Gemt
Analyser

Analyser 2019

Dansk Erhverv udgiver løbende forskellige analyser primært inden for det erhvervspolitiske og økonomiske område.

Analyse

Nr. 52: Grænsehandel for milliarder 
45 procent af danske husstande køber ind uden for Danmarks grænser mindst en gang om året. Detailhandlen og statskassen går glip af milliarder, viser ny analyse fra Dansk Erhverv.

Nr. 51: Detailbarometer efterår 2019
Dansk Erhvervs medlemmer indenfor detailhandlen ser generelt positivt på virksomhedens udvikling det kommende år, selvom en lang række risikofaktorer som manglende dansk jobvækst, kaotiske Brexit-forhandlinger og handelskrige er blevet en del af hverdagen.

Nr. 50: Stort fald i antallet af nye iværksættervirksomheder
I 3. kvartal af 2019 har der været et massivt fald i antallet af nyetablerede virksomhe-der. Det viser nye tal fra analysevirksomheden Experian på baggrund af Erhvervsstyrel-sen. Antallet af nye virksomheder toppede i 2018 med 8.208 nye virksomheder i 3. kvar-tal. I 2019 faldt antallet af nyetablerede virksomheder til blot 6.251 for 3. kvartal.  

Nr. 49: Staten mister masser af millioner på momsfritagelse
Staten mister hvert år mellem 253 og 363 mio. kr. i momsindtægter og subsidieret fragt fra de 38.000 pakker, som hver dag kommer til Danmark fra Kina.
Nye EU-regler, der skal løse problemet, bliver muligvis forsinket. Danmark bør gøre som Sverige, der allerede nu opkræver moms.

Nr. 48: Iværksættere går glip af muligheder for investeringscrowdfunding
Investeringscrowdfunding giver særligt nye og unge virksomheder mulighed for at få kontakt til en bred kam af investorer, der oftest investerer i mindre ejerandele af virksomheder. Markedet for investeringscrowdfunding har dog aldrig taget fart i Danmark.

Nr. 47: Stramt arbejdsmarked i flere områder
Rekordhøj beskæftigelse skaber vækst og velstand, men med udviklingen er også fulgt lav ledighed og udfordringer for virksomheder, der skal rekruttere arbejdskraft. Demografien har betydning for, hvordan manglen på arbejdskraft vil udvikle sig i de kommende år, men ledigheden og de demografiske udsigter er ikke jævnt fordelt over alle egne af Danmark. Derfor er problemets alvor geografisk skæv. På den baggrund har Dansk Erhverv analyseret beskæftigelsen og de demografiske udsigter i et kommunalt perspektiv. 

Nr. 46: Trods gode jobmuligheder fravælger kvinderne stadig IT-faget
Mange danske virksomheder søger hver dag forgæves efter IT-specialister, og Erhvervsstyrelsen har tidligere vurderet, at vi på trods af øget optag på IT-uddannelserne kommer til at mangle 19.000 IT-medarbejdere frem mod 2030. Især blandt de danske kvinder er der få, der har interesse for et studie- og arbejdsliv med IT, kun 27 pct. af de indskrevne studerende på landets IT-uddannelser er kvinder. Dansk Erhverv ser i denne analyse nærmere på udviklingen. 

Nr. 45: Flere offentlige myndigheder og organisationer sætter acceptable tidsfrister for udbud op mod sommerferien
Offentlige myndigheder og organisationer har en tendens til at sende opgaver i udbud, lige inden de selv går på sommerferie. De seneste 10 år er mellem 187 og 341 offentlige udbud blevet offentliggjort i uge 26 eller 27, disse uger er ofte de sidste travle uger, inden store dele af virksomhederne lukker ned og medarbejderne går på sommerferie. Dansk Erhverv undersøger i denne analyse dette års tendenser. 

Nr. 44: Danskernes brug af ny sundhedsteknologi
I disse år er der stor fokus på nye, innovative sundhedsteknologiske løsninger, som kan hjælpe mennesket i kampen for det sunde liv. For at undersøge udbredelsen af nogle af disse teknologier, har Dansk Erhverv derfor spurgt danskerne om de bruger de nye, sundhedsteknologiske landvindinger og om de forventer at bruge dem i de kommende år.

