Spring til indhold

Privathospitalerne kan hjælpe 250.000 flere patienter om året

05. marts 2024

Privathospitalerne har stor ledig kapacitet og kan med en dags varsel fordoble antallet af patienter. Det vil både gavne patienterne og aflaste det pressede offentlige sundhedsvæsen, fortæller Jakob Rixen, branchedirektør i Sundhed Danmark.

Ord: Søren Willemoes Poulsen, foto: Jakob Møller

Der findes ikke en trylleformular, der på magisk vis kan fjerne de lange ventelister, som i mange år har presset det danske sundhedsvæsen. Desværre. Men der findes faktisk en forholdsvis enkel løsning, der på kort tid kan skære ventelisterne betragteligt ned og sikre, at flere patienter bliver behandlet. Det forklarer Jakob Rixen, branchedirektør i Sundhed Danmark, som er brancheforening for private aktører på sundhedsområdet:

”Mens det offentlige sundhedsvæsen kæmper med lange ventelister, så kæmper flere af vores medlemmer, som blandt andet er privathospitaler, faktisk med at fylde operationsstuerne op. Privathospitalerne har en ganske stor ledig kapacitet og vil kunne hjælpe mange flere patienter, hvis de blev henvist til privathospitalerne. Hvis man gjorde bedre brug af den samlede kapacitet – uanset om den er offentlig eller privat, ville det gøre en mærkbar forskel for patienterne og aflaste presset på sundhedsvæsenet.”

Det midtjyske nøgleeksempel
For at bevise påstanden om, at privathospitalerne har ledig kapacitet, der med fordel kan udnyttes, peger Jakob Rixen på Region Midtjylland. I 2023 lavede regionen en oversigt over de områder, hvor sundhedsvæsenet var mest presset. Det blev til 26 områder med store kapacitetsudfordringer og deraf lange ventelister. På baggrund af den oversigt spurgte Sundhed Danmark sine midtjyske medlemmer, om de kunne hjælpe på disse områder. Det kunne de på 15 ud af 26 områder, forklarer Jakob Rixen:

”Vores medlemmer vurderede, at de allerede i 4. kvartal 2023 ville kunne fordoble kapaciteten og hjælpe yderligere 12.000 patienter. Hvis man ganger det ud på landsplan, så vil privathospitalerne i stedet for de 250.000 patienter, de i øjeblikket behandler om året, kunne behandle 500.000 – og det er vel og mærke med nærmest én dags varsel.”

Mere sundhed for pengene
At forkorte ventelisterne er et godt argument for at behandle flere patienter på privathospitaler, men det er faktisk ikke det eneste; samfundet kan også spare penge. Det forklarer Jakob Rixen og peger på en udregning, der konkluderer, at en behandling på et privathospital er cirka 20 procent billigere end i det offentlige:

”Først og fremmest er ventelisterne et problem, fordi det jo for patienterne er forbundet med stor smerte at skulle stå på en venteliste frem for at blive behandlet hurtigt. Dog er der samfundsmæssige gevinster ved, at patienterne bliver behandlet hurtigere. Jo tidligere patienterne bliver raskmeldte, jo hurtigere kan de også komme tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor mener jeg helt klart, at vi får mere sundhed for pengene ved at henvise flere til privathospitalerne.”

Det handler også om økonomi
Selvom privathospitalerne altså ikke er dyrere, så er det ifølge Jakob Rixen alligevel et hensyn til økonomien, der gør, at regionerne ikke henviser flere patienter. Det skyldes en decentral økonomistyring, hvor det er de enkelte offentlige hospitalsafdelinger, der har ansvaret for at sende patienter til behandling på privathospitalerne. Og de enkelte afdelinger bliver kun afregnet i forhold til deres lønudgifter, hvorfor det kan fremstå som en udgift at henvise patienterne til det private. Det betyder, at deres budget bliver skåret, hvis de bruger flere midler ’ude af huset’:

”Derfor ser vi gerne, at der kommer en mere central styring af økonomien, hvor man i mindre grad kigger på, om leverandøren er privat eller offentlig. Konkret betyder dette, at man i en ny sundhedsstruktur bør adskille behandler og betaler. Det betyder, at den myndighed, der står for betalingen af en given sundhedsydelse, skal adskilles fra den aktør, der udfører en given sundhedsydelse. Det ville give den myndighed, der betaler for behandlingen incitament til at vælge den behandler, der kan tilbyde mest sundhed for pengene til bedst mulige kvalitet,” siger han.

