; ;
Gemt

Mennesket før maskinen

Hvilket samfund vil vi gerne have i 2040, og hvad skal vi gøre for at komme i mål med visionen? Mikkel Hippe er medstifter af it-succesen Tradeshift, og så er han formand i Dansk Erhvervs Tigerråd. Hans bud er, at vi skal pejle efter livskvalitet og økonomi – og at vi skal sætte borgeren og mennesket i centrum.

Nyhed

25. maj 2021

Af Signe Hvas, kommunikationskonsulent, Dansk Erhverv

Ingen ved, hvordan verden ser ud i morgen, og 2040 er en uhåndgribeligt fjern fremtid for de fleste. Men hvis vi vil sikre den rette kurs, skal vi tale om, hvilken verden vi gerne vil leve i. Derfor har Dansk Erhverv nedsat Tigerrådet, der skal tegne en vision for Danmark i 2040 samt komme med et bud på, hvilke frø vi skal så i dag, så vi høster de rette frugter om 20 år.

I spidsen for rådet står Mikkel Hippe Brun, medstifter af Tradeshift. Selvom nogle af hans kernekompetencer er it og digitalisering, håber han ikke, at teknologi bliver det centrale omdrejningspunkt for rådets arbejde. Derimod er han drevet af, at en vision skal bygges op på værdier. Og den altafgørende målestok Livskvalitet.

(Mikkel Hippe, medstifter af Tradeshift)

Han mener, at livskvalitet hænger uløseligt sammen med økonomi; vi får fortsat brug for et stærkt velfærdssamfund, gode hospitaler og sammenhængskraft i Danmark.

”Det er to gode linser. Vi skal optimere en balance mellem livskvalitet og økonomi,” siger han.

”Vi kommer til at træffe beslutninger, der på nogle måder vil gøre os mindre konkurrencedygtige."
 - Mikkel Hippe, medstifter, Tradeshift.

I den forbindelse kan etiske overvejelser hurtigt komme ind i ligningen. Et dansk forsikringsselskab kan med ubegrænset adgang til danskernes data udvikle mere målrettede og optimerede produkter med både lavere pris for forbrugeren og højere indtjening for virksomheden. Kunstig intelligens giver os alle værktøjerne til at optimere, men det er rent etisk ikke den rigtige vej, mener Mikkel Hippe. Det vil stride mod vores grundlæggende værdier, hvis vi for at kunne få en forsikring skal dele al vores data med forsikringsselskabet. Forsikringsselskaber i lande med en mere liberal holdning til deling af borgernes data vil kunne udvikle meget avancerede produkter på grundlag af for eksempel kørselsvaner og sundhedshistorik.

”Vi kommer til at træffe beslutninger, der på nogle måder vil gøre os mindre konkurrencedygtige. For der skal være balance i tingene, og sådan er det heldigvis også i Danmark i dag,” siger han.

Få klik eller flere dages arbejde
Men på nogle områder afgiver den danske befolkning allerede nu flere oplysninger om sig selv end i mange andre lande, forklarer Mikkel Hippe.

Han peger på, at Danmark er langt fremme, når det kommer til dataregistrering og samkørsel på kryds og tværs af offentlige instanser. Staten kender alle vores oplysninger: Hvad der står på vores bankkonto, hvad vi indbetaler til pension, og hvor meget vi donerer til velgørenhed.

”Folk taber næse og mund, når de hører, hvordan vores selvangivelse bare kører. I USA skal de bruge flere dage på den.”
 - Mikkel Hippe, medstifter, Tradeshift.
 

Det medfører, at vores årsopgørelse kan klares med få klik.

”Folk taber næse og mund, når de hører, hvordan vores selvangivelse bare kører. I USA skal de bruge flere dage på den,” siger han.

”Det er en god ting, så længe vi har tiltro til staten, og selvom det ikke er et problem nu, bliver vi nødt til at vaccinere os mod os selv. Vi ved ikke, om demokratiet som vi kender det vil overleve,” siger Mikkel Hippe.
Hvordan skal vi vaccinere os mod os selv?

”Vi skal bruge teknologien til at sikre vores samfundsinstitutioner og sikre vores data,” forklarer han.
Han foreslår, at vi udvikler en teknologi, der sikrer, at data ikke kan deles på tværs af institutioner uden samtykke, og som kan give borgeren ejerskab over egne data. Hans skøn er, at det vil tage 10 til 20 år at udvikle. Til gengæld kan det blive en eksportsucces, hvis flere lande får øjnene op for nødvendigheden.

Et meningsfuldt liv
Mikkel Hippe er generelt optimistisk, når han skal tegne et billede af Danmark i 2040. Han tror på, at samfundet er rigere, at sundhedstilstanden er forbedret, at lav socialklasse ikke går i arv, og at vi fortsat ligger i toppen i forhold til lykke. Han forventer, at repetitive job i stort omfang vil forsvinde i takt med digitaliseringen.

"Vi vil i stedet bruge tid på det, der giver os livskvalitet. Det kan være håndværk, kultur, demokrati og i det hele taget at udfolde og uddanne os."
 - Mikkel Hippe, medstifter, Tradeshift. 

”Vi vil kunne bruge teknologien til at eliminere det ensformige arbejde, mange af os har ved skærmen, og vi vil se en gradvis aflastning i forhold nedslidende og tungt arbejde. Vi vil i stedet bruge tid på det, der giver os livskvalitet. Det kan være håndværk, kultur, demokrati og i det hele taget at udfolde og uddanne os,” siger han.

Når det kommer til teknologien, understreger han, at den ikke skal i centrum. Den skal være et redskab til at skabe livskvalitet.

”Man bliver i dårligt humør af at synke ned i et internethul, men man bliver i godt humør af at være sammen med familie, med venner, at gå til koncerter. At have et fællesskab. Det kommer ikke til at forandre sig.”