Nr. 43: Udbudsklinikker er billigere end regionsklinikker
Region Nordjylland lider under mangel på alment praktiserende læger. Det kan derfor være svært for lægerne at afsætte deres praksis, når de går på pension. Dansk Erhverv har sammenlignet de alment praktiserende lægers klinikker, udbudsklinikker og regionsklinikker

Nr. 42: Produktsikkerhed i nethandlen
Kvinder og ældre danskere går mest op i produktsikkerhed, når de køber ind på nettet – børnefamilierne bekymrer sig mindre og handler samtidig oftere på Wish.com, hvor produktsikkerheden halter kraftigt.

Nr. 41: Det offentlige glemte innovationspartnerskaberne i 2018
På baggrund af data fra Udbudsvagten har Dansk Erhverv analyseret udviklingen i brugen af de fleksible udbudsformer. I 2018 blev fleksible udbudsformer benyttet ved cirka hvert tolvte udbud (8,2 pct.) i den offentlige sektor. Det er en lille stigning fra 6,4 pct. i 2017. Alligevel er det stadig de traditionelle udbudsformer, offentligt udbud og begrænset udbud, som anvendes oftest, nemlig i godt fire ud af fem udbud i den offentlige sektor. Dansk Erhverv ser nærmere på udviklingen. 

Nr. 40: Danskernes syn på rekruttering af udenlandsk arbejdskraft
Danskerne er generelt særdeles positive, når de skal vurdere virksomhedernes rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, så længe de ansættes efter almindelige danske løn- og ansættelsesforhold. Op mod tre ud af fire danskere mener således, at det er positivt, at virksomhederne rekrutterer såvel faglært som ufaglært udenlandsk arbejdskraft, ligesom de også er positive overfor rekruttering af specialister og medarbejdere med akademiske færdigheder. 

Nr. 39: Pris trumfer klima, når danskerne skal have deres onlineordrer leveret
En forudsætning for e-handlens hurtige vækst i Danmark har været udviklingen af et pålideligt, hurtigt og fleksibelt fragtsystem. I takt med at flere og flere e-handlede varer bliver bragt rundt i landet, er der opstået flere nye services, fx mulighed for at tilkøbe hurtigere levering, sporing af pakken og fleksibilitet angående leveringssted og -tid. Dansk Erhverv ser nærmere på udviklingen i denne analyse. 

Nr. 38: 323.000 danske fuldtidsjobs knyttet til EU’s indre marked 
Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet er selve fundamentet for den danske velstand. Det største danske eksportmarked er EU’s indre marked, der i dag udgør knap 60 pct. af den danske eksport. Det gør, at mange virksomheder og medarbejdere i Danmark er knyttet til eksport til lande i EU’s indre marked.  

Nr. 37: Der er liv efter butiksdøden
Detailhandlen oplever store udfordringer i disse år. Internethandel er kommet for at blive, og teknologi og digitale forbrugervaner baner vejen for nye forretningsmodeller, værdikæder og udenlandske konkurrenter. Omstillingen er i fuld gang, og mange steder i landet er butiksdøden en nærværende påmindelse i bybilledet. Men selvom antallet af arbejdssteder i detailhandlen har været i frit fald i en årrække, så har udviklingen ligget stille i perioden fra 2015 til 2017. Butiksdøden er et udtryk for en omstilling af detailhandelen snarere end et livtag med detailhandlen. 

Nr. 36: Væksten i lastbilstrafikken på Storebælt flader ud
I de seneste 12 måneder har 2,7 pct. flere lastbiler krydset Storebæltsbroen end i samme periode sidste år. Til sammenligning plejer væksten at være mellem 4 og 5 pct. Det er altså et tegn på, at væksten så småt er begyndt at flade ud. Tallene fortæller nyt om den helt aktuelle økonomiske udvikling herhjemme. Udviklingen i antallet af lastbiler, der krydser Storebæltsbroen og den generelle økonomiske udvikling i dansk økonomi følges nemlig generelt ganske pænt ad.

Nr. 35: Rekordmange nye virksomheder - men udviklingen står til at vende
Der blev etableret rekordmange nye virksomheder i 1. halvår af 2018. Det viser nye tal fra analysevirksomheden Experian. I løbet af de første seks måneder af 2013 blev der registreret 9.251 nye virksomheder. Siden er der sket en kraftig vækst, og i løbet af de første seks måneder af i år har mere end dobbelt så mange virksomheder set dagens lys. 

