Gør udfordringer til muligheder

Turen fra Erhvervsministeriet over Slotholmsgade til Dansk Erhvervs hoveddør tager nok halvandet minut. Men der er også meget trafik den dag, hvor Simon Kollerup, erhvervsminister, Socialdemokratiet, krydser gaden. Ved konferencebordet i hjørnekontoret i den historiske Børsbygning venter den adm. direktør og tidligere erhvervsminister, Brian Mikkelsen. De to skal tale om de samfundsudfordringer, som Danmark står over for. Og ikke mindst: Hvordan vi gør samfundsudfordringer til styrkepositioner for Danmark.

”Store samfundsudfordringer rammer snart vores samfund som en mukkert for brystet. Af den grund varslede regeringen et nyt reformspor for Danmark før sommerferien. Vi vil tage et strukturelt greb om problemerne. Jeg har selv det mål, at Danmark skal være et stærkt velfærdssamfund og fortsat et af verdens bedste lande at starte og drive virksomhed i,” fortæller Simon Kollerup og følges hurtigt op af Brian Mikkelsen.

”Sindssyg god ambition, Simon. Men jeg har én udfordring: Vi skal ikke være et af de bedste, vi skal være verdens bedste.”

”Det er ikke den præcise ordlyd, der skal skille os ad,” griner ministeren og fortsætter:

”Selvfølgelig skal vi være verdens bedste land at starte og drive en virksomhed i. Med et stærkt velfærdssamfund kan vi skabe verdens stærkeste virksomheder, der i øvrigt kan blive ved med at finansiere et stærkt velfærdssamfund. De indgår i et kredsløb. Det er sådan, at vi tackler fremtidens store udfordringer,” siger Simon Kollerup.

Simon Kollerup, erhvervsminister (S), og Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv - Foto: Nanna Navntoft

Klimakrisen kradser
Simon Kollerup og Brian Mikkelsen er enige om, at klimaet er en af de største udfordringer. Det var unægtelig det vigtigste tema ved folketingsvalget for to år siden. Men Parisaftalen og regeringens 70-procentsmålsætning kan også blive en udfordring for mange virksomheder, der skal omstille produktion og arbejdsgange. Alligevel understreger Brian Mikkelsen, at klimakrisen også er en mulighed for dansk erhvervsliv.

”Alle elsker jo at fortælle om de der vindmøller fra 70’erne. Det gjorde jeg som erhvervsminister, og det gør du sikkert også, Simon. For det er en fed historie. Men skulle vi ikke sætte endnu mere skub på det klimaeventyr og skabe nogle flere?”

”Jo,” svarer ministeren og citerer statsminister Mette Frederiksen:

”Nu, hvor vi har løst coronakrisen i fællesskab, så kan vi vel også løse klimakrisen og de andre udfordringer, som vores samfund står over for.”

”Ja. Men det kræver netop, at vi i fællesskab løser problemerne – mellem staten, kommunerne, regionerne og private virksomheder og organisationer. Sådan kan vi blive et sindssygt stærkt land. Hvis vi ikke lærer at samarbejde efter corona – hvornår skulle vi så?” siger Brian Mikkelsen.

Midt i coronakrisens kaos
Mange danske virksomheder har følt konsekvenserne af coronakrisen. En undersøgelse fra Dansk Erhverv fra april 2020 viste, at to ud af tre virksomheder oplevede, at omsætningen nærmest kollapsede den 11. marts, da landet blev lukket.

Fra første dag, da krisen ramte, havde Dansk Erhverv intensiv dialog med medlemmer og de politiske partier og styrelser. Dansk Erhverv fik også en fast plads i regeringens corona-task force.

”Vi oplevede stor lydhørhed og et tæt samarbejde med politikere og myndigheder for at finde de bedste løsninger i den tid. Midt i coronakrisens kaos har der nemlig også været sammenhold. Det skal vi lære af til fremtiden,” fortæller Brian Mikkelsen.

”Ja. Jeg er enig,” siger Simon Kollerup og fortsætter:

”Nu står vi på tærsklen til efteråret. Vi er trådt ud af halvandet år med intens coronakrise. Vi er rykket sammen. Erhvervsorganisationer, regeringen og lønmodtagerorganisationer. Vi har brugt styrken i den stærke samfundsmodel og samarbejdskultur, vi har. Det er lige præcis det, der har været en af hovedforklaringerne på, at vi er kommet så meget bedre ud af coronakrisen, end vi havde frygtet.”

Så samarbejd dog
Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik blandt andet en aftale om midlertidig lønkompensation på det private arbejdsmarked, der skulle holde hånden under danske virksomheder og arbejdspladser. Da krisen var på sit højeste i foråret 2020, modtog over 250.000 lønmodtagere lønkompensation.

”Færre end frygtet mistede deres arbejde. Samtidig styrede flere virksomheder end frygtet uden om en grum konkursbølge,” siger Brian Mikkelsen.

Simon Kollerup, erhvervsminister (S) - Foto: Nanna Navntoft

”Jeg så på et tidspunkt i coronakrisens første dage, at der var nogle professorer, som påpegede, at erhvervsorganisationerne havde haft et meget tæt samarbejde med regeringen og mulighed for at komme med idéer til kompensationspakkerne. Ja. Selvfølgelig. Vi stod i en krisesituation. Vi har måske ikke været enige om alt, og det har givet nogle debatter. Men selvfølgelig laver vi erhvervspolitik til dem, der skal have gavn af den, og det betyder, at vi taler med erhvervsorganisationerne,” fortæller Simon Kollerup, hvilket Brian Mikkelsen medgiver og understreger:

”Coronakrisen har blotlagt for alle, at samarbejdet mellem det offentlige og private skal bruges som vækstmotor i fremtiden.”

Presset velfærd
Danmark står over for en demografisk udfordring. Frem mod 2025 vil der blive 80.000 flere danskere, der er 79 eller derover, end i dag. Det betyder, at hvor der i dag er 11 personer i arbejdsstyrken per dansker over 79 år, vil der i 2040 kun være 6 personer. Det betyder større offentlige udgifter.

”Problemet kalder på et stærkere offentlig-privat samarbejde, på reformer der kan sikre et større arbejdsudbud, og så kalder det på øget forskning til at understøtte fremtidens velfærdsteknologi,” siger Brian Mikkelsen.

”Hvorfor siger vi ikke, at Danmark skal være verdens bedste til velfærdsteknologi?” spørger erhvervsministeren retorisk og fortsætter:

”Den ambition skal vi turde tage patent på. Nordmændene sidder på hele verdens lakseproduktion – for at give en lidt jordnær sammenligning. De valgte at satse på laks. Det betyder, at selv laks på sushi i Japan kommer fra Norge. Danmark er verdens bedste velfærdssamfund. Hvorfor gør vi ikke som nordmændene men med velfærdsteknologi?”

Sæt strøm til SMV’erne
Både Simon Kollerup og Brian Mikkelsen ser digitaliseringen som en af nøglerne til at løse de store samfundsudfordringer. Danmark er europamestre i digital infrastruktur altså bredbånd, mobildækning mv., og danskerne er nogle af verdens mest digitale – eksempelvis ejer næsten 90 procent en smartphone. Som et af verdens mest digitale lande har Danmark altså gode kort på hånden. Men selvom tal fra Erhvervsministeriet viser, at digitale virksomheder i gennemsnit er 20 procent mere produktive, så er alle ikke med.

”Når vi har sagt digitalisering og automatisering, skal vi sætte tre bogstaver bagefter: SMV. I mange SMV’ers praktiske hverdag drukner fordelene ved digitalisering i arbejdsopgaver. Derfor skal vi hjælpe. Tiden er jo ikke længere sådan, at folk er bange for, at robotterne kommer. Tværtimod er det dem, der gør, at man stadig har en produktiv og effektiv forretning. Sådan at man kan fastholde arbejdspladser,” fortæller Simon Kollerup.

”Det er kloge ord, Simon. Der er virkelig brug for en håndsrækning til SMV’ernes digitale omstilling. Derfor hilste vi i Dansk Erhverv også puljen på 35 millioner kroner til SMV:Digital meget velkommen. Men det er ikke nok med en økonomisk håndsrækning. Virksomhederne kommer også til at mangle gode hænder og hoveder til at løse de digitale opgaver,” siger Brian Mikkelsen, der henviser til dansk erhvervslivs behov for it-kompetencer.

Ifølge en analyse fra Industriens Fond udgjorde efterspørgslen på digitale kompetencer cirka 63.000 online jobopslag i 2020. Det udgør næsten en fjerdedel af den samlede efterspørgsel på arbejdskraft. Alligevel blev et ud af seks job ikke besat grundet utilstrækkelige digitale kompetencer. Samtidig har erhvervsstyrelsen vurderet, at Danmark, på trods af øget optag på it-uddannelserne, kommer til at mangle 19.000 it-medarbejdere frem mod 2030.

 

Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv - Foto: Nanna Navntoft

Hvad med den arbejdskraft?
Dansk Erhverv har allerede flaget en øget risiko for, at manglen på arbejdskraft sender dansk økonomi ind i en overophedning, når genopretningen for alvor tager fart hen over sommeren. Corona-ledigheden skrumpede meget hurtigt ind og forsvandt som dug for solen hen over sommermånederne. Hertil befinder antallet af stillingsopslag sig på det højeste niveau siden årene op til finanskrisen.

”Vi skal simpelthen have endnu flere mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i job, samtidig skal endnu flere udenlandske medarbejdere få lov til at bidrage til dansk økonomi. Vi lever i en tid, hvor vores store økonomiske udfordring ikke er pengemangel, fordi den offentlige saldo er bomstærk. Vi mangler derimod kloge hoveder og hænder, der kan tage fat. Derfor kommer Dansk Erhverv med en 2025-plan, der er fuldt finansieret og øger beskæftigelsen med 25.000 fuldtidspersoner og løfter BNP med cirka 30 milliarder i 2025,” fortæller Brian Mikkelsen.

”Der er noget rigtigt i, at vi har for mange, som ikke er tæt nok på arbejdsmarkedet,” siger erhvervsministeren og fortsætter:

”Vi kommer til at arbejde tæt sammen om den og mange af de andre dagsordner i den kommende tid – det vil jeg i hvert fald indbyde Dansk Erhverv og jeres medlemmer til at være en del af. For regeringen har kun ét ønske, og det er at gøre fremtiden bedre for dansk erhvervsliv, så vi får tjent penge til vores velfærdssamfund."

"Vi har en masse strukturelle greb selv, men vi er lutter øren. Vi skal gøre det nemmere at drive virksomhed i Danmark. Det glæder jeg mig til at tage hul på sammen med Dansk Erhverv i efteråret, der kommer.”

Læs nyeste udgave af Dansk Erhverv Magasinet her.