{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{title}}
{{lockedContentText}}
{{body}}
15. marts 2023
ORD: LIV ØSTERSTRAND RASMUSSEN FOTO: RASMUS HJORTSHØJ OG CLAUS FISKER
En vinduesløs rustrød konstruktion med et særligt arkitektonisk schwung forbinder to bygninger, der efter 2. verdenskrig udgjorde hospitalet i flygtningelejren Oksbøl for flere end 35.000 tyskere. Konstruktionen er tegnet af Bjarke Ingels Group og ligger gemt fra vejen af nåletræer og birk. Ikke desto mindre er den på kort tid blevet vartegn for museet FLUGT, det nyest tilkomne medlem af Vardemuseerne og virkeliggørelsen af en mere end 15 år gammel drøm af museumsdirektør Claus Kjeld Jensen.
Indenfor tager Claus Kjeld Jensen imod. I knap et år har han været forperson for Organisationen Danske Museer (ODM), som repræsenterer 170 museer og såkaldt museumslignende institutioner, store som små, som ligger spredt ud over hele Danmark. Det er deres udvikling og vilkår, han vil fortælle om i FLUGTs rammer.
”Jeg skal nok prøve at svare så kort som muligt, men det bliver ikke ret kort,” indleder han med et smil og fortsætter: ”Den helt korte fortælling er, at danske museer står vanvittigt stærkt, og de står stærkere, end de har gjort nogensinde før i historien. Det gør vi på trods af, at vi har haft tre ret svære år.”
Historisk stærk position
Én ting er, at museerne udnyttede de for dem nærmest naturstridige coronanedlukninger til at om- og opbygge sig selv, en anden er, at museerne gennem mere end 15 år har været igennem en udvikling, som nu sætter dem i en historisk stærk position.
”I løbet af de seneste 20 år har museerne fordoblet deres omsætning fra halvanden til tre milliarder, mens det samlede offentlige tilskud fra stat og kommuner på cirka en milliard er forblevet det samme,” siger Claus Kjeld Jensen.
Årsagen til, at museerne er blevet bedre til at tjene penge, er ifølge ham en professionalisering af museerne, som har været med til at skabe robuste organisationer med fokus på formidling af højt niveau. ”Vi er blevet stærkere, bedre til at løse vores opgaver. Bedre til at tage publikum alvorligt, bedre til at være professionelle aktører og vide, at vi er en del af et stort oplevelsesmarked hvad angår gæsterne,” siger han.
Til sammen udgør de danske museer et fintmasket net eller en mosaik, som spreder sig over landskabet i hver sin klare farve. Hver især bestrider museerne en opgave ”for gæsterne og evigheden,” som en af Claus Kjeld Jensens kollegaer udtrykker det.
”Jeg tror ikke, du kan nævne mange emner inden for kunst, kultur- eller naturhistorie, der ikke bliver behandlet på et museum i Danmark,” tilføjer Claus Kjeld Jensen, som selv udnytter enhver lejlighed til at tage på museumsbesøg i ind- og udland.
I gæsternes sted
Hver især er de danske museer blevet bedre til at sætte sig i gæsternes sted og arbejde med specifikke målgrupper. Differentieringen er ganske enkelt blevet større med et fokus på unikke historier og fortællinger. Til gengæld har flere museer samlet driften i større administrative enheder, som det også er tilfældet på Vardemuseerne, som fordeler sig på ti lokationer og udover FLUGT blandt andet, omfatter Tirpitz i Blåvand og Museum Frello i Varde. En tilsvarende udvikling har blandt andet Sydvestjyske Museer og Museum Odense været igennem.
”Det er sværere at drive en meget professionel virksomhed, hvis den er meget lille. Det er svært at specialisere medarbejderne tilstrækkeligt inden for forskellige områder, hvis museerne fagligt og administrativt er meget små,” siger Claus Kjeld Jensen
”Flere og flere bliver i virkeligheden koncerner, som har forskellige museer under sig, og med til det hører, at man bliver bedre til at se det enkelte museum som sit eget brand, som taler til en bestemt målgruppe og har en bestemt historie.”
Ens opgaver skal honoreres ens
I mere end et årti har ODM ønsket sig en museumsreform. Så organisationen er mere end klar til at gå i dialog om det reformarbejde, flere tidligere kulturministre har påbegyndt. Allerede kort efter SVM-regeringens dannelse fik Claus Kjeld Jensen lejlighed til at tale med kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) om fremtiden for museerne. Ifølge Claus Kjeld Jensen bør reformarbejdet tage udgangspunkt i, hvilke opgaver museerne skal løse for staten:
”Man griber ofte fat i, at museerne får meget forskellige størrelser statstilskud. Det kan virke umiddelbart uretfærdigt og svært at forklare, og der har vi sagt, at det er rigtigt, og at der er behov for at kigge på det. Men det er ikke der, vi skal begynde snakken.”
”Hvad er det egentlig, staten gerne vil have, at museerne skal bidrage til? Ud fra det kan vi få en grundig snak om opgaverne – og efter opgaverne kan vi så tale om, hvordan man honorerer de opgaver. Så man grundlæggende kan sikre, at to museer, der løser den samme opgave for staten, honoreres ens.” En vigtig og voksende opgave for museerne er at interagere med samfundet på nye måder. For eksempel tilbyder mange museer anderledes undervisning for skoleelever.
”Her har museerne en kæmpe rolle og kan være med til at skabe anderledes undervisningsrum væk fra klasselokalet, som mange børn har glæde af. Det er jo sådan, at nogle børn er gode til at sidde ned og modtage undervisning, og andre børn lærer bedre, mens de bevæger sig eller er ude i andre rum,” siger Claus Kjeld Jensen.
Andre museer er gode til at inddrage ældre demente, og inden for hele sundhedsområdet er der et stort potentiale i at involvere museerne i arbejdet med borgeres trivsel. ”Der kan kultur noget. Ikke bare museer. Alle undersøgelser tyder på, at deltagelse i kulturtilbud gør noget godt for velvære og sundhed. Så der har museer også en rolle at spille, og vi er blevet bedre til at samarbejde med kommunernes socialafdelinger”.
| Fakta om Organisationen Danske Museer: |
|