Spring til indhold

Marie Bjerre: ”Vi skal have flere virksomheder til at bruge AI”

Marie Bjerre er tilbage som digitaliseringsminister og klar med et budskab: Flere virksomheder skal med på AI-bølgen. Men hvordan vil hun sikre det, og kan man sikre, at virksomhederne ikke samtidig bliver afhængige af amerikanske og kinesiske it-giganter?
06. marts 2024

Af: Søren Willemoes Poulsen, foto: Marcus Trappaud Bjørn

Den grå og disede stemning, der præger København denne formiddag i februar, er ikke trængt ind i hjørnekontoret i Digitalisering- og Ligestillingsministeriet. Tværtimod virker Marie Bjerre glad og begejstret, da hun tager imod Dansk Erhvervs udsendte.

En del af glæden skyldes formentlig, at hun er tilbage som digitaliseringsminister, men emnet for dagens interview skal også have sin del af æren.  Vi har nemlig sat ministeren i stævne for at tale om AI.  Det er et emne, som Marie Bjerre siden sin første periode i ministerkontoret med egne ord er blevet markant mere begejstret for.

Hvad skyldes det?
I min første periode som minister havde jeg stort fokus på, at vi også talte om nogle af udfordringerne ved AI og digitalisering generelt – eksempelvis techgiganternes datahøst. Det står jeg stadig på mål for, men udfordringerne må ikke skygge for potentialet. Derfor vil jeg gerne sende et signal til vores virksomheder om, at AI giver nogle fantastiske muligheder, og at de skal omfavne det.

Hvorfor har du selv skruet op for begejstringen?
Jeg blev første gang minister, da ChatGPT fik sit gennembrud, og dengang var det jo helt vildt, at man kunne få skrevet en nogenlunde tale med hjælp fra ChatGPT. Siden er der bare kommet så mange flere eksempler, hvor AI gør en kæmpe forskel. Så det har overrasket mig, hvor hurtigt AI er blevet en del af hverdagen flere steder, og hvilke muligheder det giver.

Hvilke eksempler tænker du på?
Det er klart, at dem, der kan være med til at redde liv, springeri øjnene. Virksomheden Corti, der har udviklet AI- teknologi, der kan hjælpe ansatte på alarmcentralen med at identificere hjertestop, er et supergodt eksempel. Eller Region Hovedstaden, der bruger AI til at scanne røntgenbilleder og dermed opdage kræftceller tidligere.

Det samme gælder Molslinjen, som bruger AI til at pakke deres færger med biler mere effektivt, så de kan spare brændstof. Eller Sund & Bælt, der bruger AI til at scanne Storebæltsbroen for at opdage og udbedre skader, så levetiden kan forlænges med op til 100 år.

Dansk Erhverv medlemsundersøgelse viser, at fire ud af ti virksomheder allerede bruger AI. Er der behov for, at du som minister opfordrer dem til at omfavne det?
Det, vi står overfor, er banebrydende – altså det er jo nærmest den anden bølge i industrialiseringen – og det bliver vi simpelthen nødt til at gribe. Så selvom ret mange virksomheder allerede bruger AI, så skal vi have endnu flere med. Og for at få det, så har virksomhederne også brug for at vide, at vi som politikere vil bakke op om dem og skrue op for digitaliseringen.

Lige nu er det især de store virksomheder, der er godt med, men jeg vil også meget gerne have flere af de små og mellemstore virksomheder med. Hvis de ikke kommer det, så mister de konkurrencekraft, og det er skidt for Danmark. Derfor er det vigtigt for mig at sige, at det her skal vi altså satse på.

Hvordan vil du hjælpe virksomhederne?
Vi har lige landet Danmarks nye digitaliseringsstrategi, hvor der blandt andet er afsat 740 millioner kroner til investeringer i det digitale på tværs af det private og offentlige. I aftalen er der specifikt fokus på AI, hvor vi igangsætter en strategisk indsats, der skal udstikke en ambitiøs og ansvarlig retning for udnyttelsen af AI. Det har vi afsat 78 millioner kroner til, hvilket kommer oveni de 100 millioner kroner, vi allerede har afsat til forskning i kunstig intelligens.

Regeringen, og jeg som digitaliseringsminister, er meget optaget af, at vi udnytter mulighederne ved kunstig intelligens, og at det samtidig sker ansvarligt med borgernes og virksomhedernes rettigheder i centrum.

Derfor vil vi som det første præsentere en vision for, hvordan kunstig intelligens skal udvikles og anvendes i Danmark.

Udover det fokuserer aftalen også på efteruddannelse og på at få flere ind på it-studierne, så vores arbejdsstyrke har de rette kvalifikationer. Og så vil jeg heller ikke afvise, at der kan komme flere støttepuljer målrettet SMV’erne, for selvom jeg som liberal ikke er vild med støttepuljer, så kan det være en vigtig hjælp til selvhjælp for de mindre virksomheder.

