; ;

06. marts 2024

EU’s indre marked bliver en afgørende dagsorden for Dansk Erhverv og danske virksomheder til Europa-Parlamentsvalget i juni 2024. Det gør det, fordi det skal være langt mere enkelt at drive virksomhed i EU.

Kommentar af Kereto Gormsen, Chefkonsulent, EU og International, Dansk Erhverv
Foto: Getty Images

Hvis en virksomhed vil vinde et offentligt udbud i Belgien, er der krav om at indgå i et særligt klassifikationssystem. Det er svært at finde information om systemet og vilkårene for at blive klassificeret – og ofte er informationen kun tilgængelig på det lokale sprog. Eksemplet illustrerer, hvordan indviklede administrative processer gør det vanskeligt at drive forretning på tværs af EU’s medlemslande.

Det samme gælder uens mærkningsordninger, emballageregler, transportregler, beskatningsregler og meget mere, som er dybt problematiske for danske virksomheder med forretning på tværs af EU-landene.

Det indre marked er vejen frem For selvom det indre marked, som i mere end 30 år har garanteret fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital i EU, på mange måder er en enorm succes, fungerer det stadig ikke godt nok. Det indre marked er under pres, og man kan roligt sige, at der er et massivt uudnyttet potentiale. Hvis vi udnytter potentialet, vil det ikke alene understøtte virkelysten og gøre livet lettere for mange erhvervsdrivende.

Det vil også medføre varige økonomiske gevinster i EU på op til syv procent af EU’s BNP, svarende til 7.238 milliarder kroner. Hvis Danmark ovenikøbet oplever en virkning, som er proportional til den estimerede virkning i hele EU, vil dansk økonomi opleve en varig merværdiskabelse på 162 milliarder kroner. Derfor bør det indre marked også blive den helt store dagsorden til Europa-Parlamentsvalget 9. juni.

Stedmoderlig behandling
I dag er de drivende kræfter i Bruxelles og i hovedstæderne i høj grad optaget af industripolitik og den nye geopolitiske virkelighed. Det indre marked har i lang tid været stedmoderligt behandlet, selvom det netop er den primære kilde til konkurrenceevne for Europa.

For selvom danske virksomheder med ét stort europæisk marked har direkte adgang til 447 millioner forbrugere og omkring 23 millioner virksomheder, er det langtfra ligetil i praksis. Det skyldes primært tre ting For det første er EU-lovgivningen på nuværende tidspunkt langtfra implementeret i alle medlemslande, hvilket forhindrer det indre marked i at leve op til sit fulde potentiale.

For det andet bliver medlemslandene ved med at indføre national lovgivning, der konkret udfordrer virksomheder og borgere – for ikke at nævne gældende indre markedsregler – ved at skabe uigennemsigtige og nye bureaukratiske processer. For det tredje bliver EU-lovgivningen ikke håndhævet i tilstrækkelig grad.

Det betyder både, at der er forskel på, hvordan lovene bliver implementeret, fortolket og efterlevet i de enkelte lande, og at det reelt bliver umuligt at opnå et velfungerende indre marked.

Udvikling kræver nytænkning
Motivationen for at handle på de tre områder burde ellers være til at føle på. Dels er der den milliardstore økonomiske gevinst, hvis barriererne på det indre marked blev fjernet. Dels er der det åbenlyst rimelige i faktisk at gøre, som man har aftalt. Og det åbenlyst uretfærdige i, at der ikke er lige konkurrencevilkår mellem virksomheder i de forskellige medlemsstater.

Derfor mener vi i Dansk Erhverv, at der er behov for nytænkning, hvis det indre marked skal beholde sin status som europæisk succeshistorie og udvikle sig til at blive den juvel i det europæiske samarbejde, vi alle fortjener. Den primære kilde til europæisk konkurrencekraft skal vi både beskytte og udvikle. Forskellige krav frustrerer Forskellige krav til eksempelvis emballage, mærkning, genbrug og moms er ifølge danske små og mellemstore virksomheder det, der giver flest frustrationer og udfordrer forretningen.

Det tilkendegiver de i en ny rundspørge foretaget af Implement Consulting Group, hvor 63 procent svarer, at forskellig regulering i høj eller nogen grad er de mest kritiske barrierer for at drive forretning på det indre marked.

Samtidig er der en række områder, hvor det indre marked besidder et stort potentiale for virksomhederne, når de skal udvide forretningen. Det gælder blandt andet inden for eksport til private kunder, når de skal etablere lokal tilstedeværelse i et andet EU-land, og når de køber ind. Svarerne er med til at understrege det indre markeds uudnyttede potentiale og det ekstra spillerum, et bedre integreret indre marked ville give danske virksomheder.

Muligheder for serviceområdet
Et af de steder, det indre marked virkelig har mulighed for at rykke sig, er på serviceområdet, der som bekendt dækker alt fra konsulentvirksomheder til forlystelsesparker og detailhandel. Området udgør langt den største sektor i den europæiske økonomi og er dækket af servicedirektivet, hvis formål er at gøre det lettere at drive virksomhed for tjenesteydere på tværs af EU. Blandt andet ved at forenkle administrative procedurer, sikre den frie udveksling af tjenesteydelser og give personer og virksomheder mulighed for at etablere sig og drive virksomhed i en eller flere medlemslande.

Ifølge Europa-Parlamentets tænketank, European Paliamentary Research Service, har EU på nuværende tidspunkt kun realiseret omkring 33 procent af de langsigtede økonomiske gevinster ved implementeringen af servicedirektivet. Så også her er der et enormt uudnyttet potentiale for de mange danske virksomheder. Dansk Erhverv kæmper for, at det indre marked kommer langt højere op på den politiske dagsorden og har desuden en stribe forslag til, hvordan vi kan få udnyttet det enorme økonomiske potentiale, der på nuværende tidspunkt bliver spildt. Vi har ikke råd til at lade være.

EU’s indre marked i tal:

  • 17 millioner EU-borgere bor eller arbejder i et andet EU-land end deres eget
  • Det indre marked fyldte 30 år i 2023
  • Det indre marked er hjemsted for 23 millioner virksomheder
  • I 2021 var det indre markeds BNP på 14.522 milliarder euro
  • Handelen i det indre marked tegner sig for 56 millioner job

Dansk Erhverv: Sådan kan EU’s indre marked forbedres

  • En meget bedre gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer
  • Fuld implementering af Servicedirektivet
  • Én indgang for virksomheder
  • Konsekvent og hård håndhævelse fra Kommissionen
  • Harmonisering i EU-lovgivningen

Fik du læst?

Kontakt

EU og International

Kereto Gormsen

Chefkonsulent