Status på indsamling af pengesedler: Fortsat 7,7 milliarder kroner i omløb, som mangler at blive indsamlet
Brugen af 1.000-kronesedlen i detailhandlen vil gradvist stige de næste par måneder. Derfor skal man som betalingsmodtager være opmærksom på at have nok byttepenge i kassen.
7,7 milliarder kroner. Så mange penge mangler der at blive tilbageleveret til Nationalbanken i de seddelserier, som bliver ugyldige efter den 31. maj 2025.
Det viser en en beregning fra Nationalbanken, som løbende udregner det såkaldte seddelomløb, som er forskellen mellem de sedler, der er udstedt af Nationalbanken på et givent tidspunkt, og de sedler, der er returneret til Nationalbanken på samme tidspunkt.
Som betalingsmodtager skal du fortsat være opmærksom på en stigning i brugen af sedler
Dansk Erhverv forventer, at brugen af 1.000-kronesedlen i detailhandlen gradvist vil stige de næste par måneder – specielt i takt med Nationalbankens nye oplysningskampagne. Særligt er forventningen, at indleveringen vil stige op mod deadline den 31. maj 2025. Dermed skal man som betalingsmodtager være opmærksom på at have nok byttepenge i kassen.
Derudover er det nu blevet muligt for betalingsmodtagere at afvise en 1.000-kroneseddel, hvis en kunde køber varer for under 250 kroner. Dette forslag har regeringen vedtaget for at sikre en god balance, hvor man fortsat kan betale med kontanter, men uden at gå på kompromis med sikkerheden for butiksansatte, samt de øgede omkostningerne for butikkerne ved håndtering af kontanter.
Desuden skal du som modtager af kontanter være opmærksom på risikoen for falske sedler. Du kan lære mere om det på Dansk Erhvervs webinar fredag den 11. oktober.
Store beløb mangler stadig at blive indleveret
- I september blev der indleveret 1000-kronesedler for 0,8 milliarder kroner, men der er fortsat 4,8 milliarder kroner tilbage i omløb.
- Omløbet af ældre sedler (fra før 2009-serien) er faldet med ca. 29 millioner kroner, men der er fortsat 2,9 milliarder kroner tilbage.
- I alt er sedler til en værdi af 16,8 milliarder kroner indleveret pr. 30. september 2024.
Nationalbanken lancerede i septembermåned en landsdækkende oplysningskampagne om pengesedler, der bliver ugyldige. Dog vurderer Nationalbanken selv, at det er for tidligt at konkludere, hvorvidt det har haft en effekt grundet det store beløb af pengesedler, der fortsat er i omløb.
Læs også
Få overblikket: Sådan kommer du af med pengesedlerne, der blev ugyldige den 1. juni 2025
Siden 1. juni 2025 har en række ældre pengesedler – heriblandt 1.000-kronesedlen – været ugyldige. Du har dog stadig mulighed for at indlevere dem særlige steder. Se, hvordan her
1.000-kronesedlen bliver snart ugyldig: Det skal du være opmærksom på
Nationalbanken forventer flere milliarder i ikke-returnerede sedler. Se hvor udfasningen står nu, og hvad det betyder for håndtering af kontanter fremover
Her kan du indløse dine pengesedler: Nye indleveringssteder i Aarhus, Odense og København
Siden december 2024 har borgere og virksomheder haft mulighed for at indløse pengesedler, der bliver ugyldige som betalingsmiddel efter 31. maj 2025. Indleveringsstederne findes i Aarhus, Odense og København. Her kan du se, hvor du kan indløse dine pengesedler.
1.000 kronesedlen udfases: Der mangler stadig at blive indsamlet millarder
Butikkerne kan forvente, at der i den kommende tid vil blive anvendt flere 1.000-kronesedler i takt med, at fristen for brug af sedlerne nærmer sig.
Status på indsamling af pengesedler: Fortsat 7,7 milliarder kroner i omløb, som mangler at blive indsamlet
Brugen af 1.000-kronesedlen i detailhandlen vil gradvist stige de næste par måneder. Derfor skal man som betalingsmodtager være opmærksom på at have nok byttepenge i kassen.
Nye pengesedler skal prydes af store bedrifter og det danske hav
Danmark og Grønland får nye pengesedler i 2028. Nationalbanken afslører at bestemte danskers store bedrifter, samt det danske hav, skal udsmykke de nye 50-, 100-, og 200- og 500-kronesedler.
Er du klar til at modtage flere sedler? Nationalbanken lancerer kampagne om ugyldige sedler
Nationalbanken sætter nu kraftigt ind på kommunikationsfronten, så de sidste ældre sedler kan blive indsamlet. Som butik kan du derfor i den kommende tid i større grad blive mødt af flere kunder, der vil betale med ældre sedler - som fortsat er gyldige.
Fremtidens kontanter: Se hvilke sedler, der bliver ugyldige i juni 2025
Den 31. maj 2025 bliver ikke blot den nuværende 1.000-kroneseddel ugyldig – det gælder også en række andre ældre sedler. Nedenfor giver vi et overblik over, hvilke sedler der bliver ugyldige, og hvordan du skal håndtere sedler fremadrettet.
Nu kan du sige nej tak til 1.000-kronesedlen, når byttepengene overstiger 750 kr.
Fra den 12. juni 2024 kan betalingsmodtagere sige nej tak til 1.000-kronesedlen, hvis der skal gives mere end 750 kr. tilbage i byttepenge.
1.000-kronesedlen er hurtigt på vej ud: Cirka halvdelen er nu indsamlet
Nationalbankens hjemkaldelse af 1.000-kronesedlen, samt andre ældre sedler, har nu været i gang i fem måneder. Knap 12 milliarder kroner er blevet indsamlet indtil nu, svarende til cirka halvdelen af værdien af alle de hjemkaldte sedler.
Regeringen har ændret holdning til 1.000-kronesedlen – byttepengegrænsen skal nu være 750 kroner
Selvom Dansk Erhverv havde foretrukket muligheden for at sige nej tak til at give mere end 500 kroner retur i byttepenge, så vil forslaget trods alt afhjælpe en del af byttepengeproblematikken.
Godt nyt for butikkerne: Snart kan du sige nej tak til 1000-kronesedler ved små køb
Regeringen vil give butikker lov til at afvise 1000-kronesedler ved små køb. Det er en kæmpe sejr for butikkerne og for Dansk Erhverv, som har banet vejen for forslaget.
Kontantforbudsgrænsen nedsættes til 15.000 kr. fra den 1. marts 2024
Fra den 1. marts 2024 må erhvervsdrivende alene modtage 15.000 kroner i kontanter pr. handel - uanset om der betales på en gang eller over flere gange. Det har Folketinget netop vedtaget. Den nye regel skal dæmme op for hvidvask af 1.000-kronesedler.
Lavere grænse for modtagelse af kontanter vil have begrænset effekt
Dansk Erhverv bakker op om regeringens forslag om at sænke kontantforbudsgrænsen fra 20.000 kr. til 15.000 kr., men vurderer, at forlaget vil have en begrænset effekt i forhold til at forhindre hvidvask. En mulighed for at sige nej tak til 1.000-kronesedlen, vil i højere grad bidrage til formålet med udfasningen af sedlen og vil samtidig lette butikkerne for en ikke ubetydelig byrde.
1.000-kronesedler indsamles med fuld fart
Nationalbankens tilbagekaldelse af 1.000-kronesedlen har nu været i gang i to måneder, og der er nu nye tal på seddelomløbet: 5,1 mia. kr. er indtil videre kommet retur til Nationalbanken, mens der fortsat er knapt 16 mia. kr. i lommerne på danskerne.
Må jeg sige nej tak til 1.000-krone-sedlen?
Uanset de udfordringer det giver for butikker og andre betalingsmodtagere ift. byttepenge og sikkerhed, er butikken forpligtet til at tage imod sedlen.
Falskmøntnerne lugter blod: Pas på falske 1.000-kronesedler
Udfasningen af 1000-kronesedlen betyder, at flere forsøger at snyde med falske sedler. Butikkerne skal derfor være ekstra opmærksomme på mulige falskmøntnere.
Dansk Erhverv: Gør det frivilligt om man vil tage imod 1.000-krone-sedlen
Dansk Erhverv ser meget positivt på beslutningen om at udfase 1.000-krone-sedlen, som blev annonceret den 30. november 2023 af Nationalbanken. Men udfasningen er ikke uden problemer, hvilket kræver politisk handling
Farvel til 1.000-kronesedlen: Sådan udfases den
I takt med at danskerne gradvist er blevet mere og mere digitale, er behovet for kontanter samtidig blevet mindre. Særligt er behovet for 1.000-kronesedlen nu nået til et punkt, hvor den er undværlig til almindelig dagligdags brug.
Dansk Erhverv: Fornuftigt med farvel til 1.000-kronesedlen
I takt med at danskerne gradvist er blevet mere og mere digitale, er behovet for kontanter samtidig blevet mindre. Særligt er behovet for 1.000-kronesedlen nu nået til et punkt, hvor den er undværlig til almindelig dagligdags brug. Nationalbanken begynder derfor udfasningen af sedlen, som fra 31. maj 2025 vil være ugyldig. Det bakker Dansk Erhverv op om.
Nationalbanken: Det kan give mening, at kontantpligten lempes
Alene 11 procent af betalingerne og ni procent af værdien er i kontanter. Det taler for en lempelse af kontantpligten, mener både Nationalbanken og Dansk Erhverv.
Nationalbankens analyse: Danskerne behøver ikke være nervøse for elektroniske betalinger
En ny undersøgelse fra Nationalbanken afslører, at 63% af danskerne er bekymrede for, om de vil kunne betale for varer og tjenester, hvis internettet pludselig går ned. Men bekymringen er unødvendig, vurderer Nationalbanken.
Kontakt
Handel
Henrik Lundgaard Sedenmark
Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed