Spring til indhold

DSV opererer på en spilleplade, EU har sat i bevægelse

Transportbranchen er CO2-tung, men besidder et spirende grønt potentiale i kraft af nye teknologier. Derfor er det helt afgørende at lære teknologierne at kende og indgå grønne partnerskaber, inden EU-lovkrav kommer drønende og overhaler branchen indenom, mener Kenneth Riis Jensen, bæredygtighedsdirektør i DSV Denmark.
15. marts 2023
AF: LIV ØSTERSTRAND RASMUSSEN FOTO: JEPPE CARLSEN

Helt i DSV’s ånd er Kenneth Riis Jensen vant til at være på farten. Nogle gange arbejder han på DSV’s kontor i Aarhus, andre gange i Horsens eller Hedehusene. Det passer ham godt at være rundt på DSV’s forskellige lokationer og være i føling med den kæmpestore organisation, DSV har udviklet sig til, og hvis danske afdelinger, Kenneth Riis Jensen er bæredygtighedsdirektør for. Lige nu er han optaget af, hvordan branchen som bindeled mellem sine kunder og nye teknologier kan være med til at drive den grønne omstilling og reducere CO2-udledningen fra transporter, der bookes på vegne af kunderne.

”Hvis vi som speditører ikke forstår de nye teknologier, får vi heller ikke kunderne til at købe ind på dem. Så vi har en ufattelig vigtig rolle i at modne de her grønne teknologier, der skal bruges,” siger Kenneth Riis Jensen.

Især landevejstransporten har et potentiale på den kortere bane på grund af el-lastbiler, der begynder at komme frem.

 ”Dog med en væsentlig højere pris, en længere leveringstid og mindre ydeevne og det, at der skal en ladeinfrastruktur op omkring det. Men det er der, hvor man kan gøre noget nu, hvis man er indstillet på at betale prisen,” tilføjer Kenneth Riis Jensen.

Ny lovgivning ændrer spillereglerne
Et vigtigt element i DSV Denmarks grønne omstilling er EU-lovpakken ’Fit for 55’. Lovpakken skal sikre, at EU når sit mål om at reducere CO2-udledning med 55 procent senest i 2030 ved blandt andet at pålægge transportsektoren CO2-afgifter. Det kommer til at gøre en stor forskel i branchen, fordi lovgivningen går ind og piller ved markedsmekanismerne, så fossil transport bliver dyrere. Ifølge Kenneth Riis Jensen er det et godt udgangspunkt, hvis også de grønne løsninger falder i pris, så de bliver mere attraktive for DSV’s kunder.

”Lige nu er det business as usual. Du kan godt købe fossil eller sort transport, det er faktisk en langt billigere løsning end de grønne,” siger han. Dermed er det i dag oftest virksomhedernes grønne ambitionsniveau og egne målsætninger, der driver udviklingen, ligesom det også er tilfældet hos DSV.

”Med EU ændrer den spilleplade sig en smule. Så bliver virksomhederne i højere grad tvunget om i grønne løsninger,” siger Kenneth Riis Jensen.

Hvem trækker læsset?
Som mange andre store virksomheder arbejder DSV Denmark ud fra et klimamål godkendt af det internationalt anerkendte Science Based Target initiative (SBTi), som også indebærer krav til underleverandører.

For DSV er ambitionen at blive klimaneutral i 2050, mens målet for 2030 er at reducere egne CO2-udledninger med 50 procent og reducere indirekte CO2-udledninger med 30 procent. Der[1]udover er der oprettet en ny grøn fond, der er finansieret via en intern CO2-afgift. Med den skal der i løbet af de næste fem år investeres en milliard kroner i den grønne omstilling.

“Vi vil investere i forskellige tiltag, der skal understøtte den grønne omstilling. Eksempelvis har vi rigtig mange kvadratmeter tagflader på vores logistikcentre, hvor solceller vil give mulighed for at producere vores egen grønne energi. Derudover forventer vi at omstille de af vores lastbiler, der kører i lokalområder, til ren el i løbet af fem-seks år,” siger Kenneth Riis Jensen.

Men det er langt fra kun de store, der tænker grønt, oplever Kenneth Riis Jensen. De små og mellemstore virksomheder er i den grad med.

”Der sidder nogle grønne ildsjæle i logistikafdelingerne, der virkelig har sat sig ind i det her med brint og el, e-metanol og så videre. Ofte kan de også træffe hurtigere beslutninger end mange af de store virksomheder – og de er ikke bange for at prøve noget af, som måske ikke er en perfekt løsning, men leder i den rigtige retning,” siger bæredygtighedsdirektøren.

Selv er han optaget af, hvordan branchen internt og sammen med andre aktører kan arbejde sammen. For eksempel er transportbranchen afhængig af vindmølleindustrien og solcelleindustrien for at kunne levere grønne løsninger, mens transportbranchen samtidig bliver en stor aftager. Derudover ligger der en stor opgave mellem DSV og både kunder og under[1]leverandører i at finde fælles fodslag.

”For at nå i mål med de her voldsomme grønne ambitioner skal vi øve os i at indgå i partnerskaber med hinanden. Hvis det kun er transaktioner, vi kan finde ud af at indgå, bliver det vanskeligt,” siger han.

OM DSV:

• DSV blev grundlagt i 1976 af ni danske vognmænd.

• I dag er DSV en global transportvirksomhed med kontorer i 80 lande.

