Kommentar af: Morten Langager, direktør, Dansk Erhverv
Foto: Helle Moos

Restgruppen. Potentialegruppen. Unge på kanten. De sidste årtier har vi været gode til at finde navne for de tusindvis af unge, som står uden job og uddannelse. Men vi har desværre ikke været gode til at finde løsninger. For trods reformer og rapporter. Trods udspil og indsatser. Ja, selv trods det, at ungdomsårgangene er blevet mindre, er problemets størrelse stort set uændret.

I dag er op mod 45.000 unge hverken i job eller uddannelse. Det svarer til en middelstor provinsby som Viborg eller Næstved – kun befolket af 15-24-årige. En by, hvor færdselsårerne til byens erhvervskvarter og uddannelsesinstitutioner er sat ud af spil. Og hvor tusindvis af unge hvert år flytter ind i byens glemte kvarterer.

Udfordringerne er velkendte, og løsningerne er svære. Men vi spiller fallit, hvis vi accepterer udviklingen som en naturlov og afskriver tusindvis af unge fra samfundets fællesskaber, før deres liv for alvor er gået i gang.

Derfor er det også positivt, at SVM-regeringen vil tage livtag med en af de seneste årtiers største uløste politiske udfordringer. En ambition, vi deler i Dansk Erhverv. For hverken for samfundet, erhvervslivet eller de unge selv er det holdbart, at så stor en del af hver ungdomsårgang ender uden job og uddannelse.

Erhvervslivet skal tænkes med i løsningerne
Men hvordan løser vi et problem, der i årtier har vist sig uløseligt? I Dansk Erhverv mener vi, der er brug for en ny helhedstilgang, hvor vi tænker indsatserne på tværs af både uddannelsessystemet, beskæftigelsessystemet, arbejdsmarkedet og civilsamfundet. Og ikke mindst mener vi, at erhvervslivet spiller en afgørende rolle for, at vi kan lykkes.

Vi ser for eksempel gang på gang, hvordan en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet understøtter, at unge får en uddannelse og et job på den lange bane. Et godt eksempel er fritidsjob. I dag har omkring 110.000 unge i alderen 13-17 år et fritidsjob. Det er cirka hver tredje i aldersgruppen. Fritidsjob introducerer unge til arbejdsmarkedet og giver dem en forståelse af, hvad det vil sige at indgå på en arbejdsplads med det ansvar og de forventninger, det indebærer. Et fritidsjob er altså mere end et job til efter skoletid – det er et job til livet.

Men også på andre områder har erhvervslivet en rolle at spille. I kommunernes og efterskolernes 10. klasser kan virksomhederne bidrage til en mere praktisk undervisning og give eleverne et klart billede af de muligheder, der findes efter skolen. Det samme gælder, når regeringen vil skabe en skole, der fra første skoledag skal have større fokus på de praktiske færdigheder.

Lige nu har vi en gylden mulighed. Vi har en regering, der ønsker at gøre noget ved problemerne. Vi har tårnhøj beskæftigelse og lav ledighed. Og ikke mindst har vi et erhvervsliv, der allerede gør en kæmpe indsats for, at flere unge – uanset deres udfordringer – kan blive en succes på arbejdsmarkedet.