Dansk økonomi er rødglødende

Store dele af dansk økonomi er kommet flyvende ud af coronakrisen, og behovet for en stramning af den stærkt ekspansive finanspolitik presser sig hastigt på.

Det er dog vigtigt, at eventuelle finanspoliske stramning målrettes de dele af økonomien, hvor risikoen for en overhedning er mest udtalt. Opsvinget er fortsat stærkt fragmenteret på tværs af dansk økonomi. I øjeblikket går det absolut hedest for sig i byggeriet, hvor beskæftigelsen er steget til det højeste niveau siden starten af 80’erne. Samtidig har manglen på både arbejdskraft og materialer nået de højeste niveauer siden årene op til finanskrisen.

I modsatte ende finder vi turisterhvervene, hvor omsætningstabet under coronakrisen løber op i over 50 milliarder kroner. Beskæftigelsen inden for hotel- og restaurationsbranchen befinder sig dertil fortsat knap 20 procent under niveauet i starten af 2020, før coronakrisen ramte.

Et lignende billede ses inden for kultur og dele af transportbranchen, herunder særligt landets lufthavne. Det bør der naturligvis tages hensyn til, når eventuelle finanspolitiske stramninger forhandles på plads i den kommende tid.

Kraftig medvind til byggeriet og den offentlige sektor
Medvinden til byggeriet er i øjeblikket kolossal, og vi nærmer os den største overophedningsrisiko siden årene op til finanskrisen. Det vil derfor være naturligt, at en eventuel stramning af finanspolitikken i første omgang målrettes dele af byggesektoren. Det kunne konkret ske ved, at politikerne rullede en del af de vækstinitiativer tilbage, der har været målrettet byggesektoren under coronakrisen.

Et andet særskilt fokus bør være på størrelsen af den offentlige beskæftigelse. Beskæftigelsen inden for den offentlig sektor er steget med knap 25.000 personer siden starten af 2020 og befinder sig nu på et rekordhøjt niveau. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at man i håndteringen af coronakrisen har øget antallet af medarbejdere i sundhedssektoren.

Også antallet af ansatte inden for offentlig administration er blevet øget mærkbart. Det har været nødvendigt blandt andet for at håndtere administrationen omkring kompensationspakkerne.

Finanspolitikken bør strammes og arbejdsudbuddet hæves
I takt med at coronakrisen ebber ud, er der nu behov for, at der sker en løbende tilpasning, hvor en del af den offentlige arbejdskraft søger ud i det private. Selvom en del af tilpasningen vil ske automatisk, i takt med at for eksempel den offentlige testkapacitet neddrosles, er det vigtigt med et politisk fokus på størrelsen af den offentlige beskæftigelse.

Erfaringerne viser, at det er klart nemmere at ansatte end at afskedige – også inden for det offentlige.

Endelig bør der være en stærk politisk ambition om at udvide arbejdsudbuddet generelt. Det kan blandt andet opnås ved at styrke virksomhedernes muligheder for at tiltrække kvalificeret, udenlandsk arbejdskraft. Nedsættelsen af beløbsgrænsen i beløbsordningen vil være det mest effektive og enkle instrument, der kan afhjælpe manglen på arbejdskraft på den korte bane.

Hvis vi ikke får håndteret den stigende mangel på arbejdskraft, vil konsekvenserne desværre hurtigt presse sig på i form af kraftigt stigende lønninger, tab af konkurrenceevne og ultimativt faldende beskæftigelse. Det er derfor også en absolut bunden politisk opgave at få strammet finanspolitikken og sikret tilstrækkeligt med arbejdskraft i den kommende tid.