Gemt
Analyser

Analysenotater 2020

Dansk Erhverv udgiver løbende forskellige analyser inden for det erhvervspolitiske og økonomiske område.

Analyse

Nr. 40: Fintech-startups hårdt ramt på finansieringsmuligheder efter Covid-19
Antallet af finansieringsrunder indenfor fintach er faldet imens det totale antal er steget fra første til andet kvartal af 2020. Ligeledes ses et skifte, hvor investorene i højre grad sætter penge i etablerede fintech-virksomheder frem for i de tidligere stadier.

Nr. 39: Dansk modeeksport ramt af coronakrise
Den danske modebranche har gennem en årrække haft en pæn vækst i eksporten af modetøj. I 2019 stagnerede væksten dog, og med nedlukningen af store dele af verdenshandlen som følge af coronakrisen har første halvår af 2020 budt på et stort fald i eksporten.

Nr. 38: Antallet af nye virksomheder stiger efter genåbning
Nye tal fra data- og analysevirksomheden Experian viser stigning i nyetableringer i juni, men samlet set skal man tilbage til første halvår af 2013 for at finde færre nyetableringer.

Nr. 37: Tre ud af ti danske lønkroner blev tjent via hjemmearbejde under coronakrisen
Fra coronakrisens start i midten af marts og tre måneder frem har knap halvdelen af de beskæftigede danskere i et vist omfang arbejdet hjemme. Tre ud ti lønkroner blev i denne periode realiseret via hjemmearbejde.

Nr. 36: Udenlandske life science-virksomheder løfter i Danmark
Life science-branchen, som indeholder virksomheder inden for det farmaceutiske, bio-teknologiske og medicinske område, har et stort økonomisk fodaftryk på dansk økonomi og er en af dansk erhvervslivs helt store styrkepositioner. En væsentlig del af branchen består af udenlandske life science-virksomheder, der opererer i Danmark.

Nr. 35: Danske kvinders iværksætteraktivitet er blandt de laveste i OECD
Hvis man ser på andelen af kvinderne i alderen 18-64 år, som er nye iværksættere, halter de danske kvinder markant efter stort set alle andre OECD-lande. Kun ca. 4 pct. af de danske kvinder er nye iværksættere. De danske kvinder halter derfor markant efter OECD-gennemsnittet, som ligger på 9,2 pct.

Nr. 34: Kvalitet i anbringelsessteder for børn og unge
I øjeblikket går bølgerne højt i debatten om socialpolitik og ejerskabsformer i sociale tilbud. Debatten er præget af ideologi, men hvordan står det egentlig til med kvaliteten af henholdsvis private og offentlige bo- og opholdssteder for anbragte børn og unge? Dansk Erhverv har kortlagt eksisterende viden på området.

Nr. 33: Flere unge dankere vil være iværksættere
Flere unge under 30 år har givet sig i kast med iværksætteri. 11 pct. af de unge var ultimo 2019 iværksættere mod kun 3 pct. godt et år tidligere, viser undersøgelse fra Dansk Erhverv.

Nr. 32: Coronakrisens konsekvenser i detailhandlen
Coronakrisen påvirker danskernes adfærd og økonomiske beslutninger. Samtidig har politikere og myndigheder besluttet og udrullet restriktioner, der mindsker smittespredningen for at undgå overbelastning af sundhedsvæsenet.

Nr. 31: Antallet af nye virksomheder er historisk lavt efter corona
Efter afskaffelse af IVS, har antallet af nye selskaber generelt ligget 30 pct. under året før. Men efter nedlukningen af Danmark i marts og april måned er antallet af nyetablerede selskaber halveret i forhold til året inden. I april måned blev der blot etableret 1800 nye selskaber. Faktisk skal vi helt tilbage til 2013 for at finde lavere etableringstal i CVR-registret.

Nr. 30: Virksomhederne er klar til grønne krav i offentlige udbud
Med bred opbakning på tværs af Folketinget lykkedes det i december 2019 regeringen at lande en klimalov. Klimaloven indebærer, at enhver siddende regering frem mod 2030 skal arbejde for, at Danmark får reduceret CO2-udledningerne med 70 pct. Det er en ambitiøs opgave, hvor regeringen får brug for hjælp fra alle sider – også det private erhvervsliv.

