Sådan screener du ansøgninger

Få en god metode til at screene ansøgerfeltet.

Guide

En enkel metode til at håndtere ansøgningerne på er at sortere dem efter en A-B-C skala. A er de ”egnede” ansøgninger, som matcher jobprofilen godt. B er ”måske egnede” ansøgninger, hvor der er potentiale til noget godt, mens C er de ”ikke-egnede” ansøgninger. 

I tilfælde af, at grovsorteringen har resulteret i for mange A-ansøgninger i forhold til det antal kandidater, du gerne vil invitere til en 1. samtale, kan du med fordel operere med en A+-kategori for de supergode ansøgninger. Hvis der er for få A-ansøgninger, kan en ekstra gennemgang af B-feltet medvirke til, at A-feltet udvides.

Vær opmærksom på, at du ikke bliver forblændet af ansøgere, som på papiret har en masse spændende kompetencer udover det, som jobbet lægger op til. Hold fokus på det, som din afdeling/virksomhed reelt har brug for.

Det kan ofte være en god idé at være mere end én til at vurdere ansøgerfeltet. Det kan være en betroet medarbejder, som sammen med den ansættende leder vurderer ansøgerfeltet. I visse tilfælde kan der være tale om et ansættelsesudvalg, som er med til at afgøre, hvem der skal inviteres til samtale.

Værktøjer

Andre relaterede guides i temaet