Gemt
Analyser

Analyser 2019

Dansk Erhverv udgiver løbende forskellige analyser primært inden for det erhvervspolitiske og økonomiske område.

Analyse

Nr. 34: Danske virksomheder trues af cyberkriminelle
Hver syvende af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder har været udsat for ét eller flere cyberangreb inden for de seneste 12 måneder. Selvom det også i år er gået udover mange virksomheder, er antallet af succesfulde angreb faldet siden 2017. 

Nr. 33: Finansiering af velfærd i den digitale økonomi
Vi har analyseret, hvordan digitalisering kan påvirke vores skatteprovenu i dag og i fremtiden. Det er vanskeligt at spå om fremtiden, men vi har gennemgået skattekilderne systematisk for at belyse og diskutere mulige udfordringer

Nr. 32: Vækst og produktivitet på vejen mod den digitale økonomi
Vores analyse viser, at Danmark er et højproduktivt land, men væksten i produktiviteten er ikke så høj, som den har været tidligere. Det høje udgangspunkt i sig selv kan gøre det svært at blive mere produktive. Men der er også en anden forklaring på den udvikling, vi ser; et massivt investeringsefterslæb siden finanskrisen.  

Nr. 31: Tryghed i en verden fuld af data
Vi dette analysenotat viser vi, at data har stor økonomisk værdi; data er et råstof i den digitale økonomi og repræsenterer en værdi, der svarer til 3 pct. af BNP. Men data er også den digitale økonomis akilleshæl, og både værdien og risici bliver kun endnu større i de kommende år

Nr. 30: Det digitale økonomiske fodaftryk
Digitaliseringen har ændret den måde, vi lever, arbejder, kommunikerer og handler på.  Endnu flere forandringer venter os, når big data, kunstig intelligens, automatisering, tingenes internet, virtual reality osv. for alvor indtager vores hverdag. Men kan man egentlig måle, hvor meget digitaliseringen har ændret vores samfund?  

Nr. 29: Fem ud af seks virksomheder lever op til GDPR-reglerne
Denne analyse bekræfter, at virksomhederne har arbejdet og fortsat arbejder ihærdigt på at implementere reglerne, og langt de fleste virksomheder forventer at nå i mål i løbet af 2019. Fem ud af seks virksomheder har angivet, at de ved indgangen til 2019 lever fuldt op til GDPR-reglerne. 

Nr. 28: Medarbejderkonflikter i danske virksomheder
Virksomhedsledere og lønmodtagere svarer enslydende, at større interne konflikter kun optræder i hver femte virksomhed årligt. Til gengæld oplever lønmodtagerne i højere grad end virksomhedslederne, at konflikterne ikke bliver løst. 

Nr. 27: Fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche
Der er fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche. I februar 2019 var der 854 privatdrevne kommercielle fitnesscentre i Danmark. Det er 51 mere end året forinden, hvor der var 803 fitnesscentre. Når man ser over de seneste ti år er antallet af fitnesscentre næsten fordoblet. Det giver et utrolig godt indblik i, hvor populært det er blevet, at være medlem af et fitnesscenter, og ikke mindst med hvilken fart fitnessbranchen udvikler sig.

Nr. 26: EU's ePrivacy-forordning nærmer sig under radaren
I maj 2018 trådte GDPR-reglerne (persondataforordningen) i kraft og varslede den største ændring af virksomheders håndtering af persondata de seneste 25 år. Der går dog ikke længe, inden virksomhederne igen skal vænne sig til ny datahåndteringslovgivning fra EU. Der er nemlig en ePrivacy-forordning på vej, også kaldet GDPR 2.0, som er målrettet behandling af kommunikationsdata.

Nr. 25: Færre lastbiler krydsede Storebælt i 1. kvartal
Dansk Erhvervs lastbilindikator peger i retning af, at den økonomiske aktivitet starter 2019 ud med tilbagegang: Der kørte 0,2 pct. færre lastbiler over Storebælt end i 4. kvartal sidste år, når man tager højde for almindelige sæsonudsving.

Nr. 24: Skattereglerne er blevet mere komplicerede
Lige godt hver tredje virksomhed oplever, at skattereglerne er blevet mere komplekse i løbet af de seneste fem år. Det er et problem, fordi det gør det dyrere og mere besværligt at drive virksomhed i Danmark.