Patientrettighederne skal styrkes
Da Robusthedskommissionen tidligere på året præsenterede sin rapport om fremtidens sundhedsvæsen, varslede kommissionens formand, Søren Brostrøm, et opgør med patientrettighederne, der blandt andet sikrer, at patienter bliver henvist til privathospitaler. Det opgør advarer Jakob Rixen kraftigt imod:

”Patientrettighederne er i vores øjne en hjørnesten, som skal styrkes, ikke svækkes. Man risikerer at skabe et A- og B-hold, hvor det kun bliver de mest ressourcestærke med god økonomi eller forsikring, der søger mod privathospitalerne. Dette gælder blandt andet også på områder, der i dag ikke er omfattet af behandlingsgarantien, eksempelvis fertilitetsbehandling,” siger han og uddyber:

”I stedet for at svække patientrettighederne og skubbe de lidt tungere patienter frem i køen, så anbefaler vi, at man i større grad henviser patienterne til privathospitalerne og dermed åbner en kasse mere, så køen i sundhedsvæsenet bliver kortere.”

Vidste du, at…

...Sundhed Danmark er brancheorganisation for landets private sundhedsvirksomheder. Blandt medlemmerne er der både somatiske og psykiatriske hospitaler samt fysioterapeutiske virksomheder.

...Næsten 240.000 patienter blev viderehenvist til et privathospital i 2022.

...I 2022 blev 10 % af de planlagte operationer foretaget på privathospitaler.

...Patienter har ret til at blive udredt eller behandlet på et privathospital, hvis ventetiden hos det offentlige er for lang, og det ikke er muligt at overholde udredningsretten eller behandlingsgarantien.

Dansk Erhverv Magasinet 01 | 2024

Brian Mikkelsen: Kan du huske dit første fritidsjob?

Hvis du har haft et fritidsjob som ung, kan du sikkert også komme i tanke om en masse ting, du lærte og trækker på i dag. For det betyder faktisk noget at have et fritidsjob i supermarkedet, på den lokale café, i byggemarkedet, på grillen, som avisuddeler eller noget helt sjette.

Henrik Burkal, Rema 1000: ”Jeg tror på at bygge store mennesker”

Rema 1000 er stormet frem i Danmark de seneste år, og i løbet af 2024 åbner 70 nye butikker. I spidsen for det hele står adm. direktør Henrik Burkal, der mener, at alle skal have lov til at vise deres værd, også de unge på kanten af arbejdsmarkedet.

Morten Langager: Erhvervslivet spiller en kæmpe rolle for unge på kanten

Restgruppen. Potentialegruppen. Unge på kanten. De sidste årtier har vi været gode til at finde navne for de tusindvis af unge, som står uden job og uddannelse. Men vi har desværre ikke været gode til at finde løsninger...

Job til livet: Laura lever det liv, hun altid har drømt om

21-årige Laura Urmi Hjulmand havde på grund af angst aldrig været en del af arbejdsmarkedet, før hun begyndte som kokkeelev på Kokkedal Slot. I dag kan hun ikke forestille sig at undvære kollegaerne og den faglige udvikling.

Job til livet: Helene er et forbillede for sin datter

Helene Hummelgaard Thomsen trodsede en hjerneskade og en skizofreni-diagnose og insisterede på at få finde et arbejde fremfor at blive parkeret som førtidspensionist. Nu springer hun hver nat ud af sengen for at passe sit arbejde som rengøringsassistent i Glad Fonden: Jeg er et forbillede for min datter, og det gør mig stolt.

