”Vores kendskab til virkeligheden er uden filter”

Samfundets særligt sårbare er blevet ramt ekstra hårdt af coronakrisen. Familier og enlige forsørgere, der står uden netværk, mennesker, der lever i konflikt eller endda voldelige forhold og børn og unge, der er ensomme og føler sig isolerede har haft to virkelig udfordrende år.

”Corona har været et forstørrelses­glas på vores sociale problemer. Og efterdønningerne er der stadig.”

Sådan lyder det fra Ninna Thomsen. Hun står i spidsen for Mødrehjælpen og oplever på tætteste hold, hvordan de mennesker, der i forvejen er tyngede, bliver yderligere mærkede af nedlukninger og restriktioner.

”Det kan få læsset til at vælte,” siger hun.

Mødrehjælpen er en socialhumanitær organisation, der rådgiver og støtter gravide og børnefamilier. Organisationen består både af professionelle eksperter, såsom socialrådgivere, og af frivillige.

Med de menneskelige konsekvenser af coronakrisen i baghovedet er Ninna Thomsen kun blevet bekræftet i vigtigheden af at kæmpe videre for det punkt, der står øverst på hendes dag­sorden: Ulighed. Hun mener, at vi i Danmark skal gøre en langt større og mere målrettet og struktureret indsats for de mennesker, der har brug for støtte.

”Der er alt for mange, der kunne være en del af arbejdsmarkedet og af fællesskabet, som ikke bliver det. Der er alt for mange unge, der ikke får kompetencerne til at have et fuldtidsarbejde eller et deltidsarbejde,” siger hun.

Ninna Thomsen fortæller, at 25 procent af danskerne ikke har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse – og at den sociale arv spiller en afgørende rolle i statistikkerne.

”Hvordan kan vi have et velfærds­samfund, der har fungeret i så mange år, uden at have fundet løsningen på at bryde den negative sociale arv? Det synes jeg er en stor falliterklæring. Både menneskeligt og for samfundet,” siger hun.

Og med det afsæt er Mødrehjælpsdirektøren også klar til at påbegynde arbejdet i Dansk Erhvervs nye Velfærds­råd. Her skal hun i en alliance mellem civilsamfund, selvejende, offentlige og private aktører undersøge og diskutere, hvordan vi kan sikre fremtidens velfærdssamfund.

Ninna Thomsen, direktør for Mødrehjælpen og medlem af Dansk Erhvervs velfærdsråd
Foto: Morten Holtum

”Der er alt for mange, der kunne være en del
af arbejdsmarkedet og af fællesskabet, som
ikke bliver det”
- Ninna Thomsen, direktør, Mødrehjælpen

Nej tak til skyttegravskrig
Ninna Thomsen forventer blandt andet, at de strukturelle udfordringer som mangel på arbejdskraft i velfærdssektoren bliver et af omdrejningspunkterne for rådets arbejde.

Hun mener også, at Velfærdsrådet skal være bevidst om, at det ikke er muligt at løse alle udfordringer. Derimod er en stor del af opgaven at finde ud af, hvilke agendaer, der skal sættes på dagsordenen, og ikke mindst at finde fælles fodfæste.

Hun mener ikke, at diskussionen skal handle om offentlig vs. privat, som den let kommer til. I stedet skal der fokus på kvalitet og på, hvad de forskellige instanser kan bidrage med.

”Der skal være mangfoldighed i tilbud, så vi kan imødekomme de behov, der er,” siger hun.

Med forhenværende overborgmester i København Jens Kramer Mikkelsen og borgmester i Helsingør Benedikte Kiær i formandskabet, forventer Ninna Thomsen også, at der bliver plads til samarbejde og innovation.

”Det er et formandskab, som har et innovativt blik, og som ikke vil forfalde til skyttegravskrig. De har blik for civilsamfundet og de har blik for, hvad der skal til for at forny sig,” siger hun.

Det kræver kapital
Ifølge Ninna Thomsen har netop civilsamfundet overordnet et uudnyttet potentiale til at bidrage mere til velfærdssamfundet. Hun møder ofte det, hun kalder en ”ad hoc-tilgang” til at inddrage aktører fra civilsamfundet. I stedet mener hun, at det igennem en mere struktureret og helhedsorienteret indsats vil være muligt at løse flere sociale udfordringer og bedre hjælpe udsatte borgere.

”Der er et forebyggelsespotentiale, vi ikke får løst i dag. Vi kan arbejde langt mere struktureret med civilsamfundet og ngo’er, så vi ikke bare bliver hevet ind fra projekt til projekt, men i stedet tænker indsatsen som en helhed,” siger hun og tilføjer, at vi heller ikke er gode nok til at skalere de projekter, der fungerer.

Som en del af civilsamfundet er hun også selv klar til at tage mere ansvar – og hun mener, at der er meget at hente ved at aktivere flere aktører i velfærdssystemet.

”Hvis vi skal kigge lidt på os selv, kan det også godt være, at nogen er faldet lidt i søvn. Kan vi få det selvejende til at tage mere ansvar? Skal en selvejende børnehave eller plejehjem måske også drive innovation? Det er en del af vores berettigelse og vores forpligtigelse.”

Hun oplever generelt, at kommunerne og det offentlig meget gerne vil civilsamfundet, og at man fra politisk side er gode til at anerkende Mødrehjælpens arbejde. Det økonomiske aspekt er dog noget andet.

”At the end of the day, når pengene skal fordeles, så..” siger hun og holder en kort pause, inden hun fortsætter:

”Hvis man virkelig vil civilsamfundet, skal man tænke de civile fællesskaber meget mere aktivt ind i lovgivning, i handlingsplaner og i strategier. Det skal ikke blive et fire linjers afsnit i en 10-års plan. Man skal også sikre finansieringen af civilsamfundet, hvis man vil den agenda. For det kommer ikke af sig selv.”

Ninna Thomsen, direktør for Mødrehjælpen og medlem af Dansk Erhvervs velfærdsråd
Foto: Morten Holtum

 

”Vi har et ansvar”
Ninna Thomsen har selv erfaringen fra den anden side af bordet med i bagagen. Fra 2010 og otte år frem var hun sundheds- og omsorgsborgmester i København for SF.

Med den viden og erfaring, du nu har fra Mødrehjælpen, ville du så have grebet dit job som borgmester anderledes an?

”Ja. Det ville jeg. Det har jeg tænkt meget over. På det selvejende område synes jeg, at jeg missede en chance i forhold til at give de selvejende institutioner et større ansvar. Men samarbejdet med civilsamfundet var noget, man lavede ved siden af. Man satte sig ikke ned og var grundlæggende innovativ på, hvad der skulle til for at løse de her udfordringer,” siger hun og uddyber, at i kommuner og forvaltninger er der ofte fokus på de såkaldte kerneopgaver. For det handler om hård prioritering.

”Vi missede noget, når problemerne var komplicerede. Det blik har jeg fået i højere grad nu. Vores kendskab til virkeligheden er uden filter, og derfor kan vi bidrage til at løse problemerne på en anderledes måde” siger hun.

Derfor ser hun også frem til at bidrage til arbejdet i Velfærdsrådet. Og ikke mindst en dialog om, hvordan de enkelte aktører kan være med til at gøre en forskel; og til at arbejde konstruktivt uden at pege fingre.

”Det er vigtigt ikke kun at være kritisk, men også at komme med konstruktive forslag siger hun og konstaterer:

”Vi skal være innovative i forhold til velfærdssamfundet. Vi har et ansvar for at udvikle Danmark. Og det skal vi løfte i fællesskab.”