Farvel til 1.000-kronesedlen: Sådan udfases den
I takt med at danskerne gradvist er blevet mere og mere digitale, er behovet for kontanter samtidig blevet mindre. Særligt er behovet for 1.000-kronesedlen nu nået til et punkt, hvor den er undværlig til almindelig dagligdags brug. Nationalbanken begynder derfor udfasningen af sedlen, som fra 31. maj 2025 vil være ugyldig.
1.000-kronesedlen blev indført i Danmark 1975 og værdien udgør i dag ca. 1/3 af det samlede seddelomløb.
Der er imidlertid i dag ikke det samme behov for en sådan seddel, som der var for knapt 50 år siden. Langt de fleste større betalinger er overtaget af digitale betalinger, som fx kortbetalinger og kontooverførsler, og sedlen anvendes da også primært til værdiopbevaring og til mere lyssky forretninger.
Det giver derfor rigtig god mening at udfase sedlen. Det har stået på Dansk Erhvervs ønskeliste i flere år, og udfasningen er derfor en rigtig god nyhed, som både kan være med til at forbedre sikkerheden i butikkerne og mindske byrden i forhold til stadighed at have tilstrækkeligt med byttepenge i kassen.
Hverken butikker eller forbrugere skal dog ændre i, hvordan de betaler eller modtager betalinger det næste halvandet år – der er alt nemlig, som det plejer. Det eneste man skal sikre sig er, at man får brugt sine 1.000 kr. sedler på indkøb eller får sat dem i banken inden den 31. maj 2025. Der er altså rigtig god tid.
Gamle sedler udfases
Kontanter er fortsat et relevant betalingsmiddel for en række borgere og i en række situationer. Derfor skal kontanter også i fremtiden være et sikkert og effektivt betalingsmiddel for borgere og virksomheder. Nationalbanken har derfor igangsat et arbejde mod en ny seddelserie, således at sedler fra og med 1944-seddelserien til og med 1997-seddelserien hjemkaldes og gøres ugyldige. Dermed vil det alene være sedler fra og med 2009-seddelserien, der vil være gyldige efter 31. maj 2025.
Vogt dig mod forfalskninger
Flere kontanter i cirkulation, herunder flere større sedler og måske også en række mere sjældne sedler, kan give falskmøntnere blod på tanden.
Som virksomhed bør du vogte dig mod falsknerier. Du bør uddanne dit personale i at undersøge sedlerne, herunder ved brug af UV-lys og UV-pen.
Sådan ser du forskel på ægte og falske sedler
De avancerede sikkerhedselementer i de danske pengesedler gør dem svære at forfalske. Og de kan hjælpe dig med at skelne mellem ægte og falske sedler. Over de næste år opgraderer Nationalbanken sikkerheden af sedlerne yderligere.
Fremtidens kontanter
Der er brug for kontanter i Danmark – også i fremtiden. Danmark skal have nye pengesedler, forventeligt fra 2028-2029, og den nuværende 1000-kroneseddel og en række ældre pengesedler bliver ugyldige efter 31. maj 2025.
Læs også
Få overblikket: Sådan kommer du af med pengesedlerne, der blev ugyldige den 1. juni 2025
Siden 1. juni 2025 har en række ældre pengesedler – heriblandt 1.000-kronesedlen – været ugyldige. Du har dog stadig mulighed for at indlevere dem særlige steder. Se, hvordan her
1.000-kronesedlen bliver snart ugyldig: Det skal du være opmærksom på
Nationalbanken forventer flere milliarder i ikke-returnerede sedler. Se hvor udfasningen står nu, og hvad det betyder for håndtering af kontanter fremover
Her kan du indløse dine pengesedler: Nye indleveringssteder i Aarhus, Odense og København
Siden december 2024 har borgere og virksomheder haft mulighed for at indløse pengesedler, der bliver ugyldige som betalingsmiddel efter 31. maj 2025. Indleveringsstederne findes i Aarhus, Odense og København. Her kan du se, hvor du kan indløse dine pengesedler.
1.000 kronesedlen udfases: Der mangler stadig at blive indsamlet millarder
Butikkerne kan forvente, at der i den kommende tid vil blive anvendt flere 1.000-kronesedler i takt med, at fristen for brug af sedlerne nærmer sig.
Status på indsamling af pengesedler: Fortsat 7,7 milliarder kroner i omløb, som mangler at blive indsamlet
Brugen af 1.000-kronesedlen i detailhandlen vil gradvist stige de næste par måneder. Derfor skal man som betalingsmodtager være opmærksom på at have nok byttepenge i kassen.