Job til livet: Tusindvis af udsatte unge står klar

Tusindvis af 15-24-årige står klar til at indtage arbejdsmarkedet – de mangler bare en hjælpende hånd. Her kan virksomhederne gøre en stor forskel, lyder det fra medlem af Reformkommissionen Per B. Christensen.

Hoteldirektøren: Drop tanken om den perfekte medarbejder

På Kokkedal Slot gør man en dyd ud at se unges udfordringer som en mulighed. For hoteldirektør Kasper Heebøll handler det om at give de unge lov til at blomstre, og om at få nogle ekstremt loyale medarbejdere.

Behandlingsskolerne: Alle kan noget. At give op er ikke en mulighed

Landets største private dagbehandlingstilbud, Behandlingsskolerne, griber børn og unge, der mistrives massivt og ofte har flere psykiatriske diagnoser. Børnene har ikke kunnet få den rette hjælp andre steder, men på Behandlingsskolerne får de drømme for fremtiden.

Temashop vil have flere medarbejdere med særlige behov

Temashop, der sælger udklædning, pynt og festartikler, har kæmpe succes med at ansætte medarbejdere med særlige behov og er klar til at ansætte endnu flere. Det fortæller adm. direktør Daniel Diness Andersen.

Marie Bjerre: ”Vi skal have flere virksomheder til at bruge AI”

Marie Bjerre er tilbage som digitaliseringsminister og klar med et budskab: Flere virksomheder skal med på AI-bølgen. Men hvordan vil hun sikre det, og kan man sikre, at virksomhederne ikke samtidig bliver afhængige af amerikanske og kinesiske it-giganter?

Topchef kan ikke selv kode: Alligevel bygger han softwarerobotter

Nils Træholt har med egne ord fået superkræfter. Dem bruger han til at sætte turbo på opgaveløsning inden for blandt andet økonomistyring og kundeservice i e-handelsvirksomheden Med24.dk, som han er adm. direktør for.

IO Biotech: Kræftvaccine på vej

Medicinalkometen IO Biotech kan snart komme på markedet med en vaccine mod modermærkekræft. I spidsen for virksomheden står Mai-Britt Zocca, som aldrig havde forestillet sig at være topchef, men ikke desto mindre har rejst enorme summer til udviklingen af et lægemiddel, der kan blive afgørende for patienter.

Privathospitalerne kan hjælpe 250.000 flere patienter om året

Privathospitalerne har stor ledig kapacitet og kan med en dags varsel fordoble antallet af patienter. Det vil både gavne patienterne og aflaste det pressede offentlige sundhedsvæsen, fortæller Jakob Rixen, branchedirektør i Sundhed Danmark.

Europa-Parlamentsvalget 2024: Her er den vigtigste dagsorden for dig!

EU’s indre marked bliver en afgørende dagsorden for Dansk Erhverv og danske virksomheder til Europa-Parlamentsvalget i juni 2024. Det gør det, fordi det skal være langt mere enkelt at drive virksomhed i EU.

TÆT PÅ: Faraos Cigarer

FARAOS CIGARER er en forretning bygget på begejstring. For mere end 32 år siden åbnede den første butik med tegneserier i en sidegade til Strøget, og siden er Faraos Cigarer flyttet og udvidet adskillige gange, så forretningen i dag består af 12 butikker og en stor webshop.

Rekordmange anklages for greenwashing: Undgå at blive en af dem

Forbrugerne vil meget gerne høre om dine grønne initiativer og produkter, men reglerne for, hvordan du må fortælle om dem, er komplicerede. Det fører til, at mange virksomheder bliver beskyldt for greenwashing, mens endnu flere vælger at tie stille. Heldigvis er der hjælp at hente.

Personalejuridisk brevkasse: Hvad betyder de nye arbejdstidsregler for min virksomhed?

Skal vi tilbage til et gammeldags stempelur, hvor alle medarbejderne stempler ind, når arbejdsdagen starter og stempler ud, når arbejdsdagen er forbi? Bliv klogere på de nye regler om arbejdstidsregistrering her.