Af: Søren Willemoes Poulsen, foto: Marcus Trappaud Bjørn

Den grå og disede stemning, der præger København denne formiddag i februar, er ikke trængt ind i hjørnekontoret i Digitalisering- og Ligestillingsministeriet. Tværtimod virker Marie Bjerre glad og begejstret, da hun tager imod Dansk Erhvervs udsendte.

En del af glæden skyldes formentlig, at hun er tilbage som digitaliseringsminister, men emnet for dagens interview skal også have sin del af æren.  Vi har nemlig sat ministeren i stævne for at tale om AI.  Det er et emne, som Marie Bjerre siden sin første periode i ministerkontoret med egne ord er blevet markant mere begejstret for.

Hvad skyldes det?
I min første periode som minister havde jeg stort fokus på, at vi også talte om nogle af udfordringerne ved AI og digitalisering generelt – eksempelvis techgiganternes datahøst. Det står jeg stadig på mål for, men udfordringerne må ikke skygge for potentialet. Derfor vil jeg gerne sende et signal til vores virksomheder om, at AI giver nogle fantastiske muligheder, og at de skal omfavne det.

Hvorfor har du selv skruet op for begejstringen?
Jeg blev første gang minister, da ChatGPT fik sit gennembrud, og dengang var det jo helt vildt, at man kunne få skrevet en nogenlunde tale med hjælp fra ChatGPT. Siden er der bare kommet så mange flere eksempler, hvor AI gør en kæmpe forskel. Så det har overrasket mig, hvor hurtigt AI er blevet en del af hverdagen flere steder, og hvilke muligheder det giver.

Hvilke eksempler tænker du på?
Det er klart, at dem, der kan være med til at redde liv, springeri øjnene. Virksomheden Corti, der har udviklet AI- teknologi, der kan hjælpe ansatte på alarmcentralen med at identificere hjertestop, er et supergodt eksempel. Eller Region Hovedstaden, der bruger AI til at scanne røntgenbilleder og dermed opdage kræftceller tidligere.

Det samme gælder Molslinjen, som bruger AI til at pakke deres færger med biler mere effektivt, så de kan spare brændstof. Eller Sund & Bælt, der bruger AI til at scanne Storebæltsbroen for at opdage og udbedre skader, så levetiden kan forlænges med op til 100 år.

Dansk Erhverv medlemsundersøgelse viser, at fire ud af ti virksomheder allerede bruger AI. Er der behov for, at du som minister opfordrer dem til at omfavne det?
Det, vi står overfor, er banebrydende – altså det er jo nærmest den anden bølge i industrialiseringen – og det bliver vi simpelthen nødt til at gribe. Så selvom ret mange virksomheder allerede bruger AI, så skal vi have endnu flere med. Og for at få det, så har virksomhederne også brug for at vide, at vi som politikere vil bakke op om dem og skrue op for digitaliseringen.

Lige nu er det især de store virksomheder, der er godt med, men jeg vil også meget gerne have flere af de små og mellemstore virksomheder med. Hvis de ikke kommer det, så mister de konkurrencekraft, og det er skidt for Danmark. Derfor er det vigtigt for mig at sige, at det her skal vi altså satse på.

Hvordan vil du hjælpe virksomhederne?
Vi har lige landet Danmarks nye digitaliseringsstrategi, hvor der blandt andet er afsat 740 millioner kroner til investeringer i det digitale på tværs af det private og offentlige. I aftalen er der specifikt fokus på AI, hvor vi igangsætter en strategisk indsats, der skal udstikke en ambitiøs og ansvarlig retning for udnyttelsen af AI. Det har vi afsat 78 millioner kroner til, hvilket kommer oveni de 100 millioner kroner, vi allerede har afsat til forskning i kunstig intelligens.

Regeringen, og jeg som digitaliseringsminister, er meget optaget af, at vi udnytter mulighederne ved kunstig intelligens, og at det samtidig sker ansvarligt med borgernes og virksomhedernes rettigheder i centrum.

Derfor vil vi som det første præsentere en vision for, hvordan kunstig intelligens skal udvikles og anvendes i Danmark.

Udover det fokuserer aftalen også på efteruddannelse og på at få flere ind på it-studierne, så vores arbejdsstyrke har de rette kvalifikationer. Og så vil jeg heller ikke afvise, at der kan komme flere støttepuljer målrettet SMV’erne, for selvom jeg som liberal ikke er vild med støttepuljer, så kan det være en vigtig hjælp til selvhjælp for de mindre virksomheder.

Flere af vores medlemmer er bekymrede for at blive afhængige af amerikanske og kinesiske virksomheder, der i høj grad står bag AI-teknologien. Kan du forstå den bekymring?
Ja, i høj grad. I Danmark og Europa generelt er vi gode til at bruge teknologien, men vi halter efter, når det kommer til at udvikle den. Det er helt ærligt noget, der bekymrer mig. Og det er også noget, jeg diskuterer med mine europæiske kolleger.

Hvordan kan det løses?
Det handler blandt andet om at skabe nogle rammevilkår, der gør det nemmere at skabe den næste techsucces i EU. Når jeg taler med virksomheder i Danmark, hører jeg især, at de har et behov for folk med it-kompetencer.

Derfor fokuserer vi også i Danmarks nye digitaliseringsstrategi på at få flere ind på it-studierne, så vores virksomheder kan få de nødvendige kompetencer.  Men det handler også om regulering.

Mange vil måske mene, at regulering ikke ligefrem rimer på udvikling?
Det kan være rigtigt, men en afbalanceret regulering kan skabe den rigtige ramme, så både virksomhederne og borgerne kan have tillid til, hvad man må med kunstig intelligens. Det kan også sikre, at vi i højere grad kan bruge kunstig intelligens i det offentlige – og få private virksomheder til at levere løsningerne. Det tror og håber jeg, at vi får skabt med den nye AI Act.

Mange vil nok sige, at det lykkedes ikke med GDPR. Hvorfor skulle det virke nu?
Med AI Act har vi efter dansk pres fået en risikobaseret tilgang, i modsætning til GDPR, der var en rettighedsbaseret tilgang, hvilket betyder, at man kun regulerer de områder, hvor der er risiko. Det skaber masser af mulighed for innovation. Desuden så giver det også ro for virksomhederne, at de nu ved, at der ikke kommer lovgivning ind fra højre.

Bruger du selv AI?
Jeg har brugt ChatGPT et par gange, men nej, jeg bruger det ikke så meget. Men jeg vil skubbe på og arbejde for, at vi i det offentlige bruger AI meget mere og bliver bedre til at samarbejde med virksomheder om det.

Marie Bjerre, Digitaliseringsminister og minister for ligestilling:
Medlem af Folketinget for Venstre. Uddannet jurist fra Københavns Universitet. Bor i Aalborg med sin mand og to små døtre. Når tiden tillader det, læser hun bøger. Har gerne en bog på natbordet, i ministerbilen og håndtasken. Læser i øjeblikket ”Livvagten” om Claus Hjort. Beskriver sig selv som et ordensmenneske, der kobler af ved at rydde op og sætte ting i system.