Den, der har evnen, har pligten

Af Mathias Veis, kommunikationskonsulent, Dansk Erhverv

Den 17. marts 2020 annoncerede medicinalvirksomheden Pfizer og biotekvirksomheden BioNTech en plan for at udvikle en corona-vaccine. De to virksomheder udviklede vaccinen på ni måneder – en proces der normalt tager op til ti år. Fra 2018 havde de to virksomheder samarbejdet om at udvikle en vaccine mod influenza, baseret på mRNA-teknologi. Samme teknologi blev hjørnestenen i corona-vaccinen.

”Da jeg bliver klar over, at vi havde tænkt os at udvikle en vaccine, var det ikke helt overraskende. Pfizer har jo det her motto: ’Breakthroughs that change patients’ lives’ – og så kan man så bare skifte ’patients’ ud med ’people’, nu hvor det rækker lidt bredere ud. Men den teknologi, som vi havde til rådighed via vores samarbejde med BioNTech, var aldrig før blevet brugt til at producere en vaccine i virkeligheden. Det krævede meget mod af vores globale ledelse. Men den, der har evnen, har pligten,” fortæller Lars Møller, administrerende direktør for Pfizer i Danmark.

Lars Møller, administrerende direktør, Pfizer Danmark

Normalt var ubrugeligt
Pfizer og BioNTechs plan resulterede ikke bare i verdens første corona-vaccine, men også den første mRNA-vaccine nogensinde. For at lykkes med at koge udviklingstiden ned til ni måneder, valgte Pfizer at udvikle fire forskellige vaccinekandidater samtidigt. På den måde steg sandsynligheden for at finde én vindervaccine inden for perioden.

”Vi måtte virkelig tænke ud af boksen og tage en stor risiko. Vi risikerede at miste en masse (cirka to milliarder dollars, red.) på det, hvis vi fejlede. Men den chance ville vi gerne tage,” fortæller Lars Møller.
Efter de første forsøg valgte Pfizer vaccinen BNT16B2.

Nu kører bussen
Før vaccinen kunne sendes ud i verden, skulle den igennem et stort klinisk fase III-forsøg med over 40.000 forsøgspersoner i seks forskellige lande fordelt på over 150 forskningssteder – et logistisk mareridt. Den 1. december søgte Pfizer og BioNTech om betinget godkendelse hos EMA, det europæiske lægemiddelagentur, der godkender vacciner i EU. Den 21. december kom godkendelsen og seks dage senere fik den første dansker Pfizers vaccine.

”Nu kørte bussen. Jo tættere vi kom på en godkendelse, desto mere travlt fik vi. Jeg tror aldrig, jeg har haft så travlt. Det betød 24/7. Det ramte blandt andet på juledagene. Nogle nåede lige at synge første vers af ’Glade Jul’, og så måtte de tilbage foran computeren. Men der var absolut ingen sure miner. Alle ville virkelig gerne byde ind.”

"Nogle nåede lige at synge første vers af ’Glade Jul’, og så måtte de tilbage foran computeren."
 - Lars Møller, adm. direktør, Pfizer Danmark

I første omgang skulle Danmark og de andre EU-lande modtage 10.000 doser, mens Danmark til og med uge 19 i 2021 har modtaget 2,4 millioner doser af Pfizers vaccine.

”Vi var klar over, at vi sad i en situation, hvor vi virkelig kunne gøre en forskel. Datterselskaber af internationale pharma-selskaber får normalt ikke den største bevågenhed. Men vi vidste godt, at det her ville blive helt anderledes.”

Trådt på bremsen
Fredag den 15. januar oplyste Pfizer, at alle europæiske lande ville modtage færre vacciner end oprindeligt aftalt. Den kortvarige nedskalering var en forudsætning for at kunne opskalere produktionen på længere sigt. Det betød i praksis, at Danmark i en enkelt uge kun ville modtage halvdelen af den forventede mængde vaccine, og at 30-35.000 færre danskere ville modtage en vaccination i den pågældende uge.

”Vi blev også orienteret med kort varsel, faktisk aftenen før. Det kom meget pludseligt, men det var nødvendigt. Man havde set en mulighed for at opskalere produktionen resten af året, og den skulle der rykkes på. Jeg forstår så absolut den frustration, det medførte, men jeg glæder mig over, at de ændringer, vi lavede i januar nu betyder, at vi har kunnet skrue væsentligt op for vores leverancer,” siger Lars Møller, som også blankt anerkender, at situationen langt fra blev håndteret optimalt.

”Vi kommunikerede ikke godt nok omkring den kortvarige nedskalering. Reelt leverede vi 92 procent af det, vi havde lovet på en periode over to uger, men fordi vi kommunikerede for lidt og for sent, og fordi det gav myndighederne udfordringer med deres planer, blev det til en krise,” fortæller Lars Møller.

"Det prellede ikke bare af på mig, når nogen skrev eller sagde, at ”den branche er fuld af skiderikker”."
 - Lars Møller, adm. direktør, Pfizer Danmark

Pfizer befandt sig pludseligt i en shitstorm, hvor tastaturkrigere og meningsdannere fra hele verden havde set sig sure på den amerikanske medicinalvirksomhed.

”Jeg blev temmelig ked af det,” fortæller direktøren, ”det prellede ikke bare af på mig, når nogen skrev eller sagde, at ”den branche er fuld af skiderikker”. Samtidig var vi pludselig en del af en kompliceret politisk og mediemæssig kontekst, og det var virkelig en udfordring for os at navigere i.”

Hvad gjorde du?

”Tog vare på mine medarbejdere og sagde: ”Okay, venner, hvad end der sker nu, så har I gjort et fantastisk stykke arbejde.” Fordi det havde de.”