Nr. 29: Personalepolitikker i 2019
Personalepolitikker kan være med til at sætte rammer for ledelsesarbejdet, sikre at ledere på tværs af organisationen følger de samme spilleregler og medvirke til at afstemme forventninger mellem ledere og medarbejdere i de danske virksomheder. Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse viser, at de mest almindelige personalepolitikker handler om alkohol, rygning og sygefravær. Derimod har mindre end 20 pct. af de danske virksomheder politikker om stress, mobning og chikane, seniorer og håndtering af sorg.

Nr. 28: Meget få virksomheder har en sorgpolitik
Sorg rammer én eller flere medarbejdere i rigtig mange danske virksomheder hver eneste dag hele året rundt. Konsekvensen er nedsat arbejdseffektivitet for langt de fleste, og et sorgforløb kan føre til mistrivsel og længerevarende sygefravær. Sorg kan være svært at tale om for såvel medarbejdere, kollegaer og ledere.

Nr. 27: Danskernes forhold til cirkulær økonomi
Folketingsvalget i juni 2019 havde et centralt tema, som afgjorde valget; klima og miljø. Selvom diskussionen om nødvendigheden af cirkulær økonomi ikke er ny, så har den fået fornyet kraft efter Folketingsvalget. Den tidligere regering lancerede i efteråret 2018 en ny strategi for cirkulær økonomi, ligesom det også blev nævnt i forståelsespapiret ”Retfærdig retning for Danmark”, som Socialdemokratiet blev enige med Radikale Venstre, SF og En-hedslisten om efter valget.

Nr. 26: 200.000 jobs er knyttet til seniorernes forbrug
Seniorer har særligt stor risiko for at blive alvorligt syge, hvis de smittes med COVID-19. Hvis det forhold, at gruppen generelt færdes mindre udenfor hjemmet, dæmper deres forbrug mærkbart, kan det få store konsekvenser for den økonomiske genopretning efter coronakrisen.

Nr. 25: Danskernes grænsehandel
Danskerne er vilde med at grænsehandle, men turen syd for grænsen betyder tabt provenue i statskassen og hos detailvirksomhederne. I 2018 udgjorde grænsehandlen 8,4 mia. kr., hvilket primært dækker over køb af øl, sodavand, vin og chokolade. Det svarer til, at statskassen gik glip af 3,2 mia. kr. i tabte momsindtægter og punktafgifter. 

Nr. 24: Detailhandelsbutikkerne forsvinder fortsat
Detailhandlen har oplevet store udfordringer siden finanskrisen, og antallet af detail-handelsbutikker er faldet drastisk. Internethandlen er kommet for at blive, og teknologi og digitale forbrugervaner baner vej for nye forretningsmodeller, værdikæder og udenlandske konkurrenter. Butiksdøden fortsatte i 2018, selvom det fra 2015 til 2017 så ud til, at udviklingen var ved at stagnere. Selvom mange lokalsamfund oplever, at butikkerne lukker, er udviklingen også et udtryk for en omstilling til større varehuse i detailhandlen.

Nr. 23: Corona-krisen koster virksomhederne omsætning
Corona-krisen går allerede hårdt ud over danske virksomheder. Blandt Dansk Erhvervs medlemmer angiver to ud af tre, at omsætningen er faldet i marts måned i år sammenlignet med samme periode sidste år. Kun syv pct. af virksomhederne har haft en stigende omsætning af varer og/eller serviceydelser efter corona-krisen begyndte, mens lige knap hver fjerde virksomhed melder om uændret omsætning.

Nr. 22: 72 pct. af Dansk Erhvervs medlemmer har sendt medarbejdere hjem
Allerede efter få dage er danske virksomheder så påvirkede af corona-pandemien og de initiativer, der er taget for at mindske smitten, at de i vidt omfang har sendt medarbejdere hjem. En undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer viser, at 72 pct. af virksomhederne har sendt medarbejdere hjem i kølvandet på corona-krisen. Blandt de mange virksomheder, som har bedt medarbejdere om at blive hjemme, er der taget mange forskellige løsninger i brug. Der er ikke et entydigt billede af, hvilken løsning virksomhederne har valgt, hvilket understreger, at vilkårene for medarbejderne er meget forskellige fra branche til branche. En lang række virksom-heder har angivet mere end én løsning, hvilket indikerer, at de gør brug af en lang række værktøjer i denne ekstraordinære tid.