Flere af vores medlemmer er bekymrede for at blive afhængige af amerikanske og kinesiske virksomheder, der i høj grad står bag AI-teknologien. Kan du forstå den bekymring?
Ja, i høj grad. I Danmark og Europa generelt er vi gode til at bruge teknologien, men vi halter efter, når det kommer til at udvikle den. Det er helt ærligt noget, der bekymrer mig. Og det er også noget, jeg diskuterer med mine europæiske kolleger.

Hvordan kan det løses?
Det handler blandt andet om at skabe nogle rammevilkår, der gør det nemmere at skabe den næste techsucces i EU. Når jeg taler med virksomheder i Danmark, hører jeg især, at de har et behov for folk med it-kompetencer.

Derfor fokuserer vi også i Danmarks nye digitaliseringsstrategi på at få flere ind på it-studierne, så vores virksomheder kan få de nødvendige kompetencer.  Men det handler også om regulering.

Mange vil måske mene, at regulering ikke ligefrem rimer på udvikling?
Det kan være rigtigt, men en afbalanceret regulering kan skabe den rigtige ramme, så både virksomhederne og borgerne kan have tillid til, hvad man må med kunstig intelligens. Det kan også sikre, at vi i højere grad kan bruge kunstig intelligens i det offentlige – og få private virksomheder til at levere løsningerne. Det tror og håber jeg, at vi får skabt med den nye AI Act.

Mange vil nok sige, at det lykkedes ikke med GDPR. Hvorfor skulle det virke nu?
Med AI Act har vi efter dansk pres fået en risikobaseret tilgang, i modsætning til GDPR, der var en rettighedsbaseret tilgang, hvilket betyder, at man kun regulerer de områder, hvor der er risiko. Det skaber masser af mulighed for innovation. Desuden så giver det også ro for virksomhederne, at de nu ved, at der ikke kommer lovgivning ind fra højre.

Bruger du selv AI?
Jeg har brugt ChatGPT et par gange, men nej, jeg bruger det ikke så meget. Men jeg vil skubbe på og arbejde for, at vi i det offentlige bruger AI meget mere og bliver bedre til at samarbejde med virksomheder om det.

Marie Bjerre, Digitaliseringsminister og minister for ligestilling:  
  • Medlem af Folketinget for Venstre.
  • Uddannet jurist fra Københavns Universitet.
  • Bor i Aalborg med sin mand og to små døtre.
  • Når tiden tillader det, læser hun bøger. Har gerne en bog på natbordet, i ministerbilen og håndtasken. Læser i øjeblikket ”Livvagten” om Claus Hjort.
  • Beskriver sig selv som et ordensmenneske, der kobler af ved at rydde op og sætte ting i system.

Fik du læst?

På agendaen

Dansk Sprogmodel Konsortium

Med Alexandra Instituttet, IBM Danmark og Dansk Erhverv i spidsen går de første danske private og offentlige organisationer nu sammen om at skabe danske sprogmodeller. Modellerne bygger på ufravigelige principper om ansvarlig AI.

Marie Bjerre: ”Vi skal have flere virksomheder til at bruge AI”

Marie Bjerre er tilbage som digitaliseringsminister og klar med et budskab: Flere virksomheder skal med på AI-bølgen. Men hvordan vil hun sikre det, og kan man sikre, at virksomhederne ikke samtidig bliver afhængige af amerikanske og kinesiske it-giganter?

Topchef kan ikke selv kode: Alligevel bygger han softwarerobotter

Nils Træholt har med egne ord fået superkræfter. Dem bruger han til at sætte turbo på opgaveløsning inden for blandt andet økonomistyring og kundeservice i e-handelsvirksomheden Med24.dk, som han er adm. direktør for.

Capio Privathospital: Her hjælper AI med at løse konkrete udfordringer i hverdagen

På Capio Privathospital er et AI-baseret system godt på vej til at kunne løse en enorm udfordring: Manglen på lægesekretærer. Systemet omdanner automatisk lægens lydfil til en tekstjournal, så lægesekretærerne får tid til andre opgaver.

Nyhed

Nyt ambitiøst initiativ bringer tunge spillere fra det offentlige og private sammen for at udvikle danske sprogmodeller

Med Alexandra Instituttet, IBM Danmark og Dansk Erhverv i spidsen går de første danske private og offentlige organisationer nu sammen om at skabe danske sprogmodeller. Modellerne bygger på ufravigelige principper om ansvarlig AI.

Dansk Erhverv Magasinet 01 | 2024

Brian Mikkelsen: Kan du huske dit første fritidsjob?

Hvis du har haft et fritidsjob som ung, kan du sikkert også komme i tanke om en masse ting, du lærte og trækker på i dag. For det betyder faktisk noget at have et fritidsjob i supermarkedet, på den lokale café, i byggemarkedet, på grillen, som avisuddeler eller noget helt sjette.

Henrik Burkal, Rema 1000: ”Jeg tror på at bygge store mennesker”

Rema 1000 er stormet frem i Danmark de seneste år, og i løbet af 2024 åbner 70 nye butikker. I spidsen for det hele står adm. direktør Henrik Burkal, der mener, at alle skal have lov til at vise deres værd, også de unge på kanten af arbejdsmarkedet.

Morten Langager: Erhvervslivet spiller en kæmpe rolle for unge på kanten

Restgruppen. Potentialegruppen. Unge på kanten. De sidste årtier har vi været gode til at finde navne for de tusindvis af unge, som står uden job og uddannelse. Men vi har desværre ikke været gode til at finde løsninger...

Job til livet: Laura lever det liv, hun altid har drømt om

21-årige Laura Urmi Hjulmand havde på grund af angst aldrig været en del af arbejdsmarkedet, før hun begyndte som kokkeelev på Kokkedal Slot. I dag kan hun ikke forestille sig at undvære kollegaerne og den faglige udvikling.

Job til livet: Helene er et forbillede for sin datter

Helene Hummelgaard Thomsen trodsede en hjerneskade og en skizofreni-diagnose og insisterede på at få finde et arbejde fremfor at blive parkeret som førtidspensionist. Nu springer hun hver nat ud af sengen for at passe sit arbejde som rengøringsassistent i Glad Fonden: Jeg er et forbillede for min datter, og det gør mig stolt.

Job til livet: Tusindvis af udsatte unge står klar

Tusindvis af 15-24-årige står klar til at indtage arbejdsmarkedet – de mangler bare en hjælpende hånd. Her kan virksomhederne gøre en stor forskel, lyder det fra medlem af Reformkommissionen Per B. Christensen.

Hoteldirektøren: Drop tanken om den perfekte medarbejder

På Kokkedal Slot gør man en dyd ud at se unges udfordringer som en mulighed. For hoteldirektør Kasper Heebøll handler det om at give de unge lov til at blomstre, og om at få nogle ekstremt loyale medarbejdere.

Behandlingsskolerne: Alle kan noget. At give op er ikke en mulighed

Landets største private dagbehandlingstilbud, Behandlingsskolerne, griber børn og unge, der mistrives massivt og ofte har flere psykiatriske diagnoser. Børnene har ikke kunnet få den rette hjælp andre steder, men på Behandlingsskolerne får de drømme for fremtiden.

Temashop vil have flere medarbejdere med særlige behov

Temashop, der sælger udklædning, pynt og festartikler, har kæmpe succes med at ansætte medarbejdere med særlige behov og er klar til at ansætte endnu flere. Det fortæller adm. direktør Daniel Diness Andersen.

Marie Bjerre: ”Vi skal have flere virksomheder til at bruge AI”

Marie Bjerre er tilbage som digitaliseringsminister og klar med et budskab: Flere virksomheder skal med på AI-bølgen. Men hvordan vil hun sikre det, og kan man sikre, at virksomhederne ikke samtidig bliver afhængige af amerikanske og kinesiske it-giganter?

Topchef kan ikke selv kode: Alligevel bygger han softwarerobotter

Nils Træholt har med egne ord fået superkræfter. Dem bruger han til at sætte turbo på opgaveløsning inden for blandt andet økonomistyring og kundeservice i e-handelsvirksomheden Med24.dk, som han er adm. direktør for.

IO Biotech: Kræftvaccine på vej

Medicinalkometen IO Biotech kan snart komme på markedet med en vaccine mod modermærkekræft. I spidsen for virksomheden står Mai-Britt Zocca, som aldrig havde forestillet sig at være topchef, men ikke desto mindre har rejst enorme summer til udviklingen af et lægemiddel, der kan blive afgørende for patienter.

Privathospitalerne kan hjælpe 250.000 flere patienter om året

Privathospitalerne har stor ledig kapacitet og kan med en dags varsel fordoble antallet af patienter. Det vil både gavne patienterne og aflaste det pressede offentlige sundhedsvæsen, fortæller Jakob Rixen, branchedirektør i Sundhed Danmark.

Europa-Parlamentsvalget 2024: Her er den vigtigste dagsorden for dig!

EU’s indre marked bliver en afgørende dagsorden for Dansk Erhverv og danske virksomheder til Europa-Parlamentsvalget i juni 2024. Det gør det, fordi det skal være langt mere enkelt at drive virksomhed i EU.

TÆT PÅ: Faraos Cigarer

FARAOS CIGARER er en forretning bygget på begejstring. For mere end 32 år siden åbnede den første butik med tegneserier i en sidegade til Strøget, og siden er Faraos Cigarer flyttet og udvidet adskillige gange, så forretningen i dag består af 12 butikker og en stor webshop.

Rekordmange anklages for greenwashing: Undgå at blive en af dem

Forbrugerne vil meget gerne høre om dine grønne initiativer og produkter, men reglerne for, hvordan du må fortælle om dem, er komplicerede. Det fører til, at mange virksomheder bliver beskyldt for greenwashing, mens endnu flere vælger at tie stille. Heldigvis er der hjælp at hente.

Personalejuridisk brevkasse: Hvad betyder de nye arbejdstidsregler for min virksomhed?

Skal vi tilbage til et gammeldags stempelur, hvor alle medarbejderne stempler ind, når arbejdsdagen starter og stempler ud, når arbejdsdagen er forbi? Bliv klogere på de nye regler om arbejdstidsregistrering her.