Nr. 23: Status på danskernes interesse for aktiesparekontoen
For at gøre det nemmere og mere attraktivt for danskerne at investere i aktier, indførte Regeringen fra 1. januar 2019 en aktiesparekonto, som giver en lavere beskatning af afkastet på indeståender end den gældende aktieindkomstbeskatning. Denne undersøgelse ser nærmere på danskernes interesse for aktiesparekontoen. 

Nr. 22: Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet
I den offentlige debat fremstilles det ofte som om, at sprog er noget for piger, mens matematik er noget for drenge. Denne analyse viser, at det langt hen ad vejen er en myte. Matematik på de gymnasiale uddannelser er i høj grad en styrkeposition for pigerne, hvilket denne undersøgelse ser nærmere på. 

Nr. 21: 80.000 flere ældre i 2025
I 2025 kommer der til at være intet mindre end 80.000 flere danskere, der er 80 år eller derover, end vi har i dag. Det giver et stort udgiftstræk på de offentlige finanser.

Nr. 20: Mærkningsordninger i den danske detailhandel
To ud af tre danskere lægger vægt på mærkningsordningerne, når de køber ind i dagligdagen. Kun godt hver femte dansker angiver, at det er let at skelne uafhængige bæredygtighedsmærker fra eksempelvis virksomhedsmærker, som ikke kontrolleres af uafhængig tredjepart. Mærkerne betyder mest for os, når vi køber fødevarer samt kosmetik og pleje, mens det betyder mindre, når vi køber elektronik samt tøj og sko. 

Nr. 19: E-sport boomer videre
Danske Spils tal for betting på e-sportsområdet giver en interessant indikation på den hastige vækst, e-sporten som helhed oplever i disse år. Tager vi udgangspunkt i disse data, kan vi se at e-sporten tilsyneladende fortsat boomer og i 2018 nåede nye rekorder. Analysen ser nærmere på udviklingen. 

Nr. 18: På tide at prioritere vejinvesteringer
Det er et politisk valg, hvor meget man ønsker at prioritere forskellige transportformer og infrastrukturelle projekter, og det bør grundlæggende sikres, at der både på vej og bane er en god infrastruktur i Danmark. Men det er nok på tide med et større fokus på vejinvesteringer i de kommende infrastrukturelle planlægnings-perioder.

Nr. 17: Svensk RUT-ordning er effektiv til at øge arbejdsudbuddet
Indførsel af den attraktive svenske hjemmeserviceordning i Danmark er en effektiv måde at øge arbejdsudbuddet i Danmark. Det viser nyt svar fra Skatteministeren til Folketingets Skatteudvalg.

Nr. 16: Rammeaftaler rammer skævt
En stikprøve foretaget af Dansk Erhverv viser, at flere kommuner fejlestimerer omsætningen på deres rammeaftaler, når de fastsætter den forventede værdi i udbudsmaterialet. Kommunernes over- og underestimering af rammeaftalernes værdi har store konsekvenser. Det svækker konkurrencen og dermed kommunernes mulighed for at få den bedste kvalitet til prisen. 

Nr. 15: Konkurrenceudsættelse i kommunerne går i stå frem mod 2025
Kommunerne forventer kun at hæve graden af konkurrenceudsættelse fra 27,1 pct. i 2017 til 27,4 pct. i 2025. Dansk Erhverv efterlyser et konkret politisk mål om at øge konkurrenceudsættelsen.  

Nr. 14: Alle ombord? Status på virksomhedernes arbejde med CSR og FN's Verdensmål
Undersøgelsen viser, at der er et stort gab såvel i viden som i konkret arbejde med FN’s Verdensmål imellem virksomheder med hhv. flere end og færre end 250 medarbejdere. Samtidig gælder det for de virksomheder, der allerede arbejder med CSR, at kun 28 pct. arbejder med innovation og forretningsudvikling i relation til indsatsen. Det er iøjnefaldende, fordi det er her, at CSR-arbejdet kobles til forretningen, og på grund af erhvervsstrukturen i Danmark spiller især små og mellemstore virksomheder en afgørende rolle for vores bidrag til FN’s verdensmål. 

Nr. 13: Hvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen II
Hvis den gennemsnitlige jobsøgende havde fundet nyt arbejde blot en uge hurtigere, ville det have udløst en mia. besparelse for samfundet, det ville have bidraget med en jobvækst på i størrelsesorden 10.000 fuldtidspersoner og et fald i antallet af fuldtidsledige i et tilsvarende omfang. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad den enkelte ledighedsberørte stiller af krav til det næste job mht. transportafstand, løn, jobindhold mv. 