Nr. 21: Det offentlige annullerer ordrer i kølvandet på corona
Regeringen og alle Folketingets partier har indgået aftale om, at det offentlige indkøb skal understøtte virksomheder, som lider under corona-krisen, men ny undersøgelse viser, at to ud af fem leverandører har fået annulleret ordrer fra det offentlige.

Nr. 20: Straksafregn private leverandører og red arbejdspladser
Kommunernes likviditet er historisk høj. Der er derfor gode forudsætninger for at redde private arbejdspladser ved straks at afregne for offentlige indkøb hos private leverandører.

Nr. 19: Risiko for tab af jobs breder sig til flere brancher
Corona-krisen har nu ramt store dele af dansk erhvervsliv. Dansk Erhverv har estimeret hvor mange jobs, der relaterer sig til en midlertidig nedgang i aktiviteten i de hårdest ramte brancher. Afhængigt af effekten af politiske hjælpepakker vil krisen gå hårdt ud over beskæftigelsen.

Nr. 18: Virusudbrud kan koste tusindvis af jobs i turist- og oplevelseserhvervene
Dansk Erhverv har udarbejdet to scenarier, der illustrerer, hvordan dansk økonomi bliver påvirket af en nedgang i omsætningen i turisme- og oplevelseserhvervene. I det optimistiske scenarie vil dansk økonomi tabe i omegnen af 4,8 mia. kr., hvilket svarer til, at væksten i dansk økonomi bliver reduceret med 0,2%-point. Samtidig kan det føre til op til 12.000 tabte arbejdspladser i Danmark. I det pessimistiske scenarie vil dansk økonomi tabe i omegnen af 19 mia. kr., hvilket svarer til, at væksten i dansk økonomi bliver reduceret med 0,8%-point. I dette scenarie vil op til 47.000 arbejdspladser kunne gå tabt.

Nr. 17: E-handel sætter ny rekord
E-handlen ser ud til at sætte rekord i Danmark igen i år med endnu en tocifret vækstrate. Med en samlet e-handel på 146 mia. kroner vil 2019 blive endnu et rekordår for dansk e-handel. Langt de fleste danskere e-handler jævnligt, og selv i europæisk sammenhæng er vi et af de mest e-handlende folk. Dette til trods er det stadig kun en mindre del af det samlede detailsalg der foregår online – overordnet set udgør e-handlen 12 procent af det samlede detailsalg. Det hører med til historien, at varer blot udgør 37 pct. af det samlede beløb på 146 mia. kroner, mens resten er serviceydelser.

Nr. 16: Hjemtagning reducerer konkurrenceudsættelsen af offentlige opgaver
Dansk Erhvervs medlemmer oplever, at flere og flere opgaver bliver hjemtaget af det offentlige. Der kan være gode argumenter for at hjemtage opgaver i en periode for derefter at genudbyde opgaverne igen. Alt for mange opgaver bliver dog aldrig genudbudt. Det gør det svært at vurdere, om vi får den bedste kvalitet for de skattekroner, som bruges til at finansiere fx ældrepleje, affaldshåndtering eller beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.

Nr. 15: Forventninger til virksomheders samfundsansvar
Samfundsansvar, CSR og bæredygtighed er begreber, som fylder i den offentlige debat, hos forbrugerne og hos politikere og beslutningstagere i ind- og udland. På den baggrund har vi i Dansk Erhverv sat os for at afdække, hvordan de danske virksomheder oplever forventningerne til, og gevinsterne af, arbejdet med samfundsansvar. Vores analyse viser, at mange virksomheder oplever et stigende pres for at udvise samfundsansvar, men oplevelsen er ikke ens for alle typer af virksomheder. De store virksomheder oplever fx et større pres end de små.

