Job til livet: Tusindvis af udsatte unge står klar

Tusindvis af 15-24-årige står klar til at indtage arbejdsmarkedet – de mangler bare en hjælpende hånd. Her kan virksomhederne gøre en stor forskel, lyder det fra medlem af Reformkommissionen Per B. Christensen.
Af Nadia Maja Bech, foto: Danske Professionshøjskoler
Et liv på kanten. Det risikerer at blive en realitet for op mod 45.000 unge i aldersgruppen 15-24 år, der hverken er i uddannelse eller job. Og dét på trods af årtiers reformer og indsatser for at sikre alle unge en uddannelse og en tilknytning til arbejdsmarkedet. Netop den problemstilling har været med til at sætte Reformkommissionen i verden, som siden 2020 har arbejdet på at finde løsninger. Efter mere end tre års arbejde satte Reformkommissionen sit endelige punktum med sin tredje og sidste rapport ”Nye Reformveje 3”, og her står især én ting klart; Kommunerne kan ikke løse opgaven alene.
”Det er ikke noget uddannelsessystemet, kommunen, civilsamfundet eller den enkelte virksomhed kan løse alene. Det skal ske som et netværk mellem alle aktørerne,”
siger Per B. Christensen, der er medlem af Reformkommissionen og formand for Danske Professionshøjskoler og Danske SOSU-skoler.
Stort uforløst potentiale
Nærmere bestemt er det mellem 40-45.000 i alderen 15-24 år, der hverken har en uddannelse eller et job – svarende til cirka seks procent. En størrelsesorden, der har været stort set uændret gennem de seneste 15 år. Denne gruppe af unge kaldes også potentialegruppen. Gruppen består blandt andet af unge med et udfordret fagligt afsæt fra uddannelsessystemet, manglende opbakning hjemmefra, og nogle har en psykisk eller psykiatrisk diagnose. Samtidig består gruppen også af unge, der hverken er udpræget fagligt eller socialt udfordret.
Men på trods af gruppens udfordringer er der et stort uforløst potentiale hos netop disse unge, understreger Per B. Christensen.
”Op imod to tredjedele af den her gruppe kan vi have en realistisk forventning om at løfte. Det gælder især dem, der hverken har udprægede faglige eller sociale udfordringer, men som ikke har fået en uddannelse. Og så gælder det dem, som bare har ét problem i form af dårlig opbakning hjemmefra eller et dårligt fagligt afsæt,” siger Per B. Christensen og tilføjer:
”Store dele af potentialegruppen kan – gennem et uddannelsesmæssig løft – træde ind på arbejdsmarkedet og få en hel eller dele af en erhvervsuddannelse. Ved dele mener jeg, at de kan få delkvalifikationer til at bestride et job i en virksomhed.”
Erhvervsliv på banen
Og løfte potentialegruppen skal virksomhederne i langt højere grad være med til. For de kan gøre en stor forskel for de unge, lyder det i kommissionens seneste rapport.
”De kan konkretisere nogle af de unges problemstillinger og bidrage til løsningen på en helt anden måde, end jobcenteret kan. For mange af de unge vil dét at komme i kontakt med en virksomhed og få løn for det i sig selv være motiverende. De finder ud af, at de gør nytte, og at der er nogen, der er afhængige af, at de passer deres arbejde. Det vil for nogle flytte rigtig meget,” siger Per B. Christensen.
Helt konkret kan virksomhederne indgå aftaler med kommuner om alle håndeopgaver. Det kan være alt fra at tilbyde de unge praktik i folkeskolen, fritidsjob, ansættelser eller støttet beskæftigelse, fortæller han. Virksomhederne kan stille nogle konkrete arbejdsplaner til rådighed, som giver de unge mulighed for at udfolde deres kompetencer og skabe et netværk, som de kan bruge i deres videre færd på arbejdsmarkedet.
En statistik foretaget af Rockwoolfonden i 2022 viser, at især fritidsjob har en lang række positive effekter i forhold til at give unge en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Faktisk stiger sandsynligheden for en stabil tilknytning med 90 procent, hvis de unge har et fritidsjob som 18-årige.
Flere gode eksempler
Der er flere grunde til, at erhvervslivet bør tage en tørn for at sikre færre unge uden uddannelse og arbejde. Dels udfordrer det sammenhængskraften i det danske samfund, når så stor en gruppe står uden for fællesskabet. Og dels får virksomhederne i stigende grad og i takt med de demografiske udfordringer sværere og sværere ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft.
Per B. Christensen peger dog på, at der er mange gode eksempler på virksomheder, der allerede har taget og fortsat tager et stort ansvar i forhold til blandt andet at understøtte de unge, og det kan andre lade sig inspirere af. Han refererer til Salling og Coop, der blandt andet har tilbudt fritidsjob til mange unge.
”I dag ser vi virksomheder, der har været rigtig gode til at ansætte unge med forskellige typer af vanskeligheder, hvor det både er blevet en succes for den unge, men også for virksomheden. For nogle virksomheder er det sågar blevet en del af deres brand,” siger Per B. Christensen.
Bidrager til socialt ansvar
For at endnu flere virksomheder kommer i arbejdstøjet, er især én ting dog vigtig. Og det handler om bureaukrati. Det skal nemlig gøres meget nemmere for virksomheder at vide, hvordan de konkret kan hjælpe.
”Hvis der er alt for mange regler, alt for meget bureaukrati, så vil der være mange virksomheder, der står af på problemstillingen. Så kommuner og stat skal hjælpe med at gøre det let at påtage sig den her opgave,” siger Per B. Christensen.
Men hvad får virksomheder selv ud af hjælpe de unge? De skaber sig både et bedre udgangspunkt for arbejdskraft på sigt, og så viser de et socialt ansvar, understreger Per. B. Christensen.
”Er der noget, folk går op i i dag, så er det, at virksomheder påtager sig et socialt ansvar. Så en indsats på det her område er også et konkurrenceparameter.”
Sådan kan din virksomhed hjælpe
Vi kan have en realistisk forventning om at løfte op mod to tredjedele af gruppen, lyder det fra Per B. Christensen. Her er hans råd til, hvordan din virksomhed kan bidrage:
• Indgå aftaler med kommunen om at skabe plads til de udsatte unge ved at tilbyde praktik, lærepladser, fritidsjob, småjob eller støttet beskæftigelse.
• Stil nogle konkrete arbejdsplaner til rådighed, som giver de unge mulighed for at udfolde deres kompetencer og skabe et netværk til at komme videre på arbejdsmarkedet.
• Stil færre krav og accepter, at de unge har en vis skrøbelighed eller manglende kompetencer og har brug for særlige vilkår.
• Virksomheder bør lære af hinanden i forhold til at løfte den sociale opgave.
• Virksomheder kan ikke løfte potentialegruppen alene, men som led i et netværk med civilsamfund, udlandsinstitutioner og kommune.
Hvad er potentialegruppen?
Mellem 40-45.000 unge i aldersgruppen 15-24 år er hverken i uddannelse eller job – svarende til ca. seks procent. Andelen af unge uden job og uddannelse har været stort set uændret gennem de seneste 15 år. Kilde: Reformkommissionen.dk, Rockwoolfonden og Kraka Advisory.
Tema: Job til livet
Tusindvis af unge står uden job eller uddannelse. I dette nummer af magasinet sætter vi fokus på de mange unge, der er klar til at komme i job, og det kæmpe ansvar I som virksomheder tager for at give udsatte unge en mulighed for at vise deres værd og blive en del af det arbejdende fællesskab:
Job til livet

Dansk Erhverv roser aftale om Ungeløftet
Tirsdagens aftale om Ungeløftet, der skal sikre at langt flere unge kommer i uddannelse og arbejde, er en rigtig god aftale, lyder det fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, hvis medlemmer hellere end gerne vil løfte deres del af opgaven.

Job til livet: Tusindvis af udsatte unge står klar
Tusindvis af 15-24-årige står klar til at indtage arbejdsmarkedet – de mangler bare en hjælpende hånd. Her kan virksomhederne gøre en stor forskel, lyder det fra medlem af Reformkommissionen Per B. Christensen.

Job til livet: Helene er et forbillede for sin datter
Helene Hummelgaard Thomsen trodsede en hjerneskade og en skizofreni-diagnose og insisterede på at få finde et arbejde fremfor at blive parkeret som førtidspensionist. Nu springer hun hver nat ud af sengen for at passe sit arbejde som rengøringsassistent i Glad Fonden: Jeg er et forbillede for min datter, og det gør mig stolt.

Job til livet: Laura lever det liv, hun altid har drømt om
21-årige Laura Urmi Hjulmand havde på grund af angst aldrig været en del af arbejdsmarkedet, før hun begyndte som kokkeelev på Kokkedal Slot. I dag kan hun ikke forestille sig at undvære kollegaerne og den faglige udvikling.

Cecilies borderline gav hende utallige nederlag på arbejdsmarkedet – men så landede hun hos Carl Ras
23-årige Cecilie Olanders diagnose har sendt hende på adskillige rutsjebaneture i sin færd på arbejdsmarkedet, men så gav Carl Ras hende en chance og et skræddersyet forløb. I dag fylder diagnosen mindre, og karrieredrømmene er blevet større.

Nick Bojer er gået fra mobning i ungdommen til 10-års jubilæum i Coop
34-årige Nick Bojer har skiftet en tilværelse med mobning ud med kollegaer, der sætter pris på hans kringlede humor og perfektionistiske arbejdstilgang. Det hele begyndte for godt 10 år siden, da Nick Bojer blev den første deltager i projekt Klar til start, der hjælper unge mennesker med autisme ind på arbejdsmarkedet.

Morten Langager: Erhvervslivet spiller en kæmpe rolle for unge på kanten
Restgruppen. Potentialegruppen. Unge på kanten. De sidste årtier har vi været gode til at finde navne for de tusindvis af unge, som står uden job og uddannelse. Men vi har desværre ikke været gode til at finde løsninger...

Henrik Burkal, Rema 1000: ”Jeg tror på at bygge store mennesker”
Rema 1000 er stormet frem i Danmark de seneste år, og i løbet af 2024 åbner 70 nye butikker. I spidsen for det hele står adm. direktør Henrik Burkal, der mener, at alle skal have lov til at vise deres værd, også de unge på kanten af arbejdsmarkedet.

Hoteldirektøren: Drop tanken om den perfekte medarbejder
På Kokkedal Slot gør man en dyd ud at se unges udfordringer som en mulighed. For hoteldirektør Kasper Heebøll handler det om at give de unge lov til at blomstre, og om at få nogle ekstremt loyale medarbejdere.

Behandlingsskolerne: Alle kan noget. At give op er ikke en mulighed
Landets største private dagbehandlingstilbud, Behandlingsskolerne, griber børn og unge, der mistrives massivt og ofte har flere psykiatriske diagnoser. Børnene har ikke kunnet få den rette hjælp andre steder, men på Behandlingsskolerne får de drømme for fremtiden.

Temashop vil have flere medarbejdere med særlige behov
Temashop, der sælger udklædning, pynt og festartikler, har kæmpe succes med at ansætte medarbejdere med særlige behov og er klar til at ansætte endnu flere. Det fortæller adm. direktør Daniel Diness Andersen.
Dansk Erhverv Magasinet 01 | 2024

Brian Mikkelsen: Kan du huske dit første fritidsjob?
Hvis du har haft et fritidsjob som ung, kan du sikkert også komme i tanke om en masse ting, du lærte og trækker på i dag. For det betyder faktisk noget at have et fritidsjob i supermarkedet, på den lokale café, i byggemarkedet, på grillen, som avisuddeler eller noget helt sjette.

Henrik Burkal, Rema 1000: ”Jeg tror på at bygge store mennesker”
Rema 1000 er stormet frem i Danmark de seneste år, og i løbet af 2024 åbner 70 nye butikker. I spidsen for det hele står adm. direktør Henrik Burkal, der mener, at alle skal have lov til at vise deres værd, også de unge på kanten af arbejdsmarkedet.

Morten Langager: Erhvervslivet spiller en kæmpe rolle for unge på kanten
Restgruppen. Potentialegruppen. Unge på kanten. De sidste årtier har vi været gode til at finde navne for de tusindvis af unge, som står uden job og uddannelse. Men vi har desværre ikke været gode til at finde løsninger...

Job til livet: Laura lever det liv, hun altid har drømt om
21-årige Laura Urmi Hjulmand havde på grund af angst aldrig været en del af arbejdsmarkedet, før hun begyndte som kokkeelev på Kokkedal Slot. I dag kan hun ikke forestille sig at undvære kollegaerne og den faglige udvikling.

Job til livet: Helene er et forbillede for sin datter
Helene Hummelgaard Thomsen trodsede en hjerneskade og en skizofreni-diagnose og insisterede på at få finde et arbejde fremfor at blive parkeret som førtidspensionist. Nu springer hun hver nat ud af sengen for at passe sit arbejde som rengøringsassistent i Glad Fonden: Jeg er et forbillede for min datter, og det gør mig stolt.

Job til livet: Tusindvis af udsatte unge står klar
Tusindvis af 15-24-årige står klar til at indtage arbejdsmarkedet – de mangler bare en hjælpende hånd. Her kan virksomhederne gøre en stor forskel, lyder det fra medlem af Reformkommissionen Per B. Christensen.

Hoteldirektøren: Drop tanken om den perfekte medarbejder
På Kokkedal Slot gør man en dyd ud at se unges udfordringer som en mulighed. For hoteldirektør Kasper Heebøll handler det om at give de unge lov til at blomstre, og om at få nogle ekstremt loyale medarbejdere.

Behandlingsskolerne: Alle kan noget. At give op er ikke en mulighed
Landets største private dagbehandlingstilbud, Behandlingsskolerne, griber børn og unge, der mistrives massivt og ofte har flere psykiatriske diagnoser. Børnene har ikke kunnet få den rette hjælp andre steder, men på Behandlingsskolerne får de drømme for fremtiden.

Temashop vil have flere medarbejdere med særlige behov
Temashop, der sælger udklædning, pynt og festartikler, har kæmpe succes med at ansætte medarbejdere med særlige behov og er klar til at ansætte endnu flere. Det fortæller adm. direktør Daniel Diness Andersen.

Marie Bjerre: ”Vi skal have flere virksomheder til at bruge AI”
Marie Bjerre er tilbage som digitaliseringsminister og klar med et budskab: Flere virksomheder skal med på AI-bølgen. Men hvordan vil hun sikre det, og kan man sikre, at virksomhederne ikke samtidig bliver afhængige af amerikanske og kinesiske it-giganter?

Topchef kan ikke selv kode: Alligevel bygger han softwarerobotter
Nils Træholt har med egne ord fået superkræfter. Dem bruger han til at sætte turbo på opgaveløsning inden for blandt andet økonomistyring og kundeservice i e-handelsvirksomheden Med24.dk, som han er adm. direktør for.

IO Biotech: Kræftvaccine på vej
Medicinalkometen IO Biotech kan snart komme på markedet med en vaccine mod modermærkekræft. I spidsen for virksomheden står Mai-Britt Zocca, som aldrig havde forestillet sig at være topchef, men ikke desto mindre har rejst enorme summer til udviklingen af et lægemiddel, der kan blive afgørende for patienter.

Privathospitalerne kan hjælpe 250.000 flere patienter om året
Privathospitalerne har stor ledig kapacitet og kan med en dags varsel fordoble antallet af patienter. Det vil både gavne patienterne og aflaste det pressede offentlige sundhedsvæsen, fortæller Jakob Rixen, branchedirektør i Sundhed Danmark.

Europa-Parlamentsvalget 2024: Her er den vigtigste dagsorden for dig!
EU’s indre marked bliver en afgørende dagsorden for Dansk Erhverv og danske virksomheder til Europa-Parlamentsvalget i juni 2024. Det gør det, fordi det skal være langt mere enkelt at drive virksomhed i EU.

TÆT PÅ: Faraos Cigarer
FARAOS CIGARER er en forretning bygget på begejstring. For mere end 32 år siden åbnede den første butik med tegneserier i en sidegade til Strøget, og siden er Faraos Cigarer flyttet og udvidet adskillige gange, så forretningen i dag består af 12 butikker og en stor webshop.

Rekordmange anklages for greenwashing: Undgå at blive en af dem
Forbrugerne vil meget gerne høre om dine grønne initiativer og produkter, men reglerne for, hvordan du må fortælle om dem, er komplicerede. Det fører til, at mange virksomheder bliver beskyldt for greenwashing, mens endnu flere vælger at tie stille. Heldigvis er der hjælp at hente.

Personalejuridisk brevkasse: Hvad betyder de nye arbejdstidsregler for min virksomhed?
Skal vi tilbage til et gammeldags stempelur, hvor alle medarbejderne stempler ind, når arbejdsdagen starter og stempler ud, når arbejdsdagen er forbi? Bliv klogere på de nye regler om arbejdstidsregistrering her.