Nr. 12: E-handel 2018 for 144 mia. 
Danskernes e-handel i 2018 lå på 144 mia. kr. Det var ca. 10% mere end i 2017. Omkring en tredjedel, 49 mia. kr., blev brugt på e-handel i udlandet. 

Nr. 11: De små butikker har tabt terræn, de mellemstore og store har vundet frem
Fra 2008 til 2016 er der forsvundet ca. 3.000 arbejdssteder i detailhandlen. Denne udvikling, som indebærer at mere end hvert tiende arbejdssted er forsvundet, har påkaldt sig betydelig opmærksomhed. Derimod har det fået mindre opmærksomhed, at faldet primært har berørt de mindre butikker, mens der faktisk i dag er betydeligt flere butikker i mellemstørrelsen 20-49 ansatte og flere store butikker.

Nr. 10: Convenience-bølgen er over os
Fra 2016 til 2017 er danskernes årlige gennemsnitlige forbrug på fastfood og takeaway øget fra 3.017 kr. til 3.778 kr. per husstand, hvilket i løbende priser svarer til en stigning på ca. 25 pct.

Nr. 9: De første ansatte i startup-virksomheden er vigtige for den fremtidige vækst
Ansætter man de rette personer som de første i en startup, kan det få væsentlig betydning for den efterfølgende vækst. Analysen ser nærmere på, hvem de første ansatte er, om det har ændret sig over tid, hvem der især ansattes som de første ansatte i startups, samt hvilken betydning de første ansatte har for iværksættervirksomhedernes efterfølgendes vækst.

Nr. 8: SMV'erne har tabt terræn
Erhvervslivet blev hårdt ramt af krisen i 2008, men har de senere år oplevet en genopretning og bedre tider. Udviklingen har dog ikke været ens for alle typer virksomheder. Samlet set har de store virksomheder klaret sig bedre end SMV’erne. Analysen ser nærmere på udviklingen fordelt på virksomhedsstørrelse. 

Nr. 7: Service er den store jobmotor
Beskæftigelsen er steget markant de senere år. Fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2018 er der blevet skabt ca. 94.000 årsværk i den private sektor, og ca. 69 pct. af disse er opstået inden for private serviceerhverv. 

Nr. 6: Status for den danske modeeksport
2018 blev et fint år for dansk modeeksport. Den danske modeeksport lå i 2018 på 30,6 milliarder kroner. Det er 5,2 pct. mere end i 2017. Analysen ser nærmere på udvikling, trends og tendenser indenfor den danske modeeksport

Nr. 5: Rekordmange nye virksomheder i 2018
Nye tal viser, at der blev etableret 36.400 nye virksomheder i 2018 – det er et rekord højt antal. De mange iværksættere er hjulpet godt på vej af det økonomiske opsving i dansk og international økonomi, vi har set over de senere år. Opsvinget har givet gode økonomiske vilkår for at give folk med en iværksætter i maven mere blod på tanden til at kaste sig ud i et iværksættereventyr.

Nr. 4: Kommuners hjemtagning hæmmer konkurrencen
30 pct. af kommunerne har hjemtaget opgaver uden at genudbyde dem siden 1. januar 2015. Dansk Erhverv sætter spørgsmålstegn ved denne praksis, der gør det svært at vide, om borgerne får mest mulig værdi for pengene.

Nr. 3: Grænsehandlen med nydelsesmidler fordelt på landsdele
Danskerne grænsehandler på livet løs. Beregninger fra Dansk Erhverv viser, at hver femte øl eller sodavand, som danskerne drikker, stammer fra grænsehandlen, mens hver sjette slikpose eller chokoladebar handles samme sted.

Nr. 2: Danskernes forhold til chefen har det godt
En god dialog mellem medarbejder og leder er altafgørende i kampen for at undgå at blive ramt af stress. Derfor er det også meget positivt, at et stort flertal af danskerne går til deres nærmeste leder, når tingene spidser til, og at de føler sig taget alvorligt, når de henvender sig og har brug for hjælp.

Nr. 1: Hvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen?
Hvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen? Holdningerne er delte og mens nogle er parate til at pendle langt efter et hvilket som helst job, så har andre store forventninger til hvad det næste job indebærer af arbejdsopgaver, løn osv.

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.