Nr. 14: Landets laveste ledighed er i Nordsjælland
I løbet af 2019 har der været en række trusler mod det danske beskæftigelsesopsving, da væksten på flere af vores vigtigste eksportmarkeder som Tyskland, Storbritannien og Sverige har været udfordret. Det er dog endnu ikke gået mærkbart ud over beskæftigelsesopsvinget på landsplan. Men i løbet af 3. kvartal sidste år kan vi dog se jobtilbagegang i 7 ud af 11 kommuner i Nordsjælland. Vi er dog endnu ikke i en alarmerende situation, fordi beskæftigelsen i Nordsjælland generelt er på et højt niveau.

Nr. 13: Svag jobvækst på Fyn
Det danske jobopsving har været stærkt i løbet af de seneste år. Det har gjort, at vi i starten af 2019 for første gang nogensinde rundende 3 mio. beskæftigede, og der har således aldrig været flere beskæftigede. Men siden har vi set en blød opbremsning i beskæftigelsen, og jobvæksten i 2019 ser ud til at blive den svageste siden 2014. Væksten i antallet af fuldtidsbeskæftigede er steget med 0,4 pct. på landsplan over det seneste kvartal. Luften er også gået en smule ud af ballonen på Fyn, hvor 5 ud af 10 kommuner har oplevet tilbagegang i denne periode.

Nr. 12: Nordjyske kommuner er ikke ramt af lavere vækst i udlandet
I løbet af 2019 har der været en række trusler mod det danske beskæftigelsesopsving, da væksten på flere af vores vigtigste eksportmarkeder som Tyskland, Storbritannien og Sverige har været udfordret. Det er dog endnu ikke tegn på, at væksten på vores vigtigste eksportmarkeder i Europa, er gået ud over beskæftigelsesopsvinget i Nordjylland, hvor 9 ud af 11 kommuner havde jobfremgang i 3. kvartal sidste år. Det er blot i Vesthimmerlands kommune og Thisted kommune, der havde tilbagegang i 3. kvartal sidste år.

Nr. 11: Jobopsvinget fortsætter på Sjælland
I løbet af 2019 har der været en række trusler mod det danske beskæftigelsesopsving, da væksten på flere af vores vigtigste eksportmarkeder som Tyskland, Storbritannien og Sverige har været udfordret. Det ser dog endnu ikke ud til, at den manglende vækst på vores eksportmarkeder for alvor har ramt de sjællandske kommuner. Af de 17 sjællandske kommuner var der beskæftigelsesfremgang i de 10 af dem i 3. kvartal sidste år. Det er et fald på blot to kommuner i forhold til forrige kvartal, hvor der var en beskæftigelsesfremgang i 12 af kommunerne.

Nr. 10: Jobrekord i Billund kommune
I løbet af 2019 har der været en række trusler mod det danske beskæftigelsesopsving, da væksten på flere af vores vigtigste eksportmarkeder som Tyskland, Storbritannien og Sverige har været udfordret. På landsplan har den lavere fremgang på de vigtige danske eksportmarkeder i Europa dog endnu ikke ramt det stærke jobopsving. I Sydvestjylland er der ikke et klart billede, hvorvidt svaghederne på vigtige eksportmarkeder i Europa har ramt jobopsvinget. 6 ud af de 11 sydvestjyske kommuner oplevede jobtilbagegang i 3. kvartal sidste år, og der har stadig været flot jobvækst i kommuner som Billund og Esbjerg.

Nr. 9: Diversitet i virksomheders ledelse
I Danmark er der i 2019 lidt flere kvinder end mænd, der har en lang videregående uddannelsePå trods af dette er der stadig stor forskel på kvinders og mænds funktioner på arbejdsmarkedet. Dansk Erhverv har analyseret, hvad kønsdiversitet betyder for virksomheders resultater og i hvilket omfang der i dag er kønsdiversitet i ledelsen hos virksomhederne i den private sektor. Analysen viser, at det halter efter med at få kvinder i bestyrelser, direktioner og mellemledelser i de danske virksomheder. Der er dog stor variation på tværs af forskellige brancher. En række teoretiske og empiriske studier finder desuden, at virksomheder med højere kønsdiversitet klarer sig økonomisk bedre. 

