Landets største private dagbehandlingstilbud, Behandlingsskolerne, griber børn og unge, der mistrives massivt og ofte har flere psykiatriske diagnoser. Børnene har ikke kunnet få den rette hjælp andre steder, men på Behandlingsskolerne får de drømme for fremtiden.

Af: Liv Østerstrand Rasmussen, Foto: Jeppe Carlsen

I tre-fire år havde 15-årige Freyas liv stort set kun udspillet sig på hendes værelse, som hun ikke ville ud fra. Freya ville mindre og mindre og kunne mindre og mindre. Det på trods af, at hendes forældre havde prøvet at presse på og motivere deres datter til at komme ud, komme i skole. Men det var umuligt – Freya ville ikke.

Efter flere års skolevægring, som er en tilstand, der kan få markant negativ betydning for den unges fremtidige uddannelse og sociale liv, blev Freya henvist til Behandlingsskolerne, landets største private dagbehandlingstilbud.

De stillede med en konsulent, som gik i gang med en langvarig indsats for at hjælpe Freya tilbage i skole.

”Vores medarbejdere kom i hjemmet og måtte i et halvt år sidde foran døren til Freyas værelse for at prøve at skabe en relation. Langsomt lavede vi et mål om, at hun skulle ud ad døren og gå en tur,” siger Signe Flindt, der er adm. direktør for Behandlingsskolerne.

Målet blev indfriet, og i lang tid fortsatte gåturene. Efterhånden udviklede de sig til at blive en tur i bil, udviklede sig til et besøg på en af Behandlingsskolernes 16 skoletilbud, et møde med eleverne på skolen og til sidst til at kunne deltage i undervisningen.

Vil dele viden
”Vores tilbud handler naturligvis om at hjælpe nogle forpinte børn og unge i trivsel, men fra et samfundsperspektiv er der også meget god mening i den tidlige og fagligt grundige indsats,” siger Signe Flindt.

Når elever kommer tilbage i skole, kan forældrene komme tilbage på arbejde, og dermed undgår samfundet store økonomiske udgifter til blandt andet tabt arbejdsfortjeneste.

”Med op imod 45.000 unge, der hverken er under uddannelse eller i arbejde, oplever jeg en stor forpligtelse til at tilbyde os som en del af løsningen, for vi ved, hvad der virker,” siger Signe Flindt.

Hun understreger, at Behandlingsskolerne ikke er en konkurrent til det offentlige system, men et supplement:

”Vores helt store ønske er i højere grad end i dag at kunne dele ud af de erfaringer, vi har gjort os igennem de seneste 21 år, så andre fagpersoner, børn og unge med psykiatriske udfordringer og ikke mindst deres familier kan få glæde af vores viden og metoder.”

Ingen må opgives
Udgangspunktet for Behandlingsskolernes arbejde er at sikre børn og unge med psykiatriske diagnoser hjælp fra voksne, der tør stille krav til dem og har forventninger om, at de kan noget værdifuldt.

Derfor er succeskriteriet, at Behandlingsskolernes elever får tilstrækkelig psykologisk behandling til at gennemføre folkeskolens afgangsprøve og får redskaber og ressourcer til at kunne mestre et selvforsørgende voksenliv.

Behandlingsskolernes elever har det til fælles, at de af den ene eller anden årsag ikke kan rummes i de offentlige tilbud – hverken i den almindelige folkeskole eller i de kommunale specialskoler.

Langt størstedelen af eleverne har flere psykiatriske diagnoser, mens andre er blevet forsøgt udredt i psykiatrien uden resultat, fordi det har været for svært at gennemføre en udredning.

Næsten alle elever har været igennem mange skoleskift. Men på Behandlingsskolerne skal undervisningen lykkes, og selv i de mest vanskelige situationer finder skolernes psykologer, lærere, pædagoger og miljøterapeuter en vej. Målet er altid at eleverne skal i trivsel og gøres klar til et arbejde eller uddannelse.

”Man kan som ansat på Behandlingsskolerne ikke komme og sige: ”Nu er det simpelthen nok. Nu kan vi ikke mere.’ Det er ikke en mulighed,” siger Signe Flindt.

Meget tidligere indsats
Signe Flindt slår fast, at det er Behandlingsskolernes DNA at være med til at hjælpe flest mulige børn og unge, og samtidig handler det om at pille ved fordommene om børn med psykiske udfordringer.

”Jeg har et ønske om, at vi som branche skal være med til at aflive myter om, at psykiske udfordringer er det samme som en fremtid uden uddannelse og fast job. Det er det ikke, men det kræver, at den enkelte unge får den rette hjælp på det rette tidspunkt,” siger Signe Flindt.

I stedet for at dvæle ved årsagerne til den stigende mistrivsel og det stigende pres i psykiatrien, er hun optaget af, hvordan der kan findes løsninger.

”Det er vigtige år i børnenes liv, der går tabt. Vi skal i stedet tænke i løsninger på de akutte udfordringer og i forebyggelse i stedet for at vente, til barnet har været igennem en masse skoleskift, der ikke har virket,” siger hun.

En filosofi uden udvej
Nogle gange sker det, at undervisere og behandlere står i en situation, hvor det er mere end almindeligt svært at finde ud af, hvad næste skridt skal være. I de situationer er det afgørende at holde fast i filosofien om ikke at give op.

”Vores måde at arbejde på tvinger os som fagpersoner ud i en proces, fordi man ikke kan komme til sin nærmeste leder eller forældrene og sige: ”Nu er det simpelthen nok. Nu kan vi ikke mere.” Det er ikke en mulighed,” siger Signe Flindt.

Selv når det føles som om, at alle greb er forsøgt, er tilgangen på Behandlingsskolerne, at det er metoden, der skal tilpasses – og ikke eleven.

”I takt med, at eleven oplever at få succes fagligt, begynder de også at drømme om, hvad de gerne vil – og får et håb om en fremtid efter afgangseksamen,” siger Signe Flindt.

På Behandlingsskolerne er det målet, at barnet skal sluses tilbage til et mindre indgribende tilbud, og derfor er fagpersoner også med til at hjælpe mange af eleverne med at få et fritidsjob:

”Der kan være ret meget værdi i det her med at få en oplevelse af, at kunne gøre noget for andre i stedet for at føle sig som en belastning for samfundet.”

*Freya er et opdigtet navn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.