Fra videnskab til virksomhed

For 30 år siden var det nærmest en dødsdom at blive diagnosticeret med fremskreden modermærkekraft. I dag har vi markant forbedret disse patienters mulighed for overlevelse ved hjælp af immunterapi og målrettet behandling.

Udviklingen kan vi især takke dygtige forskere på universiteter og hospitaler for. Men et andet vigtigt led i kæden er de virksomheder, der kommercialiserer forskningen og hjælper med at brede den ud til sundhedssystemer over hele verden. Blandt de virksomheder er Bristol Myers Squibb (BMS). Biofarmavirksomheden har over 30.000 ansatte globalt, hvoraf 60 sidder i Danmark. At så mange mennesker i dag overlever modermærkekraft, har BMS spillet en stor rolle i.

”Vi var de første til at kommercialisere immunterapi. Det er jeg stolt af. Det er medicin, der redder liv,” siger Anders Thelborg, adm. direktør i Bristol Myers Squibb Danmark.

Simpelt sagt er immunterapi en behandling, hvor kroppens eget immunforsvar aktiveres i kampen mod eksempelvis modermærkekræft. En behandlingsform, der bestemt ikke er gået ubemærket hen; i 2018 blev Nobelprisen i medicin givet til forskere bag to væsentlige gennembrud inden for immunterapi.

BMS specialiserer sig især inden for behandling af alvorlige sygdomme, såsom kræft og hjertekarsygdomme. En del af strategien er netop at opkøbe eller indgå samarbejde med mindre biotekselskaber og i øvrigt at fokusere på innovation.

Derfor er Bristol Myers Squibbs danske direktør også yderst interesseret i, at vi i Danmark arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår og rammer for både forskning og iværksætteri. Og vi har gode muligheder, når det gælder viden og innovation, fortæller Anders Thelborg.

”Der er et rigtig godt biotek- og innovationsmiljø i Danmark med en koncentration af talent i hovedstadsområdet og i Sydsverige,” siger han.

Anders Thelborg, adm. direktør, Bristol Myers Squibb Danmark - Foto: Nicolai Lorenzen

Den første million er svær
Men én ting er talenterne og det stærke miljø. Noget helt andet er at give talenterne de optimale vilkår og muligheder. Det er nemlig særdeles omkostningsfuldt at udvikle nye lægemidler.

”En af de helt store udfordringer er adgangen til risikovillig kapital. Biotek er ikke bare et dansk fænomen, det er et internationalt fænomen,” siger Anders Thelborg og fortsætter: ”Vi er ikke konkurrencedygtige i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Adgangen til den første million euro er for svær i Danmark.”

”Hvis vi fik lige så konkurrencedygtige vilkår på skat og adgang til kapital som for eksempel i Sverige, ville vi se en voldsom positiv vækst i Danmark.”
- Anders Thelborg, adm. direktør, Bristol Myers Squibb Danmark

Blandt barriererne peger han på den danske aktiebeskatning og ikke mindst den såkaldte fantomskat, der medfører, at virksomheder skal betale skat af milepæle og penge, de ikke har tjent endnu.

”Det er en kæmpe showstopper,” siger Anders Thelborg og understreger, at biotek er high-risk high-reward. Og hvis ingen vil tage den risiko, kommer vi ikke til at rykke.

”Hvis vi fik lige så konkurrencedygtige vilkår på skat og adgang til kapital som for eksempel i Sverige, ville vi se en voldsom positiv vækst i Danmark,” siger han.

Udover bedre rammevilkår mener Anders Thelborg også, at der skal mere fokus på iværksætteri inden for sundhedssektoren. Derfor har BMS været med til at sætte entreprenørskab på skoleskemaet.

På det sundhedsfaglige fakultet på Københavns Universitet har virksomheden sammen med Fonden for Entreprenørskab hjulpet med at oprette et fag, der ruster de studerende til at starte virksomhed.

Også på gymnasieniveau har BMS gjort en indsats. På både Nærum Gymnasium og Herlufsholm er det nu muligt at gå på en life science-linje, takket være samarbejdet med BMS.

”Vi har virkelig set en stor interesse blandt de unge for at dykke ned i life science. Vi håber at kunne udbrede linjerne til resten af landet,” fortæller han.

Afgørende med adgang til forskning
Et andet område, hvor Anders Thelborg og BMS oplever udfordringer i Danmark sammenlignet med andre markeder, er klinisk forskning – det vil sige afprøvning af lægemidler, inden de rammer markedet.

Han fortæller, at klinisk forskning er fuldstændig afgørende for BMS.

Både for at løfte vidensniveauet blandt læger og for at sikre, at danske patienter får adgang til eksperimentel behandling, som kan være livreddende. Men de fakturaer, BMS modtager fra de danske regioner, er ikke konkurrencedygtige.

”Det er dybt problematisk, og det gør, at vi nogle gange vælger at lægge vores studier andre steder,” siger han og fortæller, at det bøvlede primært opstår, fordi de danske regioner hver især har selvstændige juridiske enheder, der behandler ansøgningerne. Det medfører, at godkendelsestiden nemt kan tage to måneder – til sammenligning tager det to uger i Holland,” fortæller han.

 Foto: Nicolai Lorenzen

For BMS er det vigtigt at få innovation ud til patienterne så hurtigt som muligt, så virksomheden kan indsamle data og få lægemidlet godkendt.

”Det går for langsomt i Danmark, hvilket er ærgerligt. For de læger, som er involverede i klinisk forskning i Danmark, er i verdensklasse,” siger han.

Vi skal kigge på samfundseffekten
Anders Thelborg håber også, at vi i Danmark vil blive bedre til at kigge på hele paletten af gevinster ved at investere i lægemidler og life science. Han mindes stadig, da BMS i 2014 lancerede et lægemiddel til behandling af hepatitis C; en sygdom, der ødelægger leveren og i sidste ende kan kræve en transplantation.

”Med en kombinationsbehandling kunne vi pludselig kurere hepatitis på otte til tolv uger,” siger han. Men det kostede ca. en halv million kroner per patient at blive kureret.

”Der var dengang stor modstand mod at give alle hepatitis C-patienter adgang til medicinen,” siger Anders Thelborg, der efterspørger, at vi i Danmark bliver bedre til at indregne de samfundsøkonomiske gevinster ved en given behandling.

”Det går for langsomt i Danmark, hvilket er ærgerligt. For de læger, som er involverede i klinisk forskning i Danmark, er i verdensklasse,”
- Anders Thelborg, adm. direktør, Bristol Myers Squibb Danmark

”Man ser alene på den halve million. Ikke på, at patienten bagefter kan gå på arbejde og være en del af samfundet. De dynamiske effekter indregnes typisk ikke. Det er tosset. Dog tager Medicinrådet nu en ny metode i brug, der – brugt efter hensigten – tager højde for de økonomiske gevinster, der opstår på sigt. Vi glæder os til dialogen og samarbejdet om den nye model,” siger han.

Anders Thelborg håber også, at man tager læring med sig fra COVID-19 og godkendelsesprocesserne af vacciner, hvor man har været skarpe på vurderinger af de samfundsmæssige gevinster.

”Det er interessant at se, hvor hurtigt det kan gå, når processerne accelereres. Og det er til gavn for patienterne,” siger han.