Nr. 34: Danske virksomheder trues af cyberkriminelle
Hver syvende af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder har været udsat for ét eller flere cyberangreb inden for de seneste 12 måneder. Selvom det også i år er gået udover mange virksomheder, er antallet af succesfulde angreb faldet siden 2017. 

Nr. 33: Finansiering af velfærd i den digitale økonomi
Vi har analyseret, hvordan digitalisering kan påvirke vores skatteprovenu i dag og i fremtiden. Det er vanskeligt at spå om fremtiden, men vi har gennemgået skattekilderne systematisk for at belyse og diskutere mulige udfordringer

Nr. 32: Vækst og produktivitet på vejen mod den digitale økonomi
Vores analyse viser, at Danmark er et højproduktivt land, men væksten i produktiviteten er ikke så høj, som den har været tidligere. Det høje udgangspunkt i sig selv kan gøre det svært at blive mere produktive. Men der er også en anden forklaring på den udvikling, vi ser; et massivt investeringsefterslæb siden finanskrisen.  

Nr. 31: Tryghed i en verden fuld af data
Vi dette analysenotat viser vi, at data har stor økonomisk værdi; data er et råstof i den digitale økonomi og repræsenterer en værdi, der svarer til 3 pct. af BNP. Men data er også den digitale økonomis akilleshæl, og både værdien og risici bliver kun endnu større i de kommende år

Nr. 30: Det digitale økonomiske fodaftryk
Digitaliseringen har ændret den måde, vi lever, arbejder, kommunikerer og handler på.  Endnu flere forandringer venter os, når big data, kunstig intelligens, automatisering, tingenes internet, virtual reality osv. for alvor indtager vores hverdag. Men kan man egentlig måle, hvor meget digitaliseringen har ændret vores samfund?  

Nr. 29: Fem ud af seks virksomheder lever op til GDPR-reglerne
Denne analyse bekræfter, at virksomhederne har arbejdet og fortsat arbejder ihærdigt på at implementere reglerne, og langt de fleste virksomheder forventer at nå i mål i løbet af 2019. Fem ud af seks virksomheder har angivet, at de ved indgangen til 2019 lever fuldt op til GDPR-reglerne. 

Nr. 28: Medarbejderkonflikter i danske virksomheder
Virksomhedsledere og lønmodtagere svarer enslydende, at større interne konflikter kun optræder i hver femte virksomhed årligt. Til gengæld oplever lønmodtagerne i højere grad end virksomhedslederne, at konflikterne ikke bliver løst. 

Nr. 27: Fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche
Der er fortsat høj vækst i den danske fitnessbranche. I februar 2019 var der 854 privatdrevne kommercielle fitnesscentre i Danmark. Det er 51 mere end året forinden, hvor der var 803 fitnesscentre. Når man ser over de seneste ti år er antallet af fitnesscentre næsten fordoblet. Det giver et utrolig godt indblik i, hvor populært det er blevet, at være medlem af et fitnesscenter, og ikke mindst med hvilken fart fitnessbranchen udvikler sig.

Nr. 26: EU's ePrivacy-forordning nærmer sig under radaren
I maj 2018 trådte GDPR-reglerne (persondataforordningen) i kraft og varslede den største ændring af virksomheders håndtering af persondata de seneste 25 år. Der går dog ikke længe, inden virksomhederne igen skal vænne sig til ny datahåndteringslovgivning fra EU. Der er nemlig en ePrivacy-forordning på vej, også kaldet GDPR 2.0, som er målrettet behandling af kommunikationsdata.

Nr. 25: Færre lastbiler krydsede Storebælt i 1. kvartal
Dansk Erhvervs lastbilindikator peger i retning af, at den økonomiske aktivitet starter 2019 ud med tilbagegang: Der kørte 0,2 pct. færre lastbiler over Storebælt end i 4. kvartal sidste år, når man tager højde for almindelige sæsonudsving.

Nr. 24: Skattereglerne er blevet mere komplicerede
Lige godt hver tredje virksomhed oplever, at skattereglerne er blevet mere komplekse i løbet af de seneste fem år. Det er et problem, fordi det gør det dyrere og mere besværligt at drive virksomhed i Danmark.

Nr. 23: Status på danskernes interesse for aktiesparekontoen
For at gøre det nemmere og mere attraktivt for danskerne at investere i aktier, indførte Regeringen fra 1. januar 2019 en aktiesparekonto, som giver en lavere beskatning af afkastet på indeståender end den gældende aktieindkomstbeskatning. Denne undersøgelse ser nærmere på danskernes interesse for aktiesparekontoen. 

Nr. 22: Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet
I den offentlige debat fremstilles det ofte som om, at sprog er noget for piger, mens matematik er noget for drenge. Denne analyse viser, at det langt hen ad vejen er en myte. Matematik på de gymnasiale uddannelser er i høj grad en styrkeposition for pigerne, hvilket denne undersøgelse ser nærmere på. 

Nr. 21: 80.000 flere ældre i 2025
I 2025 kommer der til at være intet mindre end 80.000 flere danskere, der er 80 år eller derover, end vi har i dag. Det giver et stort udgiftstræk på de offentlige finanser.

Nr. 20: Mærkningsordninger i den danske detailhandel
To ud af tre danskere lægger vægt på mærkningsordningerne, når de køber ind i dagligdagen. Kun godt hver femte dansker angiver, at det er let at skelne uafhængige bæredygtighedsmærker fra eksempelvis virksomhedsmærker, som ikke kontrolleres af uafhængig tredjepart. Mærkerne betyder mest for os, når vi køber fødevarer samt kosmetik og pleje, mens det betyder mindre, når vi køber elektronik samt tøj og sko. 

Nr. 19: E-sport boomer videre
Danske Spils tal for betting på e-sportsområdet giver en interessant indikation på den hastige vækst, e-sporten som helhed oplever i disse år. Tager vi udgangspunkt i disse data, kan vi se at e-sporten tilsyneladende fortsat boomer og i 2018 nåede nye rekorder. Analysen ser nærmere på udviklingen. 

Nr. 18: På tide at prioritere vejinvesteringer
Det er et politisk valg, hvor meget man ønsker at prioritere forskellige transportformer og infrastrukturelle projekter, og det bør grundlæggende sikres, at der både på vej og bane er en god infrastruktur i Danmark. Men det er nok på tide med et større fokus på vejinvesteringer i de kommende infrastrukturelle planlægnings-perioder.

Nr. 17: Svensk RUT-ordning er effektiv til at øge arbejdsudbuddet
Indførsel af den attraktive svenske hjemmeserviceordning i Danmark er en effektiv måde at øge arbejdsudbuddet i Danmark. Det viser nyt svar fra Skatteministeren til Folketingets Skatteudvalg.

Nr. 16: Rammeaftaler rammer skævt
En stikprøve foretaget af Dansk Erhverv viser, at flere kommuner fejlestimerer omsætningen på deres rammeaftaler, når de fastsætter den forventede værdi i udbudsmaterialet. Kommunernes over- og underestimering af rammeaftalernes værdi har store konsekvenser. Det svækker konkurrencen og dermed kommunernes mulighed for at få den bedste kvalitet til prisen. 

Nr. 15: Konkurrenceudsættelse i kommunerne går i stå frem mod 2025
Kommunerne forventer kun at hæve graden af konkurrenceudsættelse fra 27,1 pct. i 2017 til 27,4 pct. i 2025. Dansk Erhverv efterlyser et konkret politisk mål om at øge konkurrenceudsættelsen.  

Nr. 14: Alle ombord? Status på virksomhedernes arbejde med CSR og FN's Verdensmål
Undersøgelsen viser, at der er et stort gab såvel i viden som i konkret arbejde med FN’s Verdensmål imellem virksomheder med hhv. flere end og færre end 250 medarbejdere. Samtidig gælder det for de virksomheder, der allerede arbejder med CSR, at kun 28 pct. arbejder med innovation og forretningsudvikling i relation til indsatsen. Det er iøjnefaldende, fordi det er her, at CSR-arbejdet kobles til forretningen, og på grund af erhvervsstrukturen i Danmark spiller især små og mellemstore virksomheder en afgørende rolle for vores bidrag til FN’s verdensmål. 

Nr. 13: Hvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen II
Hvis den gennemsnitlige jobsøgende havde fundet nyt arbejde blot en uge hurtigere, ville det have udløst en mia. besparelse for samfundet, det ville have bidraget med en jobvækst på i størrelsesorden 10.000 fuldtidspersoner og et fald i antallet af fuldtidsledige i et tilsvarende omfang. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad den enkelte ledighedsberørte stiller af krav til det næste job mht. transportafstand, løn, jobindhold mv. 

Nr. 12: E-handel 2018 for 144 mia. 
Danskernes e-handel i 2018 lå på 144 mia. kr. Det var ca. 10% mere end i 2017. Omkring en tredjedel, 49 mia. kr., blev brugt på e-handel i udlandet. 

Nr. 11: De små butikker har tabt terræn, de mellemstore og store har vundet frem
Fra 2008 til 2016 er der forsvundet ca. 3.000 arbejdssteder i detailhandlen. Denne udvikling, som indebærer at mere end hvert tiende arbejdssted er forsvundet, har påkaldt sig betydelig opmærksomhed. Derimod har det fået mindre opmærksomhed, at faldet primært har berørt de mindre butikker, mens der faktisk i dag er betydeligt flere butikker i mellemstørrelsen 20-49 ansatte og flere store butikker.

Nr. 10: Convenience-bølgen er over os
Fra 2016 til 2017 er danskernes årlige gennemsnitlige forbrug på fastfood og takeaway øget fra 3.017 kr. til 3.778 kr. per husstand, hvilket i løbende priser svarer til en stigning på ca. 25 pct.

Nr. 9: De første ansatte i startup-virksomheden er vigtige for den fremtidige vækst
Ansætter man de rette personer som de første i en startup, kan det få væsentlig betydning for den efterfølgende vækst. Analysen ser nærmere på, hvem de første ansatte er, om det har ændret sig over tid, hvem der især ansattes som de første ansatte i startups, samt hvilken betydning de første ansatte har for iværksættervirksomhedernes efterfølgendes vækst.

Nr. 8: SMV'erne har tabt terræn
Erhvervslivet blev hårdt ramt af krisen i 2008, men har de senere år oplevet en genopretning og bedre tider. Udviklingen har dog ikke været ens for alle typer virksomheder. Samlet set har de store virksomheder klaret sig bedre end SMV’erne. Analysen ser nærmere på udviklingen fordelt på virksomhedsstørrelse. 

Nr. 7: Service er den store jobmotor
Beskæftigelsen er steget markant de senere år. Fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2018 er der blevet skabt ca. 94.000 årsværk i den private sektor, og ca. 69 pct. af disse er opstået inden for private serviceerhverv. 

Nr. 6: Status for den danske modeeksport
2018 blev et fint år for dansk modeeksport. Den danske modeeksport lå i 2018 på 30,6 milliarder kroner. Det er 5,2 pct. mere end i 2017. Analysen ser nærmere på udvikling, trends og tendenser indenfor den danske modeeksport

Nr. 5: Rekordmange nye virksomheder i 2018
Nye tal viser, at der blev etableret 36.400 nye virksomheder i 2018 – det er et rekord højt antal. De mange iværksættere er hjulpet godt på vej af det økonomiske opsving i dansk og international økonomi, vi har set over de senere år. Opsvinget har givet gode økonomiske vilkår for at give folk med en iværksætter i maven mere blod på tanden til at kaste sig ud i et iværksættereventyr.

Nr. 4: Kommuners hjemtagning hæmmer konkurrencen
30 pct. af kommunerne har hjemtaget opgaver uden at genudbyde dem siden 1. januar 2015. Dansk Erhverv sætter spørgsmålstegn ved denne praksis, der gør det svært at vide, om borgerne får mest mulig værdi for pengene.

Nr. 3: Grænsehandlen med nydelsesmidler fordelt på landsdele
Danskerne grænsehandler på livet løs. Beregninger fra Dansk Erhverv viser, at hver femte øl eller sodavand, som danskerne drikker, stammer fra grænsehandlen, mens hver sjette slikpose eller chokoladebar handles samme sted.

Nr. 2: Danskernes forhold til chefen har det godt
En god dialog mellem medarbejder og leder er altafgørende i kampen for at undgå at blive ramt af stress. Derfor er det også meget positivt, at et stort flertal af danskerne går til deres nærmeste leder, når tingene spidser til, og at de føler sig taget alvorligt, når de henvender sig og har brug for hjælp.

Nr. 1: Hvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen?
Hvad ville du gøre, hvis du mistede dit job i morgen? Holdningerne er delte og mens nogle er parate til at pendle langt efter et hvilket som helst job, så har andre store forventninger til hvad det næste job indebærer af arbejdsopgaver, løn osv.

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.