Nye pengesedler skal prydes af store bedrifter og det danske hav
Danmark og Grønland får nye pengesedler i 2028. Nationalbanken afslører at bestemte danskers store bedrifter, samt det danske hav, skal udsmykke de nye 50-, 100-, og 200- og 500-kronesedler.
Er du klar til at modtage flere sedler? Nationalbanken lancerer kampagne om ugyldige sedler
Nationalbanken sætter nu kraftigt ind på kommunikationsfronten, så de sidste ældre sedler kan blive indsamlet. Som butik kan du derfor i den kommende tid i større grad blive mødt af flere kunder, der vil betale med ældre sedler - som fortsat er gyldige.
Fremtidens kontanter: Se hvilke sedler, der bliver ugyldige i juni 2025
Den 31. maj 2025 bliver ikke blot den nuværende 1.000-kroneseddel ugyldig – det gælder også en række andre ældre sedler. Nedenfor giver vi et overblik over, hvilke sedler der bliver ugyldige, og hvordan du skal håndtere sedler fremadrettet.
Nu kan du sige nej tak til 1.000-kronesedlen, når byttepengene overstiger 750 kr.
Fra den 12. juni 2024 kan betalingsmodtagere sige nej tak til 1.000-kronesedlen, hvis der skal gives mere end 750 kr. tilbage i byttepenge.
1.000-kronesedlen er hurtigt på vej ud: Cirka halvdelen er nu indsamlet
Nationalbankens hjemkaldelse af 1.000-kronesedlen, samt andre ældre sedler, har nu været i gang i fem måneder. Knap 12 milliarder kroner er blevet indsamlet indtil nu, svarende til cirka halvdelen af værdien af alle de hjemkaldte sedler.
Regeringen har ændret holdning til 1.000-kronesedlen – byttepengegrænsen skal nu være 750 kroner
Selvom Dansk Erhverv havde foretrukket muligheden for at sige nej tak til at give mere end 500 kroner retur i byttepenge, så vil forslaget trods alt afhjælpe en del af byttepengeproblematikken.
Godt nyt for butikkerne: Snart kan du sige nej tak til 1000-kronesedler ved små køb
Regeringen vil give butikker lov til at afvise 1000-kronesedler ved små køb. Det er en kæmpe sejr for butikkerne og for Dansk Erhverv, som har banet vejen for forslaget.
Kontantforbudsgrænsen nedsættes til 15.000 kr. fra den 1. marts 2024
Fra den 1. marts 2024 må erhvervsdrivende alene modtage 15.000 kroner i kontanter pr. handel - uanset om der betales på en gang eller over flere gange. Det har Folketinget netop vedtaget. Den nye regel skal dæmme op for hvidvask af 1.000-kronesedler.
Lavere grænse for modtagelse af kontanter vil have begrænset effekt
Dansk Erhverv bakker op om regeringens forslag om at sænke kontantforbudsgrænsen fra 20.000 kr. til 15.000 kr., men vurderer, at forlaget vil have en begrænset effekt i forhold til at forhindre hvidvask. En mulighed for at sige nej tak til 1.000-kronesedlen, vil i højere grad bidrage til formålet med udfasningen af sedlen og vil samtidig lette butikkerne for en ikke ubetydelig byrde.
1.000-kronesedler indsamles med fuld fart
Nationalbankens tilbagekaldelse af 1.000-kronesedlen har nu været i gang i to måneder, og der er nu nye tal på seddelomløbet: 5,1 mia. kr. er indtil videre kommet retur til Nationalbanken, mens der fortsat er knapt 16 mia. kr. i lommerne på danskerne.
Må jeg sige nej tak til 1.000-krone-sedlen?
Uanset de udfordringer det giver for butikker og andre betalingsmodtagere ift. byttepenge og sikkerhed, er butikken forpligtet til at tage imod sedlen.
Falskmøntnerne lugter blod: Pas på falske 1.000-kronesedler
Udfasningen af 1000-kronesedlen betyder, at flere forsøger at snyde med falske sedler. Butikkerne skal derfor være ekstra opmærksomme på mulige falskmøntnere.
Dansk Erhverv: Gør det frivilligt om man vil tage imod 1.000-krone-sedlen
Dansk Erhverv ser meget positivt på beslutningen om at udfase 1.000-krone-sedlen, som blev annonceret den 30. november 2023 af Nationalbanken. Men udfasningen er ikke uden problemer, hvilket kræver politisk handling
Farvel til 1.000-kronesedlen: Sådan udfases den
I takt med at danskerne gradvist er blevet mere og mere digitale, er behovet for kontanter samtidig blevet mindre. Særligt er behovet for 1.000-kronesedlen nu nået til et punkt, hvor den er undværlig til almindelig dagligdags brug.
Dansk Erhverv: Fornuftigt med farvel til 1.000-kronesedlen
I takt med at danskerne gradvist er blevet mere og mere digitale, er behovet for kontanter samtidig blevet mindre. Særligt er behovet for 1.000-kronesedlen nu nået til et punkt, hvor den er undværlig til almindelig dagligdags brug. Nationalbanken begynder derfor udfasningen af sedlen, som fra 31. maj 2025 vil være ugyldig. Det bakker Dansk Erhverv op om.
Nationalbanken: Det kan give mening, at kontantpligten lempes
Alene 11 procent af betalingerne og ni procent af værdien er i kontanter. Det taler for en lempelse af kontantpligten, mener både Nationalbanken og Dansk Erhverv.
Nationalbankens analyse: Danskerne behøver ikke være nervøse for elektroniske betalinger
En ny undersøgelse fra Nationalbanken afslører, at 63% af danskerne er bekymrede for, om de vil kunne betale for varer og tjenester, hvis internettet pludselig går ned. Men bekymringen er unødvendig, vurderer Nationalbanken.
Politisk område
Afskaffelse af kontantpligten
For en række danske virksomheder er det dyrt, besværligt, usikkert og tidskrævende at håndtere kontanter. Derfor foreslår Dansk Erhverv at afskaffe kontantpligten for alle andre butikker end dagligvarebutikkerne og visse udbydere af sundhedsydelser, samt for 500- og 1000-kronesedlen i alle butikker.
Læs også
Kontantpligten volder problemer – Forbrugerombudsmanden fik i 2022 flere klager end tidligere
Kontantpligten har snart 40 år på bagen og volder flere og flere problemer. I 2022 fik Forbrugerombudsmanden 45 flere klager end forrige år over overtrædelser af kontantpligten, hvorved årets samlede klager nåede 175. Forbrugerombudsmanden varsler nu i højere grad bøder for overtrædelse af pligten.
Modernisering af kontantpligten: Ja tak til kontanter, nej tak til tvang
Dansk Erhverv foreslår at afskaffe kontantpligten for alle andre betalingsmodtagere end dagligvarebutikkerne og visse udbydere af sundhedsydelser. Det vil lette en stor byrde for en række betalingsmodtagere, mens det for de fleste forbrugere ikke vil have nogen afgørende betydning for deres mulighed for at betale med kontanter.
Kontantpligten er overhalet af virkeligheden
Kontantpligten har snart 40 år på bagen. Samfundet har i den tid udviklet sig enormt, men kontantpligten er ikke fuldt med udviklingen. Der er derfor behov for, at pligten bliver tilpasset den virkelighed vi lever i dag – og ikke forbliver i den virkelighed vi levede i 1984, da reglen blev indført.
Kontantpligten er en byrde for VEGA: ”Det er ude af proportioner”
Det bøvl, der er forbundet med at skulle tage imod kontanter fra koncertgæster i VEGA indtil klokken 20, overstiger langt de mulige fordele. For der er stort set ingen, der betaler med mønter og sedler, til gengæld er det både besværligt, tidskrævende og dyrt for at skulle håndtere de få kontanter, der er, siger adm. direktør for VEGA, Steen Jørgensen.
Virksomheder i klemme mellem kontantforbud og kontantpligt
Når bankerne lukker kontantkasser i stor stil, bliver det vanskeligt for virksomhederne at komme af med kontanterne – og hvidvaskreglerne gør ikke kontanthåndteringen nemmere.
Forbrugerombudsmanden indskærper kontantreglerne over for trafikselskaberne
Buschauffører må ikke afvise passagerer, der ønsker at betale med kontanter med begrundelsen, at chaufføren ikke kan give byttepenge tilbage. Forbrugerombudsmanden slår nu fast, at den hidtidige praksis har været i strid med kontantreglen.
Kontakt
Har du spørgsmål om de nye forhold omkring 1.000-kronesedlen og de øvrige sedler?
Handel
Henrik Lundgaard Sedenmark
Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed