; ;
Gemt

Bæredygtighed er den billigste løsning

Adm. direktør Søren Schønnemann, virksomheden Coromatic A/S, der sikrer offentlige og private foretagenders strømforsyning og datakommunikation med nødanlæg, efterlyser nye, konkrete og mere visionære rammer med incitamenter til at fremme bæredygtighed og grøn omstilling i både offentlige og private infrastrukturprojekter.

Nyhed

31. august 2021

I løbet af et år er hele elektricitetsnettet i Danmark statistisk set ude af funktion i sammenlagt 28 minutter. De fleste af os når dårligt nok at opdage det, inden strømforsyningen er tilbage, for udfaldene er fordelt på mange mindre bidder. Men det kan i selv de mindste tilfælde være lang tid, hvis du er midt i en operation på et hospital, sidder i et kontroltårn i en lufthavn eller overvåger en kompliceret fremstillingsproces.

Derfor har især vigtige samfundsog virksomhedskritiske funktioner installeret nødstrømsanlæg, der øjeblikkeligt træder til.

”Men sammenlignet med andre lande har Danmark en meget stabil elforsyning. De 28 minutters blackline betyder, at elforsyningen fungerer 99,996 procent,” fortæller adm. direktør Søren Schønnemann, Coromatic A/S.

Tænk grønt i udbud
Det er således ikke huller i energiforsyningen, der bekymrer ham. Dem skal virksomheden nok tage sig af.

Coromatic leverer løsninger til at sikre strømforsyning og datakommunikation med nødanlæg i kritisk infrastruktur i både det private og offentlige som eksempelvis banker, hospitaler og militære installationer.

Det, Søren Schønnemann efterlyser, er initiativer fra regeringen og Folketinget, der kan imødegå et voksende energiforbrug med bæredygtige løsninger. Ifølge ham udnytter de offentlige udbud ikke oplagte muligheder for hurtigere at nå 70-procentsmålsætningen.

”Jeg savner fuldstændig initiativer fra det offentliges side, der kan fremme bæredygtighed samtidig med et stigende energiforbrug."
- Søren Schønnemann, adm. direktør, Coromatic A/S

”Jeg savner fuldstændig initiativer fra det offentliges side, der kan fremme bæredygtighed samtidig med et stigende energiforbrug. Modsat regeringens klimapolitiske krav og forventninger til private virksomheders bidrag til den grønne omstilling er der ingen tilsvarende til den offentlige sektors nye investeringer i anlæg, forbrug og energieffektiviseringer. Nye projekter er fortsat præget af silotænkning og skal helst bare være billige at etablere. I stedet for også at se på, hvad der bedst betaler sig på den lange bane - både økonomisk og miljømæssigt.”

image6m3vk.png

Søren Schønnemann, adm. direktør, Coromatic A/S - Foto: Helga Theilgaard


Udfordrer ikke sig selv

Søren Schønnemann mener ikke, at problemet skyldes, at offentlige udbudsgivere ikke er kompetente nok til at udarbejde udbudsmateriale.

”Men alt for ofte udfordrer det offentliges rådgivere ikke sig selv. Næsten alle offentlige udbud har laveste pris som det vigtigste og ofte eneste parameter, baseret på traditionelle brændstoftyper og billig arbejdskraft. Projekterne opererer i reglen med tilbagebetalingstider på 3-5 år, og det er alt for lidt. Det burde være 10-15 år, så der med eksempelvis TCO-bestemmelser i kontrakterne kan komme flere parametre i spil.”

TCO, der står for “Total Cost of Ownership”, er summen af omkostninger ved dels at anskaffe et produkt og ved dels at anvende produktet i brugsperioden.

Som eksempel har Coromatic en kontrakt med Rigshospitalet, der løber over 15 år. Det offentlig-private partnerskab - OPP omfattede ved starten en anlægsfase med design og ombygning af et strøm- og køleanlæg og nu løbende vedligeholdelse og drift. For hospitalet er omkostningerne over de 15 år således kendt.

Coromatic A/S

  • Leverandør af løsninger til virksomhedskritisk infrastruktur med fokus på at sikre strømforsyning og datakommunikation i både offentlige og private foretagender.

  • Ledende leverandør i Norden og har over halvdelen af de største virksomheder som kunder.

  • Tæller i alt cirka 600 medarbejdere, heraf 130 i Danmark.

  • Er en del af den tyske energikoncern E.ON Gruppen.



Vi elsker den slags kontrakter

Det giver efter Søren Schønnemanns opfattelse et retvisende billede af, hvad et anlæg totalt betyder for kunden – både økonomisk og miljømæssigt – i stedet for en måske relativ billig anlægsudgift og efterfølgende ukendte omkostninger til drift og vedligeholdelse. ”Vi elsker den slags kontrakter. Men om det skal være OPP, ESCO eller en helt tredje type samarbejdsprojekter er ikke afgørende.”

ESCO, der står for ”Energy Service Company”, indebærer som projekt, at omkostninger til energirenovering bliver finansieret gennem renoveringens energibesparelser.

”Det afgørende er incitamenter, der kan få både offentlige og private udbydere til at gå cirkulært til værks - og gerne sammen på kryds og tværs.”

image2sy1.png

Søren Schønnemann, adm. direktør, Coromatic A/S - Foto: Helga Theilgaard


Brug for investeringspuljer

Søren Schønnemann foreslår blandt andet, at det offentlige etablerer investeringspuljer til for eksempel at udnytte overskudsvarme. Coromatic kender dilemmaet med overskudsvarme, hvor der mangler økonomisk attraktive alternativer til at fyre for fuglene. Virksomhedens kundekreds tæller i vidt omfang datacentre, både store tech-virksomheder der stiller plads til rådighed for andre virksomheder ”i skyen”, og virksomheder der har egne anlæg.

”Vores vision er, at offentlige og private foretagender får mulighed for at gå sammen om fælles løsninger."
- Søren Schønnemann, adm. direktør, Coromatic A/S

”Vores vision er, at offentlige og private foretagender får mulighed for at gå sammen om fælles løsninger. Det kunne for eksempel være et datacenter sammen med en svømmehal, et gartneri eller et boligområde. Hvis blot mulighederne og incitamenterne er til stede, vil det være okay at lægge en afgift på dem, der fortsat lader energien gå til spilde.”

Stil krav om miljøregnskab
Søren Schønnemann påpeger, at det ikke behøver at vente: ”Teknologien er allerede til rådighed, og vi er nået langt. Men vi kan nå endnu længere, hvis vi lader være med at tænke binært men i stedet tænker cirkulært. Det ville være rart, hvis det offentlige ville gå foran og stille krav om miljøregnskab til både nuværende og kommende leverandører, og samtidig være villig til at betale bare fem procent mere for cirkulære løsninger. Vi har ikke råd til at lade være med at investere flere midler i miljøet.”