• DSV A/S er moderselskabet, og i 2004 blev organisationen delt op i de tre divisioner DSV Road, DSV Air & Sea og DSV Solutions. DSV arbejder ud fra et klimamål godkendt af Science Based Target intiative (SBTi).

OM FIT FOR 55:

• Fit for 55 er en EU-lovpakke med en lang række forslag, der skal være med til at sikre, at EU indfrier målet om at reducere mindst 55 procent af hele EU’s drivhusgasudledninger i 2030 ved blandt andet at styrke CO2-kvotesystemet og en klimatold.

• Transportsektoren vil blive påvirket af flere af de enkelte elementer i lovpakken

 

Fik du læst?

Morten Bødskov: ”Erhvervspolitik er vigtigere end nogensinde”

Den aktive erhvervspolitik er rykket ind i det absolutte centrum af regeringen, hvor den er nøglen i regeringsgrundlaget. Det fortæller erhvervsminister Morten Bødskov (S), der kalder erhvervspolitikken for den motor, der driver vores velfærdssamfund.

DXC Technology: Nærværende og synlig ledelse på distancen

DXC Technology er en virtual first-virksomhed. Birgitte Svejstrup Eriksen, Managing Director i Danmark, fortæller om at lede på distancen og om at føre virksomheden ind i næste fase af strategien – nemlig vækstfasen.

CEO i Zealand Pharma: ”Vi står overfor et enormt spændende år”

Årelange processer er et vilkår i medicinalindustrien, hvor det er vigtigt at være på forkant med tendenserne. Ikke bare med mulehår, men med flere års intensiv forskning. Derfor er det vigtigt at kende sine styrker og holde fast, når man har fat i noget rigtigt, mener Adam Steensberg, adm. direktør i Zealand Pharma.

Falck: ”Vi skal forebygge mængden af indlæggelser”

Teknologi er en vigtig komponent i fremtidens bæredygtige sundhedsydelser hos Falck. Men vi må ikke stirre os blinde på, at svaret altid er ny teknologi – teknologien er et middel, mener Camilla Krohn, Senior Vice President i Falck.

3. generation i Vipp er flyttet til New York: Sofie og Frank Egelunds hjem er også deres showroom

”I starten var vores hjem mere eller mindre åbent 24 timer i døgnet. Og det vakte ikke altid begejstring, når det ringede på døren om søndagen kl. 9.30, og vi måtte fortælle børnene, at mor og far havde fået kunder”

Kommentar: USA er mulighedernes land for danske virksomheder

USA er blevet Danmarks største eksportmarked, og mulighederne for danske virksomheder er store. Derfor har Dansk Erhverv etableret kontor i USA, hvor vi understøtter og sparrer med danske virksomheder. Tøv ikke med at række ud, hvis din virksomhed er eller ønsker at blive etableret i USA.

DSV opererer på en spilleplade, EU har sat i bevægelse

Transportbranchen er CO2-tung, men besidder et spirende grønt potentiale i kraft af nye teknologier. Derfor er det helt afgørende at lære teknologierne at kende og indgå grønne partnerskaber, inden EU-lovkrav kommer drønende og overhaler branchen indenom, mener Kenneth Riis Jensen, bæredygtighedsdirektør i DSV Denmark.

Managing Director i TUI Nordic: Corona forstærkede drømmen om at rejse

Som direktør i TUI Nordic har Jessica Enbacka et klart mål: Kunderne skal have fleksible rejser tilpasset deres egne behov. Det skal digitalisering være med til at sikre.

Telenor: ”Digitaliseringen sikrer, at vi bruger vores medarbejdere de rigtige steder”

Siden midten af 90’erne har danskerne kunnet kontakte Telenor, når det passede den enkelte. I dag foregår kontakten i høj grad digitalt. Derfor er digitalisering også en dagsorden, som fylder meget for adm. direktør, Lars Thomsen. For hos Telenor ser de digitalisering som et middel til bedre kundeoplevelser, større medarbejdertilfredshed og i sidste ende et bedre Telenor.

Kommentar: Hej ChatGPT, hvordan får vi Danmark tilbage i den digitale elite?

Ansvarlig digitalisering skal være en mærkesag og et konkurrenceparameter i Danmark. Det er vores vision i Dansk Erhverv. Derfor ser vi frem til et tæt samarbejde med digitaliseringsminister Marie Bjerre om seks fokusområder, der skal gøre Danmark til et digitalt foregangsland.

Iværksætteren bag DitUr: ”Ikke alt, vi rører ved, bliver til guld”

Vild vækst har kendetegnet DitUr, siden virksomheden blev stiftet i 2014. Men en ændret verdenssituation har sat en ny ramme for vækstplanerne, og nu håndterer de to ejerledere – og tvillingebrødre – Mikkel og Kasper Dissing økonomisk usikkerhed med optimisme og fuld gennemsigtighed. Vi har talt med Mikkel Dissing.

Formand for Organisationen Danske Museer: ”Museerne er stærkere end nogensinde”

Danske museer er ikke, hvad de har været. De er langt bedre. Takket være en professionalisering af museumsdriften står museerne i dag stærkere end nogensinde, mener Claus Kjeld Jensen, formand for Organisationen Danske Museer og direktør for Vardemuseerne.

Tæt på: THY WHISKY

THY WHISKY har hjemme på slægtsgården Gyrup i det nordvestlige hjørne af Danmark og er et af få single estate whiskydestillerier i verden, hvor hele processen fra korndyrkning til aftapning foregår samme sted. Kom med indenfor her: