Henrik Burkal, Rema 1000: ”Jeg tror på at bygge store mennesker”
Rema 1000 er stormet frem i Danmark de seneste år, og i løbet af 2024 åbner 70 nye butikker. I spidsen for det hele står adm. direktør Henrik Burkal, der mener, at alle skal have lov til at vise deres værd, også de unge på kanten af arbejdsmarkedet.
Af: Tine Østergård Korcyl Foto: Jeppe Carlsen
Henrik Burkal besøger en Rema 1000 i Silkeborg, hvor han taler med en ung mandlig medarbejder, der lider af autisme. Medarbejderen er ansat i et såkaldt klapjob, hvor han fylder op i drikkevarer og i pålægsafdelingen. Ved besøget optager Klapjob, som Rema 1000 samarbejder med, en film, hvor medarbejderen bliver spurgt, hvordan han har det med at arbejde i Rema 1000.
"Så svarer han: ‘Hvordan ville du have det med at sidde derhjemme og rådne op?’ Bagefter bliver hans mor spurgt, hvordan hun har det med, at hendes søn arbejder i Rema 1000. Hun svarer ikke, men begynder bare at græde, fordi hun er så rørt.” Henrik Burkal tænker sig om et øjeblik, inden han fortsætter:
“Jeg tror på at bygge store mennesker. Ingen af os er født med selvtillid, men vi er heldige at være blevet mødt af tillid, som har givet os mestringsfølelsen. Det er noget af det, vi arbejder med i Rema 1000. Min drøm er, at hvis man har været en del af Rema 1000 på et tidspunkt, får man et bedre liv. Unge, der kommer ind i Rema 1000, skal inspireres, beundres og motiveres. De skal have en mestringsfølelse og føle, at nu tør de også at prøve det næste.”
Succes
Vi møder Henrik Burkal i en Rema 1000 på Amager i København. Han har selv valgt butikken, og det har han, fordi den er et kerneeksempel på en snorlige Rema 1000-butik, hvor købmanden tager imod og stolt viser sin butik frem. Vi er her for at tale om dagligvarekædens kæmpe succes i Danmark. Som adm. direktør har Henrik Burkal med afsæt i Rema 1000’s værdier og tillidsbaserede ledelsesfilosofi sat en retning, der har sikret, at kæden i dag har en omsætning på cirka 22 milliarder kroner.
Sådan så det ikke ud, da Henrik Burkal begyndte i 2005. Her solgte Rema 1000 Danmark for 2,9 milliarder kroner om året. Hvis medierne skrev om discountbutikker, blev Rema 1000 ikke engang nævnt. Det gik mildest talt ikke ret godt. Virksomheden havde, med Henrik Burkals ord, priser som en discounter, men kunder som et supermarked. Den kombination kommer man ikke langt med, som han siger.
Så han satte sig i selen for at gøre noget andet, han ville sammen med sine kollegaer skabe en rentabel virksomhed baseret på discount med holdning, og det lykkedes. Henrik Burkal vil dog ikke tage æren for succesen. Men han vil gerne dele sin opskrift på succes. Den består af et positivt menneskesyn, selvstændige købmænd og en helt særlig ledelsesstil, som han kalder management by jazz. Det vender vi tilbage til.
“Der er ikke én grund til vores succes, heldigvis, for så ville det være let at kopiere. Der er mange ting, der bidrager til den position, vi har i dag, og som det har taget os lang tid at bygge sten på sten,” siger han.
Frihed og tillid
Da Henrik Burkal overtog posten som adm. direktør for snart 19 år siden, drømte han om at skabe en virksomhed baseret på et positivt menneskesyn. En virksomhed, hvor medarbejderne sættes fri til at præstere. For han er, med sine egne ord, ikke et sekund i tvivl om, at mennesker kan og vil.
“For nogle kan det lyde naivt at tro på det bedste i mennesker. Det synes jeg ikke. Som leder er jeg opdraget til frihed og tillid, og det vil jeg gerne give videre til de 16.000 kollegaer i Rema 1000. De skal hver især føle, at de bliver set og hørt for den, de er,” siger han og fremhæver en af de største komplimenter, han har modtaget som adm. direktør:
”Det var en medarbejder, der sagde, at ‘Henrik, det her er det første sted, hvor jeg kan være mig selv – og det er godt nok’. Og ja, selvfølgelig er det godt nok. Det handler om, at vi skal se hinanden. Ingen kan det hele, det kan jeg heller ikke.”
Om Henrik Burkal |
|
Alle skal have en chance
Der er kun én ting, der kan gøre Henrik Burkal rigtig ked af det. Det er uforløst potentiale. Derfor mener han, at der skal være plads til alle typer af medarbejdere i Rema 1000. Også de unge mennesker, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Faktisk mener han ikke, at vi kan være bekendt at lade unge mennesker sidde derhjemme uden at give dem en chance for at blive en del af det arbejdende fællesskab.
“I vores branche kan vi skabe nogle funktioner til udsatte mennesker, hvorfra de kan vokse. Hvis Ejner er god til at feje, så fejer han, og måske kan han senere blive god til noget andet. Det handler om at vise tillid; det handler om at alle skal have lov til at vise deres værd. Vi kan tage det trin for trin og skære opgaverne til, så medarbejderne kan mestre dem – og tage det videre derfra.”
I stort set alle Rema 1000-butikker i Danmark er der medarbejdere ansat, som tidligere har været på kanten af arbejdsmarkedet.
Og det er ikke tilfældigt, at de er blevet ansat i Rema 1000, fortæller Henrik Burkal. Det handler om, at købmændene har lyst til at give dem en chance og inkludere dem.
Big people
Alle Rema 1000-butikker drives efter en franchisemodel med lokale, selvstændige købmænd i spidsen. Og netop de selvstændige købmænd er afgørende for Rema 1000’s succes, forklarer Henrik Burkal.
“Normalt taler man om big data, jeg vil hellere tale om big people. Vores selvstændige købmænd kerer sig om medarbejderne og om kunderne, og de kender de kunder, der kommer i butikken. Det betyder, at de kan tilpasse deres butikker til lokalområdet. For selvom man som kunde skal kunne genkende, at det er en Rema 1000-butik, man går ind i, så køber kunderne forskellige varer på tværs af landet, og det kan de lokale købmænd tage højde for.”
I januar dukkede Rema 1000 op på den populære influencer Anders Hemmingsens instagramprofil med 1,2 millioner følgere. På billedet ses en Rema 1000-købmand, der går med en ældre gangbesværet mand under armen. I den anden hånd holder medarbejderen en Rema 1000-pose med den ældre mands indkøb. De går på et snedækket fortov i Trøjborg, og billedteksten lyder: Søde mennesker derude. Opslaget har fået tæt på 100.000 likes.
“Jeg bliver selvfølgelig stolt, når jeg ser billedet. Det gør jeg altid, når jeg ser og oplever mennesker hos os, der – bogstavelig talt – walk the talk. Det er jo det, vi arbejder for hver dag; at gå den ekstra mil for hinanden og for kunderne.”
Den øverste chef
Henrik Burkal kommer en dag ind i en Rema 1000-butik, da han overhører en samtale mellem to medarbejdere. Den ene siger til den anden, at deres øverste chef Henrik Burkal lige er gået forbi dem. Kort tid efter retter medarbejderen sig selv: ’det er selvfølgelig kunden, som er vores øverste chef, men det er vores adm. direktør, Henrik Burkal, der lige er gået forbi’. Episoden virker måske en smule karikeret, men det er den ikke, forsikrer Henrik Burkal. Faktisk kunne den have fundet sted i en hvilken som helst anden Rema 1000 i Danmark, fortæller han.
“Den vigtigste værdi i Rema 1000 er, at kunden er vores øverste chef. Den ydmyghed skal gennemsyre hele vores organisation. Så hvis jeg skal sige noget, jeg er stolt af, så er det, at netop kundefokus er vigtigt i hele organisationen – ingen er i tvivl om, hvem der er den øverste chef, det er kunden,” siger han.
Henrik Burkal er som adm. dir. med til at sætte den overordnede retning og sætte medarbejderne fri til at handle. Han kalder sin ledelsesstil for management by jazz.
Management by jazz
Som en orkesterleder sætter han grundtonen, mens alle andre kan byde ind med deres egen fortolkning af musikken. “Jeg orkestrerer musikken. Men jeg bestemmer ikke, hvordan bandet skal spille på deres instrumenter. Hvis du er verdens bedste til at spille på trompet, skal du have lov til at give den gas. Det samme gælder, hvis du er verdens bedste til at spille på piano eller saxofon. Det eneste, jeg forventer, er, at du følger grundtonen,” forklarer Henrik Burkal.
I praksis betyder det, at Henrik Burkal skaber en klar struktur for Rema 1000 i Danmark, mens de selvstændige købmænd har frihed til at skabe deres egen butik inden for de overordnede rammer.
“De selvstændige købmænd ved bedst selv, hvordan deres butik skal drives. Jeg synes, vi taler for meget om stordriftsfordele, og for lidt om smådriftsfordele. Det, der giver mening at lave stordrift på, er blandt andet indkøb, logistik, marketing, bogholderi. Men smådriften er det, der sker i butikken og i nærheden med kunderne; det er det, der gør hver enkelt Rema 1000-butik unik,” siger han.
Det store billede
Henrik Burkal har fået dagligvarer ind med modermælken. Hans far arbejdede i mange år med at udvikle dagligvarebutikker, og Henrik Burkal har fra barnsben været interesseret i at forstå kundeadfærd, og hvordan butikker indrettes bedst muligt. Derfor var det heller ikke tilfældigt, at han læste international marketing på universitetet og siden landede sit første fuldtidsjob som administrationschef i Netto i Tyskland.
”Det var en fantastisk spændende tid, og min daværende leder har været en stor inspirationskilde til min nuværende ledelsesstil. Jeg ville hele tiden have nye opgaver, og han byggede hele tiden mere på. Der er ingen tvivl om, at jeg måtte arbejde hårdt for det, men tilliden var der hele vejen igennem, og det gav mig en mestringsfølelse og et mod på at turde at prøve nye ting.”
Efter 3,5 år i Tyskland vendte Henrik Burkal hjem til Danmark, hvor han blev leder i en it-virksomhed. ”Det var en helt ny oplevelse. Hvis jeg i mit tidligere job sagde ’hop’, spurgte folk ’hvor højt?’. Hvis jeg sagde det samme i it-virksomheden, spurgte folk ’hvorfor det?’. Det var selvfølgelig frustrerende, fordi jeg skulle finde en ny måde at lede på.
Men jeg fandt ud af, at min opgave var at være maler – jeg skulle skabe et maleri af fremtiden, som var så attraktivt og tydeligt, at den enkelte havde lyst til det, og som samtidig var så utydeligt, at den enkelte kunne male sig selv ind i det. På den måde kan vi sammen være drevet af en brændende ambition – i stedet for, som man ofte gør, en brændende platform. Oftest genererer dette så meget energi og momentum, at vi sammen skyder over målet.”
2.200 nye kollegaer
Fremtidsbilledet ser særdeles lyst ud for Rema 1000 i Danmark. I 2024 regner Henrik Burkal med, at der bliver åbnet cirka 70 nye butikker rundtom i landet. Det sker som følge af Rema 1000’s overtagelse af butikslokaler fra Aldi, som har trukket sig fra Danmark.
“Vi skal fortsat være udfordrer i markedet, selvom vi bliver større, åbner flere butikker og vinder markedsandele. Med størrelsen kommer også et samfundsansvar i forhold til, hvordan vi påvirker samfundet og danskernes forbrug. Vi skal blandt andet have bæredygtige varer til en god pris, og i december modtog vi de første 12 af i alt 30 ellastbiler. Vi skal fastholde ydmygheden over for kunden og konkurrencesituationen på dagligvaremarkedet,” siger Henrik Burkal.
Med overtagelsen af Aldis butikker følger også 750 nye medarbejdere, der skal integreres i Rema 1000. "Det er nogle store tal, og vi går ydmygt og målrettet til opgaven. Ja, vi overtager 750 medarbejdere, men vi skal bruge 2.200 nye kollegaer til de nye butikker. Det er en stor opgave at byde velkommen til så mange nye medarbejdere, for vi skal huske at se, anerkende og oplære hver enkelt person,” siger Henrik Burkal og uddyber:
“Den helt store opgave bliver at onboarde 2.200 nye kollegaer på én gang. Vi er en meget person- og kulturbåren virksomhed, og det allervigtigste for mig som ansvarlig for Rema 1000 i Danmark er, at vores medarbejdere kan se et værdimatch mellem sig selv og virksomheden; at de blandt andet er med på idéen om, at kunden altid er vores øverste chef.”
Vidste du at…
Henrik Burkal har fået dagligvarer ind med modermælken. Hans far var blandt andet med til at åbne de første Kvickly-butikker i Danmark. Senere var Henrik Burkal som adm. direktør i Rema 1000 med til at rive den første Kvickly-butik ned og i stedet bygge en Rema 1000-butik. Det tager faren dog ganske pænt, forsikrer Henrik Burkal.
Tema: Job til livet
Tusindvis af unge står uden job eller uddannelse. I dette nummer af magasinet sætter vi fokus på de mange unge, der er klar til at komme i job, og det kæmpe ansvar I som virksomheder tager for at give udsatte unge en mulighed for at vise deres værd og blive en del af det arbejdende fællesskab:
Job til livet

Dansk Erhverv roser aftale om Ungeløftet
Tirsdagens aftale om Ungeløftet, der skal sikre at langt flere unge kommer i uddannelse og arbejde, er en rigtig god aftale, lyder det fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, hvis medlemmer hellere end gerne vil løfte deres del af opgaven.

Job til livet: Tusindvis af udsatte unge står klar
Tusindvis af 15-24-årige står klar til at indtage arbejdsmarkedet – de mangler bare en hjælpende hånd. Her kan virksomhederne gøre en stor forskel, lyder det fra medlem af Reformkommissionen Per B. Christensen.

Job til livet: Helene er et forbillede for sin datter
Helene Hummelgaard Thomsen trodsede en hjerneskade og en skizofreni-diagnose og insisterede på at få finde et arbejde fremfor at blive parkeret som førtidspensionist. Nu springer hun hver nat ud af sengen for at passe sit arbejde som rengøringsassistent i Glad Fonden: Jeg er et forbillede for min datter, og det gør mig stolt.

Job til livet: Laura lever det liv, hun altid har drømt om
21-årige Laura Urmi Hjulmand havde på grund af angst aldrig været en del af arbejdsmarkedet, før hun begyndte som kokkeelev på Kokkedal Slot. I dag kan hun ikke forestille sig at undvære kollegaerne og den faglige udvikling.

Cecilies borderline gav hende utallige nederlag på arbejdsmarkedet – men så landede hun hos Carl Ras
23-årige Cecilie Olanders diagnose har sendt hende på adskillige rutsjebaneture i sin færd på arbejdsmarkedet, men så gav Carl Ras hende en chance og et skræddersyet forløb. I dag fylder diagnosen mindre, og karrieredrømmene er blevet større.

Nick Bojer er gået fra mobning i ungdommen til 10-års jubilæum i Coop
34-årige Nick Bojer har skiftet en tilværelse med mobning ud med kollegaer, der sætter pris på hans kringlede humor og perfektionistiske arbejdstilgang. Det hele begyndte for godt 10 år siden, da Nick Bojer blev den første deltager i projekt Klar til start, der hjælper unge mennesker med autisme ind på arbejdsmarkedet.

Morten Langager: Erhvervslivet spiller en kæmpe rolle for unge på kanten
Restgruppen. Potentialegruppen. Unge på kanten. De sidste årtier har vi været gode til at finde navne for de tusindvis af unge, som står uden job og uddannelse. Men vi har desværre ikke været gode til at finde løsninger...

Henrik Burkal, Rema 1000: ”Jeg tror på at bygge store mennesker”
Rema 1000 er stormet frem i Danmark de seneste år, og i løbet af 2024 åbner 70 nye butikker. I spidsen for det hele står adm. direktør Henrik Burkal, der mener, at alle skal have lov til at vise deres værd, også de unge på kanten af arbejdsmarkedet.

Hoteldirektøren: Drop tanken om den perfekte medarbejder
På Kokkedal Slot gør man en dyd ud at se unges udfordringer som en mulighed. For hoteldirektør Kasper Heebøll handler det om at give de unge lov til at blomstre, og om at få nogle ekstremt loyale medarbejdere.

Behandlingsskolerne: Alle kan noget. At give op er ikke en mulighed
Landets største private dagbehandlingstilbud, Behandlingsskolerne, griber børn og unge, der mistrives massivt og ofte har flere psykiatriske diagnoser. Børnene har ikke kunnet få den rette hjælp andre steder, men på Behandlingsskolerne får de drømme for fremtiden.

Temashop vil have flere medarbejdere med særlige behov
Temashop, der sælger udklædning, pynt og festartikler, har kæmpe succes med at ansætte medarbejdere med særlige behov og er klar til at ansætte endnu flere. Det fortæller adm. direktør Daniel Diness Andersen.
Dansk Erhverv Magasinet 01 | 2024

Brian Mikkelsen: Kan du huske dit første fritidsjob?
Hvis du har haft et fritidsjob som ung, kan du sikkert også komme i tanke om en masse ting, du lærte og trækker på i dag. For det betyder faktisk noget at have et fritidsjob i supermarkedet, på den lokale café, i byggemarkedet, på grillen, som avisuddeler eller noget helt sjette.

Henrik Burkal, Rema 1000: ”Jeg tror på at bygge store mennesker”
Rema 1000 er stormet frem i Danmark de seneste år, og i løbet af 2024 åbner 70 nye butikker. I spidsen for det hele står adm. direktør Henrik Burkal, der mener, at alle skal have lov til at vise deres værd, også de unge på kanten af arbejdsmarkedet.

Morten Langager: Erhvervslivet spiller en kæmpe rolle for unge på kanten
Restgruppen. Potentialegruppen. Unge på kanten. De sidste årtier har vi været gode til at finde navne for de tusindvis af unge, som står uden job og uddannelse. Men vi har desværre ikke været gode til at finde løsninger...

Job til livet: Laura lever det liv, hun altid har drømt om
21-årige Laura Urmi Hjulmand havde på grund af angst aldrig været en del af arbejdsmarkedet, før hun begyndte som kokkeelev på Kokkedal Slot. I dag kan hun ikke forestille sig at undvære kollegaerne og den faglige udvikling.

Job til livet: Helene er et forbillede for sin datter
Helene Hummelgaard Thomsen trodsede en hjerneskade og en skizofreni-diagnose og insisterede på at få finde et arbejde fremfor at blive parkeret som førtidspensionist. Nu springer hun hver nat ud af sengen for at passe sit arbejde som rengøringsassistent i Glad Fonden: Jeg er et forbillede for min datter, og det gør mig stolt.

Job til livet: Tusindvis af udsatte unge står klar
Tusindvis af 15-24-årige står klar til at indtage arbejdsmarkedet – de mangler bare en hjælpende hånd. Her kan virksomhederne gøre en stor forskel, lyder det fra medlem af Reformkommissionen Per B. Christensen.

Hoteldirektøren: Drop tanken om den perfekte medarbejder
På Kokkedal Slot gør man en dyd ud at se unges udfordringer som en mulighed. For hoteldirektør Kasper Heebøll handler det om at give de unge lov til at blomstre, og om at få nogle ekstremt loyale medarbejdere.

Behandlingsskolerne: Alle kan noget. At give op er ikke en mulighed
Landets største private dagbehandlingstilbud, Behandlingsskolerne, griber børn og unge, der mistrives massivt og ofte har flere psykiatriske diagnoser. Børnene har ikke kunnet få den rette hjælp andre steder, men på Behandlingsskolerne får de drømme for fremtiden.

Temashop vil have flere medarbejdere med særlige behov
Temashop, der sælger udklædning, pynt og festartikler, har kæmpe succes med at ansætte medarbejdere med særlige behov og er klar til at ansætte endnu flere. Det fortæller adm. direktør Daniel Diness Andersen.

Marie Bjerre: ”Vi skal have flere virksomheder til at bruge AI”
Marie Bjerre er tilbage som digitaliseringsminister og klar med et budskab: Flere virksomheder skal med på AI-bølgen. Men hvordan vil hun sikre det, og kan man sikre, at virksomhederne ikke samtidig bliver afhængige af amerikanske og kinesiske it-giganter?

Topchef kan ikke selv kode: Alligevel bygger han softwarerobotter
Nils Træholt har med egne ord fået superkræfter. Dem bruger han til at sætte turbo på opgaveløsning inden for blandt andet økonomistyring og kundeservice i e-handelsvirksomheden Med24.dk, som han er adm. direktør for.

IO Biotech: Kræftvaccine på vej
Medicinalkometen IO Biotech kan snart komme på markedet med en vaccine mod modermærkekræft. I spidsen for virksomheden står Mai-Britt Zocca, som aldrig havde forestillet sig at være topchef, men ikke desto mindre har rejst enorme summer til udviklingen af et lægemiddel, der kan blive afgørende for patienter.

Privathospitalerne kan hjælpe 250.000 flere patienter om året
Privathospitalerne har stor ledig kapacitet og kan med en dags varsel fordoble antallet af patienter. Det vil både gavne patienterne og aflaste det pressede offentlige sundhedsvæsen, fortæller Jakob Rixen, branchedirektør i Sundhed Danmark.

Europa-Parlamentsvalget 2024: Her er den vigtigste dagsorden for dig!
EU’s indre marked bliver en afgørende dagsorden for Dansk Erhverv og danske virksomheder til Europa-Parlamentsvalget i juni 2024. Det gør det, fordi det skal være langt mere enkelt at drive virksomhed i EU.

TÆT PÅ: Faraos Cigarer
FARAOS CIGARER er en forretning bygget på begejstring. For mere end 32 år siden åbnede den første butik med tegneserier i en sidegade til Strøget, og siden er Faraos Cigarer flyttet og udvidet adskillige gange, så forretningen i dag består af 12 butikker og en stor webshop.

Rekordmange anklages for greenwashing: Undgå at blive en af dem
Forbrugerne vil meget gerne høre om dine grønne initiativer og produkter, men reglerne for, hvordan du må fortælle om dem, er komplicerede. Det fører til, at mange virksomheder bliver beskyldt for greenwashing, mens endnu flere vælger at tie stille. Heldigvis er der hjælp at hente.

Personalejuridisk brevkasse: Hvad betyder de nye arbejdstidsregler for min virksomhed?
Skal vi tilbage til et gammeldags stempelur, hvor alle medarbejderne stempler ind, når arbejdsdagen starter og stempler ud, når arbejdsdagen er forbi? Bliv klogere på de nye regler om arbejdstidsregistrering her.