Regeringen havde tidligere foreslået, at betalingsmodtagerne skulle kunne sige nej tak til 1.000-kronesedlen, når byttepengene oversteg 500 kroner. Nu har Regeringen ændret holdning, og har fremsat et ændringsforslag der lyder på, at betalingsmodtagerne kan sige nej tak, når byttepengene overstiger 750 kroner

Udfasningen af tusindkronesedlen er overordnet set positivt, men giver, frem til udfasningen er gennemført, et massivt pres på detailhandlen, fordi mange ønsker at veksle sedlerne til mindre sedler. Det giver praktiske udfordringer at sikre, at der er tilstrækkeligt med byttepenge i kassen, det giver økonomiske udfordringer, da det er dyrt at købe og indsætte byttepenge og det giver sikkerhedsmæssige udfordringer i forhold til risikoen for røveri og tyveri.

Desuden har butikkerne en moralsk udfordring, fordi ikke ønsker at blive anvendt som hvidvaskvekselcentral på den ene eller anden måde.

Løsningen er at begrænse byttepengene
Regeringen foreslog oprindeligt, at alle betalingsmodtagere skulle kunne sige nej tak til 1.000 kronesedlen, hvis der skulle gives mere end 500 kroner retur i byttepenge. Det var et rigtig fint og brugbart kompromis og ville hjælpe betalingsmodtagerne meget, uden at det ville komme de borgere, der ville foretage reelle køb for 1.000-kronesedler, til skade. Det er vigtigt at være opmærksom på, at forslaget ikke gik på et forbud mod tusindkronesedler frem til udfasningen var gennemført, men alene en mulighed for at sige nej tak, når byttepengene oversteg 500 kroner.

Imidlertid fremgik det af flere høringssvar, at det ville give problemer for særligt de ældre, hvis de ikke kunne betale med 1.000-kronesedler for beløb på mellem 250 og 500 kroner, hvilket medførte, at regeringen ændrede holdning og fremsatte et ændringsforslag om, at betalingsmodtagerne skal have mulighed for at sige nej tak til 1.000-kronesedlen, hvis byttepengene overstiger 750 kroner.

Selvom Dansk Erhverv havde foretrukket muligheden for at sige nej tak til at give mere end 500 kroner retur i byttepenge, så vil forslaget trods alt afhjælpe en del af byttepengeproblematikken.

Ingen lovlydige borgere kommer i klemme
De borgere, der ved starten af udfasningen af 1.000-kronesedlen havde sådanne sedler liggende legalt, bør på nuværende tidspunkt have anvendt de fleste af disse, enten i detail eller ved at have sat dem i banken. Da udfasningen af sedlen blev igangsat ultimo november 2023 havde hver dansk husstand i snit mellem syv og otte tusindkronesedler i skuffen – ultimo april havde hver husstand mellem tre og fire tusindkronesedler liggende. Har man meget mere end det liggende, så vil der i overvejende grad være tale om kontanter, der på enten er hævet legalt i banken, hvorfor man som udgangspunkt også kan sætte det tilbage på kontoen via banken, ellers også er det penge der på den ene eller anden måde stammer fra kriminalitet eller andre ulovligheder. Har man legalt tre-fire tusindkronesedler liggende, så skal man nok kunne nå at benytte dem inden 1. juni 2025 – også selvom butikkerne og andre betalingsmodtagere kan sige nej tak, når der skal gives en større mængde byttepenge retur

Hvis vi dertil lægger, at politiet vurderede, at op mod halvdelen af de 1.000-kronesedler, der var i omløb den 30. november 2023, var en del af den kriminelle økonomi, så har hver lovlydig dansk husstand i dag næppe mere en til to tusindkronesedler i snit, idet man desuden med rimelighed kan antage, at størstedelen af de allerede indsamlede sedler, er sedler, der ikke stammer fra kriminalitet.

Det havde derfor næppe givet større udfordringer for den enkelte borger, om det oprindelige forslag var blevet gennemført, mens der med det nuværende forslag, som trods alt er bedre end den aktuelle situation, fortsat vil være store hvidvask-udfordringer for samfundet og butikkerne.

Politiet vurderer, at op mod halvdelen af de 1.000-kronesedler der var i omløb den 30. november 2023 var en del af den kriminelle økonomi.