Indfri potentialet i digitalisering

Hjemmearbejde og ustabilt internet er en dårlig cocktail. Hakkende stemmer og frosne billeder af akavede grimasser er en sikker opskrift på et teams-møde, der får deltagerne til at drømme sig tilbage i de fysiske mødelokaler.

Vi kan dog glæde os over, at Danmark er blandt de lande i verden, der har de bedste forudsætninger for vellykkede onlinemøder. Gang på gang placerer europæiske målinger os helt i top, når det gælder digital infra­struktur samt digitale kompetencer i befolkningen. Derfor har vi det helt rigtige afsæt til at sætte endnu mere turbo på at indfri potentialet i de digitale løsninger og muligheder. Det mener Kathrine Forsberg, der står i spidsen for it-virksomheden Atea.

Hun er fuld af beundring og stolthed over, hvordan vi i Danmark har klaret det, hun kalder ”digitalisering på speed” under coronanedlukningen, hvor hjemmearbejde, hjemmeundervisning, hjemmekonsultationer og diverse andre ord med ”hjemme” foran, blev en del af vores hverdag.

I Atea er missionen og sloganet ”Vi bygger Danmark med it,” og ifølge direktøren er det en mission, der er mere relevant end nogensinde før.

”Vi er alle blevet meget mere afhængige af den digitale infra-struktur, som er blevet langt mere samfundskritisk,” siger hun og fortsætter:

”Corona har tvunget os til at omlægge den måde, vi arbejder på, og den måde, vi er sammen på. Det har accelereret vores digitale kompetencer til et sted, vi ikke ville have været uden corona.”

Og det er hele vejen rundt og i alle afkroge af samfundet, Kathrine Forsberg ser, at de digitale elementer flytter ind. Fra privatpersoner, der omfavner hjemmeundervisning og hjemmekoncerter, til butikker og en de­tailsektor, der har gjort digitale selvbet­jeningsløsninger og dagligvarelevering til døren til det nye normale.

”Vi er som sektor ikke en stor del af problemet, men vi er en stor del af løsningen”
- Kathrine Forsberg, adm. direktør, Atea

Fra digital til grøn
Det digitale momentum skal bruges, og det skal udbredes. Blandt andet som et værktøj i den grønne omstilling, mener Kathrine Forsberg.

Hun sidder som formand i regeringens klimapartnerskab for service, it og rådgivning: En sektor, hun mener, har potentiale til for alvor at gøre en forskel for klimaet.

”Vi er som sektor ikke en stor del af problemet, men vi er en stor del af løsningen,” siger hun om it-sektoren, der selv står 0,4 procent af CO2-udledningen i Danmark.

”Det er os, der kan designe, implementere og rådgive om digitalisering og om udvikling af teknologier,” siger hun.

Og hvordan kan digitaliseringen sætte mere speed på den grønne omstilling? Et af svarene er ifølge Atea-direktøren såkaldte Smart Cities.

De smarte byer er et udtryk for intel­ligente og bæredygtige byer, som både kan gavne klimaet, give økonomiske gevinster for kommunerne og give bedre kvalitet og service til borgerne.

I Danmark har vi i årevis kørt pilot­projekter i en række kommuner, der har forsøgt sig med smarte løsninger.

”De gør det helt fantastisk. Det er bare ærgerligt, vi ikke har fået bredt det mere ud," siger Kathrine Forsberg.

Kathrine Forsberg, adm. direktør, Atea - Foto: Nanna Navntoft

Det kan eksempelvis være sensorer på vejene, der kan fortælle, om der er brug for vejsalt.

”Så salter vi kun, hvor det er nødvendigt, og vi sparer kørte kilometer samtidig med, at vi ikke pøser salt, hvor der ikke er behov,” siger hun.

Affaldshåndtering er et andet eksempel. En sensor kan let fortælle, om en container er fyldt op og skal tømmes: ”Hvorfor får jeg tømt min affalds-container hver onsdag, om den er fyldt eller ej?”

Helt konkret efterspørger Kathrine Forsberg en national handlingsplan på området.

”I Danmark betragter vi os selv som meget klimavenlige, og vi taler meget om vores vindmølleindustri. Men hvad er vores næste eksporteventyr? Det kunne meget vel være Smart Cities,” vurderer hun og understreger, at fordi vi i danske kommuner har kørt så mange pilot­projekter, har vi opbygget en massiv viden og ekspertise på området.

”Lad os få en national handlingsplan. Dét vil der være eksportpotentiale i. Vi kan rådgive andre lande, fordi vi er så langt fremme,” siger hun.

Opgør med at købe og smide væk
Som formand for regeringens klima-partnerskab og fortaler for at sætte yderligere skub i den grønne omstilling, er det også vigtigt for Kathrine Forsberg at have det, hun selv kalder ”orden i eget hus”.

Hun fortæller, at Atea de sidste 10 år har haft massivt fokus på klimavenlige tiltag. Alt fra, at lyset slukker, når du forlader et mødelokale, til at sikre, at medarbejderne benytter digitale møder, hvor det er muligt.

Atea blev i januar rangeret som verdens mest bæredygtige virksomhed inden for it-servicebranchen på Corporate Knights’ Global 100-indeks. En anerkendelse, Kathrine Forsberg sætter pris på; men hun mener langt fra, at virksomheden er i mål.

”Der er mange ting, vi kan gøre bedre,” siger hun og fortæller, at et af Ateas helt store fokusområder er den ”køb og smid væk” -kultur, vi har:

”Når du har haft din telefon i et par år, smider du den hen i en skuffe og glemmer alt om den, eller du tager den med på lossepladsen. Det samme gør sig gældende med din PC og med alverdens andet udstyr.”

Men ifølge Kathrine Forsberg er der rigtig god grund til at få indsamlet og genanvendt de digitale enheder. For udover, at cirka 80 procent af computerne stadig fungerer, når alt software er slettet på sikker vis, kan de resterende skilles ad, og 99 procent af materiale og mineraler kan bruges igen.

”Hverken i Atea eller i Danmark ge­nerelt er vi kommet særlig langt i det cirkulære aspekt af en pc,” forklarer hun og tilføjer:

”Hvis du køber en kasse sodavand, ved du godt, hvor flaskerne skal hen, og hvor de ender. Hvorfor har vi ikke samme ’pantsystem’ med PC’er eller telefoner?”

Derfor har Atea som et af sine 2030- mål, at virksomheden skal indsamle lige så mange enheder, som man sender ud.

”Vi begynder at tage ansvaret for den cirkulære økonomi og den ”køb og smid væk ”-kultur, der er. De pc’er, der kan genbruges, de skal genbruges. Som minimum skal vi genbruge mineralerne,” siger hun.

Hun mener, at nøgleordet er incitament; det leder os tilbage til, hvorfor du panter dine flasker. Når Atea indsamler og genbruger kundernes it-udstyr, får kunden en del af indtjeningen.

”Det er god forretning, både for den kunde, der afleverer, den kunde, der får nye billigere pc’er, og for os,” siger hun.

Når det er så god en løsning, hvorfor genbruger vi så ikke allerede vores pc’er?

”Det kræver et setup, og det kræver, at nogle af de store spillere går forrest. Det gør vi nu,” siger hun.

I Ateas svenske og norske division har selskabet allerede succes med fremgangs-måden. Der er indsamlet omkring 450.000 it-enheder i Norden. Det handler både om pc´er, tablets og telefoner.

Et andet område, hvor Kathrine Forsberg og Atea gerne vil gå forrest er ved at stille skrappere krav til produktionsformerne i branchen.

”Atea er en meget stor indkøber af it-udstyr. Det betyder, at vi har mulighed for at stille nogle krav sammen med og til vores leverandører,” siger hun og ud­dyber, at det både handler om arbejds-forhold og om at sikre, at datacentre bliver grønnere.

”Jeg har ikke noget problem med, at det også er god forretning. Som jeg plejer at sige, ´der står ikke velgørenhed i panden af mig´. Jeg har intet problem med, at vi også tjener penge på bæredygtige løsninger”
- Kathrine Forsberg, adm. direktør, Atea

”Jeg har et ansvar”
At en stor del af Kathrine Forsbergs arbejde har den grønne omstilling som udgangspunkt, hænger også sammen med, hvad der motiverer og driver hende som leder og menneske. Personligt er det vigtigt for hende, at hun sidder på en position, hvor hun kan gøre en forskel.

”Bæredygtighed er et hjertebarn for mig, og når man står i spidsen for Atea, så forpligter det,” siger hun og konstaterer:

”Jeg har muligheden for virkelig at gøre en forskel. Det er noget, der optager mig personligt, ligesom det optager rigtig mange mennesker i samfundet,” siger hun.

Atea-direktøren er ikke i tvivl om, at klimadagsordenen er kommet for at blive.

”Det handler om, hvordan vi sikrer, at den verden og den hverdag, vi giver videre til vores børn, er bedre end den, vi har i dag,” siger hun.

Kathrine Forsberg har selv fem børn, og hun er bekymret for, hvilken verden hun er med til at aflevere til dem.

”Og der er jeg så heldig at sidde i en position, hvor jeg rent faktisk kan være med til at gøre en forskel. Det forpligter også. Jeg har et ansvar,” siger hun.

 

 

Det skal hænge sammen økonomisk
Men som en stor, børsnoteret virksomhed handler det ikke kun om at gøre verden til at bedre sted at leve, understreger Kathrine Forsberg. Det økonomiske aspekt spiller også en afgørende rolle.

”Jeg har ikke noget problem med, at det også er god forretning. Som jeg plejer at sige, ´der står ikke velgørenhed i panden af mig´. Jeg har intet problem med, at vi også tjener penge på bæredygtige løsninger,” siger hun.

Hun mener generelt, at samfundet og erhvervslivet skal tænke mere i at kombi­nere bæredygtighed med profitabilitet – for de to kan sagtens gå hånd i hånd.

”Det er ikke enten eller. Og du er heller ikke en skurk fordi, du tjener penge på bæredygtighed,” siger hun og uddyber, at frygten for at blive beskyldt for green-washing ikke skal holde virksomheder tilbage fra at fortælle om gode, grønne initiativer, de har.

”Man skal ikke være bleg for at dele, hvad man gør, og dele de erfaringer, man har gjort sig. Reelt fylder greenwashing så lidt i forhold til de reelle problemer og den forandring, vi skal lave. Det er det, jeg synes, vi skal tale om,” siger hun.