”  

Fra kontrol- til servicemyndighed  
Lone Saaby ser især frem til digitalt også at kunne spotte og forudse potentielt farlige produkter, inden de kommer på markedet: ”Så langt er vi dog ikke i dag, at vi kan forudse problemer. Men vi venter os meget af de risikomodeller, vi kan bygge op,” fastslår hun.  

Risikomodellerne vil give Sikkerhedsstyrelsens arbejde et ændret perspektiv. Det vil kunne flytte noget af vægten fra tilsyn og kontrol til vejledning og forebyggelse.  

Denne transformation fra tidligere at have været en lukket kontrolmyndighed til at blive en åben servicemyndighed hører også til Sikkerhedsstyrelsens igangværende strategi over for sine ’kunder’, der tæller både virksomheder og forbrugere.  

”Som forbruger kan det være svært at gardere sig fuldstændig. Men med sund fornuft og indledende overvejelser om hvor og hvad, man køber, kommer man et langt stykke ad vejen. Især hvis man også husker at fokusere på, om der er CE-mærket sikkerhedsdokumentation knyttet til de produkter, man har udset sig.”

Kontakt os