Du fik ikke lyst til at banke i en pude?

”Jeg kørte en cykeltur.”

Den 60-årige topchef har kørt på mountainbike i de sidste 30 år. Han måtte i en alder af 30 erkende, at han aldrig havde været særligt god til fodbold – kun god til at tackle. Knæene tvang ham fra banen. Derfor sprang han op på cyklen.

”Jeg bruger mountainbiken meget. Man kan reflektere og få renset hjernen. Jeg tror, vi alle kender behovet for at komme i en trance og bare træde i pedalerne uden at tænke over det.”

Lars Møller kører på en Cube. Det er et tysk cykelmærke. Bilen er også tysk. Pfizer blev også stiftet af to tyskere.

”Måske er det den tyske kvalitet. Jeg ved det ikke.”

Hvad kan vi lære af corona-krisen?
Da Lars Møller bliver spurgt, hvad vi så kan lære af corona-krisen, tøver han ikke.

”Bedre løsninger kommer af stærke samarbejdsrelationer mellem private og offentlige interessenter. Der er jo sektoropdelinger, men når kogepladen bliver så varm, som den var under corona-krisen, så tilsidesætter man de opdelinger. At vi har adskillige godkendte vacciner, er bevis på samarbejdets styrke, og vi er nødt til at finde måder at applicere det på andre områder. For vi står over for nogle store udfordringer i sundhedsvæsenet – regningen efter COVID-19 og det store demografiske træk, for eksempel – og her ser jeg stærkere offentlig-privat samarbejde som en forudsætning for et dansk sundhedsvæsen, der også i fremtiden er bæredygtigt, innovativt og lever op til ambitionerne om Danmark som et udstillingsvindue for lifescience.”

For at accelerere vaccinernes vej til godkendelse gjorde de regulatoriske myndigheder i EMA brug af en såkaldt ‘rullende gennemgang,’ hvor myndighederne vurderede data, så snart de var tilgængelige frem for at vente på en komplet dokumentationspakke fra virksomheden. Myndighederne analyserer også løbende såkaldte ”real world data” fra vaccineudrulningen over hele verden som en del af opfølgningen på effekt og eventuelle bivirkninger.

”Der er ingen grund til at smide den proces ud med badevandet, tværtimod. [...] den regulatoriske proces, som vi har anvendt på vaccinerne, kan virkelig gøre en forskel."
 - Lars Møller, adm. direktør, Pfizer Danmark

”Der er ingen grund til at smide den proces ud med badevandet, tværtimod. Den har et stort potentiale, for eksempel for patienter med sjældne sygdomme, der i dag ofte må vente i årevis på at få adgang til nye lægemidler, fordi det tager lang tid at gennemføre et klinisk studie, indsamle data og følge op i tilstrækkelig lang tid – især når der kun er få patienter. Her kan den regulatoriske proces, som vi har anvendt på vaccinerne, virkelig gøre en forskel.”

Ude i horisonten
Medicinaldirektøren spår, at den mRNA-teknologi, der er fundamentet for flere af de nye corona-vacciner, bliver stor i fremtiden. Det samme gælder for andre terapier, der er baseret på det menneskelige genom, som er opbygget siden genomet først blev sekventeret i 2003.

”Det er en vild tanke, at man kan gå ind og reparere et gen, og så er patienten i princippet helbredt. Vi ser allerede de første lægemidler bygget på denne teknologi, men vi mangler at finde ud af, hvordan vi skal værdiansætte dem. Når vi værdiansætter lægemidler i dag, så bygger det på, at man skaber bedre versioner af medicin, vi allerede kender – bedre hovedpinepiller eller bedre medicin mod grå stær. Men nu kommer noget helt nyt medicin, der har potentiale til at helbrede, og hvor værdien skal vise sig over mange år. Og vi mangler at finde ud af, hvordan vi egentlig skal værdiansætte det.”

"Hvad er det værd at kunne helbrede en sygdom og på sigt fjerne den fra vores samfund? Hvilken værdi medfører det, at en person kan leve et normalt liv, tage en uddannelse og gå på arbejde?"
 - Lars Møller, adm. direktør, Pfizer Danmark

Lars Møller kunne godt ønske sig, at Danmark bliver bedre til at værdiansætte sundhedsinvesteringer udover den rent terapeutiske effekt:

”Man må for eksempel spørge: Hvad er det værd at kunne helbrede en sygdom og på sigt fjerne den fra vores samfund? Hvilken værdi medfører det, at en person kan leve et normalt liv, tage en uddannelse og gå på arbejde? Det er elementer af det, vi kalder værdibaseret indkøb.”

En anden hjørnesten i værdibaseret indkøb er, man følger med i, om produktet lever op til løfterne. Er der ikke fuld effekt, er der ikke fuld betaling.

”Det er en bæredygtig vej i en fremtid, hvor vi alle sammen ved, at sundhedsvæsnet bliver lagt under pres af den demografiske udvikling. Derfor vil vi gerne tænke mere værdibaseret, hvor vi prissætter vores ydelser efter den samlede værdi, de skaber. Den helhedsbetragtning er systemet bare ikke helt klar til endnu,” fortæller Lars Møller og fortsætter:

”Om tre til fem år kommer der nye lægemidler baseret på genteknologi på markedet hver måned. Finder vi ikke en måde at håndtere dem på, så sakker Danmark bagud, danske patienter vil ikke få adgang til de nyeste behandlinger og vi vil få svært ved at leve op til ambitionen om Danmark som foregangsland og udstillingsvindue, som er en del af den nye lifescience-strategi. Derfor skal vi allerede nu tage vores læring fra coronakrisen i brug til at sikre, at vi har en parathed i forhold til at tage de her nye, avancerede lægemidler i brug.”