Onlinemarkedsplader og deres betydning for dansk erhvervsliv 
Onlinemarkedspladser som Temu har hurtigt vundet indpas hos danske forbrugere, da platformen er i løbet af kort tid blevet en af de mest anvendte i Danmark.

Dansk Erhverv arbejder aktivt for at sikre, at onlinemarkedspladser som Temu bliver underlagt samme ansvar som andre importører, når de formidler produkter fra sælgere i tredjelande til europæiske forbrugere. Den nuværende mangel på regulering i Digital Services Act (DSA) udsætter forbrugerne for betydelige risici og skaber ulige konkurrencevilkår for danske virksomheder, der overholder EU’s strenge krav til produkt- og miljøsikkerhed.

Onlinemarkedspladser som f.eks. Temu fungerer som en platform, der forbinder købere og sælgere. Det betyder, at onlinemarkedspladsen stiller en digital infrastruktur til rådighed, mens de enkelte sælgere, som oftest små virksomheder eller enkeltpersoner i tredjelande, selv står for salget gennem platformen. Fordi onlinemarkedspladsen juridisk set ikke sælger produkterne direkte, er de ikke ansvarlige for, om varerne overholder EU's regler og standarder, f.eks. ift. produktsikkerhed (GPSR, CE-mærkning, REACH (kemikalielovgivning)) mv. 

DSA'en er ikke nok til at sikre ansvarlig e-handel

Selvom DSA'en er et fremskridt i reguleringen af digitale platforme, mener vi, at lovgivningen ikke formår at håndtere de udfordringer, som onlinemarkedspladser med fysiske produkter udgør. DSA fokuserer primært på regler for ytringer og reklame, men mangler de nødvendige proaktive forpligtelser til at sikre, at varer fra tredjelande overholder EU’s produkt- og miljøstandarder.

Grundlæggende tillader DSA's “no obligation to monitor”-princip, at platforme som Temu kan fralægge sig ansvar for de produkter, de formidler, da de ikke er forpligtet til at kontrollere produktsikkerheden. Det står i skarp kontrast til de pligter, der pålægges EU-baserede importører, som aktivt skal sikre, at deres varer opfylder EU’s standarder, før de når forbrugeren. DSA’s manglende forpligtelser skaber en situation, hvor forbrugerne uforvarende bliver “importører” af disse varer og dermed står uden beskyttelse, hvis produkterne er farlige eller miljøskadelige.

Miljømæssige konsekvenser

Fraværet af strengere regulering for onlinemarkedspladser har alvorlige miljømæssige konsekvenser. Mange produkter fra tredjelande er af lav kvalitet, har kort levetid og bidrager til store mængder affald. Dette underminerer EU’s mål om en cirkulær økonomi og modarbejder Green Deal-initiativet, der sigter mod at reducere klimaaftrykket og fremme bæredygtighed. Når produkter fra tredjelande ikke er underlagt EU's miljøstandarder, bliver EU’s grønne omstilling svækket, og mængden af miljøskadelige varer og emballage på markedet stiger markant.

Forbrugersikkerhed under pres

Temu og lignende platforme formidler ofte produkter som legetøj, elektronik og kosmetik, hvor der er mange eksempler på varer, der indeholder farlige kemikalier, har mangelfulde konstruktioner eller mangler vigtig sikkerhedscertificering. Forbrugere risikerer derfor at købe produkter, der direkte kan udgøre sundheds- og sikkerhedsfarer. Manglen på kontrol over produktkvaliteten underminerer tilliden til e-handel og skaber usikkerhed blandt forbrugerne, som forventer, at produkter på markedet lever op til de samme standarder, uanset oprindelsesland.

Dansk Erhvervs fokusområder for regulering af onlinemarkedspladser

For at sikre både forbrugernes sikkerhed og fair konkurrence arbejder Dansk Erhverv for følgende:

• Ligestilling med importører: Vi ønsker, at onlinemarkedspladser klassificeres som økonomiske operatører med samme ansvar som andre importører, så de har pligt til at sikre, at de produkter, de sælger, lever op til EU’s sikkerheds- og miljøstandarder.
  
  
• Omnibus-forordning for proaktivt produktansvar: Vi foreslår, at der indføres en omnibus-forordning, der pålægger onlinemarkedspladser at sikre produktsikkerhed og miljømæssig forsvarlighed for varer fra tredjelande. Alternativt kan DSA udvides, så den omfatter proaktive produktansvarskrav for onlinemarkedspladser.
  
  
• Afskaffelse af toldgrænsen på 150 EUR: Den nuværende toldgrænse på 150 EUR giver tredjelandsprodukter en konkurrencefordel og gør det muligt at undgå told og moms. Vi anbefaler, at denne grænse fjernes for at sikre fair konkurrencevilkår.
  
  
• Aktiv håndhævelse af gældende lovgivning som f.eks. blokering af hjemmesider. 
  
  
• Øget forbrugeroplysning: Det er afgørende at informere forbrugerne om de potentielle risici ved at købe produkter fra tredjelande, som ofte ikke lever op til EU-standarder. Forbrugerne bør være opmærksomme på, at disse produkter kan udgøre sikkerheds- og sundhedsrisici.
  
  
• Fjernelse af kategorisering af Kina som U-land i den internationale postunion (UPU).