Nr. 8: Vækst i modeeksporten flader ud
Efter en årrække med fremgang er væksten i dansk modeeksport fladet ud, viser tal fra Danmarks Statistik. Eksporten af tøj (beklædningsgenstande og -tilbehør) er faldet med 100 mio. kr. fra 2018 til 2019, mens eksporten af fodtøj er steget med 200 mio. kr. Samlet giver det en fremgang på 100 mio. kr., hvilket ikke står mål med udviklingen i de foregående år, hvor modeeksporten er vokset med gennemsnitligt 1,5 mia. kr. om året.

Nr. 7: Danmark som grønt iværksætterland
Dansk Erhverv deler regeringens ønske om, at Danmark skal gå forrest med grønne løsninger på verdensmarkedet. For at skabe gode forudsætninger for at indfri ambitionerne, har Dansk Erhverv undersøgt, hvad der kendetegner grønne iværksættere og hvilke udfordringer der står i vejen for at bygge fremtidens vækstvirksomheder, der kan reducere CO2 i Danmark og global

Nr. 6: Alternative markeder for dansk eksport efter Brexit
Valgsejren til premierminister Boris Johnsons konservative regering den 12. december betyder, at Storbritannien forlader EU. Når det sker, vil Storbritannien ikke længere være en del af EU’s indre marked, EU’s toldunion og øvrige EU-politikområder. Det kan med stor sandsynlighed blive en dyr affære for dansk økonomi. Dansk Erhverv har undersøgt, hvilke alternative markeder danske eksportører bør kigge nærmere på, hvis deres afsætning i Storbritannien kommer under pres i kølvandet på Brexit.

Nr. 5: Pjækkeri på danske arbejdspladser
Alle danskere har ret til fravær fra arbejdet, hvis man er syg. Desværre viser nye tal fra Dansk Erhverv, at hver ottende dansker på arbejdsmarkedet har taget en sygedag inden for de seneste 12 måneder, selvom de ikke var syge. Samtidig angiver 28 pct. af dan-skerne, at de kender nogle i deres omgangskreds, som har taget en sygedag uden at være syg.

Nr. 4: Stort potentiale for at udbrede aktiesparekontoen
Med opbakning fra Radikale Venstre og Dansk Folkeparti indførte den tidligere VLAK-regering 1. januar 2019 en aktiesparekonto, som skulle gøre det nemmere og mere attraktivt for danskerne at investere i aktier. Aktiesparekontoen giver lavere beskatning af afkastet på indeståender end den gældende aktieindkomstbeskatning. I forbindelse med at aktiesparekontoen snart kan fejre ét års fødselsdag, har Dansk Erhverv undersøgt kendskabet til og brugen af aktiesparekontoen. 

Nr. 3: Stort fald i antallet af nyetableringer
Der er en tydelig sammenhæng mellem det store fald i antallet af nyetableringer og tidspunktet for afskaffelsen af iværksætterselskaber (IVS). Dansk Erhverv foreslår, at den nye regering genåbner sagen om iværksætterselskaber og afsøger muligheder, som kan sikre, at iværksættere fortsat kan stifte et selskab – også selv om de ikke har 40.000 kr. på lommen.

Nr. 2: 15 år efter udvidelsen af EU - økonomisk status
Det er i år 15 år siden, at 10 central- og østeuropæiske lande trådte ind i EU. Det skete, da Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Malta og Cypern blev medlemmer i 2004. Siden er EU igen blevet udvidet i 2007, da Bulgarien og Rumænien blev medlemmer, og senest i 2013, da Kroatien blev medlem. De nye medlemslande har siden udvidelsen oplevet stor velstandsfremgang.

Nr. 1: Brexit har gjort danskerne mere positive omkring EU
Analysen viser tydeligt, at danskerne er blevet mere positive omkring Danmarks medlemskab af EU som følge af Brexit. 32 pct. af danskerne er blevet mere positive, mens 12 pct. af blevet mere negative. Samlet set er EU-optimismen altså vokset markant som følge af Brexit.

Der anvendes cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer ved at navigere videre. Læs mere om website cookies.