Gemt

Det starter med rammevilkår

.. og vi mener i ramme alvor, at jo bedre de er, jo bedre har Danmark det. For velstand og velfærd er hinandens forudsætninger. Det er det, vi i Danmark bygger hele "butikken" på, og hvis Danmark skal være verdens bedste land at leve i, skal det også være verdens bedste land at drive virksomhed i. Og dét starter med erhvervslivets rammevilkår.

Nyhed

31. august 2021

I Dansk Erhverv er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Visionen kan for nogen lyde som ultimativ – at intet er hævet over virksomheders betingelser for at drive forretning. At det eneste, vi fokuserer på, er at tjene penge. Men sådan forholder det sig ikke. Faktisk tværtimod.

For velstand og velfærd skal ikke ses som modsætninger. Det er to uadskillelige forudsætninger, og det er de to hjørnesten, vi har bygget hele ”butikken” på.

Derfor mener vi, at det for samfundets bedste er helt centralt at fremme det politiske fokus på, hvor pengene skal komme fra. Hvordan skaber vi velstand i fremtiden – og hvordan skaber vi de bedst mulige betingelser for den?

Dansk Erhverv lancerer nyt Konkurrenceevnebarometer
For at være verdens bedste land at leve i, skal vi være verdens bedste land at drive virksomhed i.

Men hvordan bliver vi det? Det starter med erhvervslivets rammevilkår. Og vi mener i ramme alvor, at jo bedre de er, jo bedre har Danmark det.

Derfor lancerer vi Dansk Erhvervs Konkurrenceevnebarometer, der giver indblik i erhvervslivets generelle rammevilkår og konkurrenceevne fordelt på seks parametre og over 50 indikatorer.

Barometeret giver en dyb og bred indsigt i, hvordan vi i Danmark klarer os i et internationalt perspektiv. Med den viden kan vi handle. Vi kan foreslå og gennemføre konkret politik, der flytter noget.

Derfor stiller vi på baggrund af Konkurrenceevnebarometeret konkrete politiske forslag, der hver for sig vil bidrage til, at Danmark – et vilkår ad gangen – bliver et bedre land at drive virksomhed i.

Attraktiv arbejdskraft
Det går generelt godt i Danmark. Men vi kan gøre det endnu bedre. Når vi kigger på Konkurrenceevnebarometerets parameter for attraktiv arbejdskraft, ser vi eksempelvis, at Danmark indtager en 5. plads blandt OECD-landene. Men når det handler om den langsigtede vækst i arbejdsstyrken og om at tiltrække attraktiv udenlandsk arbejdskraft, lander vi på en 12. og en 13. plads.

Det er ikke godt nok. Derfor foreslår vi blandt andet en ny dimensionering, så uddannelserne passer bedre til arbejdsmarkedets behov, og at vi sænker beløbsgrænsen for udlændinge til 360.000 kroner.

Viden og forskning
Et andet af parametrene i barometeret er viden og forskning. Med life science som en dansk styrkeposition, er det især vigtigt, at vi skaber de bedst mulige vilkår på området. Her indtager Danmark en 9. plads blandt OECD-landene. Dykker vi ned i tallene, er vi blandt andet et stykke nede i feltet, når det handler om andelen af innovative virksomheder at omsætte viden til nye produkter og at løfte andelen af private investeringer i forskning og udvikling. Derfor peger vi i Dansk Erhverv på, at der er behov for at styrke virksomhedernes adgang til viden og forskning ved blandt andet at gøre FoU-fradraget på 130 procent permanent.

Skatter og administrative byrder
Behovet for politisk handling er også stort inden for skatter og administrative byrder. På vores konkurrenceevnebarometer indtager Danmark en 27. plads blandt OECD-landene. Det er langt efter lande som Irland, USA og Schweiz, og et stykke efter lande som Finland og Sverige.

Vi ligger i bund, når det handler om det samlede skattetryk og den samlede skattebyrde. Hvis man sammenligner med de andre små og mellemstore lande i OECD, ligger vi også her under gennemsnittet, når vi ser på selskabsskattesatserne og erhvervsskatterne på overskud. Der er både plads til at rydde op og til at stramme op. Det kunne eksempelvis være ved at sænke selskabsskatten til 19 procent i forbindelse med en grøn skattereform og ved at fjerne udbyttebeskatningen for selskaber.

Hvordan skal vi tjene pengene?
Konkurrenceevnebarometeret er et værktøj til den politiske dialog, hvor vi mener, at vi taler lidt for meget om at bruge pengene, og lidt for lidt om at tjene dem. Vi er nødt til at tale om, hvordan vi skal tjene de penge, der skal finansiere vores fælles velfærd. Og vi er nødt til at se velfærdssamfundet og erhvervslivet som et kredsløb.

Hvis vi gør det lettere for iværksættere, vil flere sætte i værk. Hvis vi gør det billigere at forske, vil vi opfinde mere – og vi vil fremme den grønne omstilling. Hvis vi gør det nemmere for offentlige og private virksomheder at arbejde sammen, vil det skabe flere virksomheder, arbejdspladser og udvikling. Det vil skabe velstand.

Og vi tror også på, det vil skabe bedre velfærd. For det handler om sammenhængskraft, og det handler om at blive verdens bedste land – både at leve i og at drive virksomhed i.

Velstand og velfærd er hinandens forudsætning.
I en ny kampagne fra Dansk Erhverv spørger vi, hvad der er vigtigst, velstand eller velfærd? Svaret er for os enkelt: Ingen af delene. Velstand og velfærd er hinandens forudsætninger. Ikke modsætninger. Erhvervslivets vilkår er en spejling af, hvor meget velfærd, vi har råd til. Derfor arbejder vi for at styrke erhvervslivets rammevilkår. På danskerhverv.dk/rammevilkår kan du fra 1. september blive klogere på netop erhvervslivets rammevilkår. Hvilke parametre vi klarer os godt på, og hvilke parametre vi klarer os mindre godt på.

 

Fra Konkurrenceevnebarometer til konkret politik


Fra 1. september kan du på danskerhverv.dk/rammevilkår dykke ned i Konkurrenceevnebarometerets indsigter. Herunder kan du danne dig et overblik over vores konkrete, politiske forslag i tilknytning til hvert af de seks rammevilkårparametre, vi har defineret.

Viden og forskning

For at styrke virksomhedernes adgang til viden og forskning arbejder Dansk Erhverv for:

 

  • 130 procent fradrag for virksomhedernes egne udviklingsog forskningsinvesteringer.

  • Præmie på 50 øre for hver krone universitetet får som nye eksterne bevillinger fra EU eller private virksomheder og fonde.

  • At der gives et tilskud på 1 krone til SMV’er (virksomheder med færre end 250 medarbejdere) for hver krone virksomheden selv investerer.

Attraktiv arbejdskraft


For at styrke virksomhedernes adgang til attraktiv arbejdskraft arbejder Dansk Erhverv for:

 

  • Nedbringelse af sagsbehandlingstider, afskaffelse af krav til dansk bankkonto og inklusion af flere i fast track-ordningen, for at lette ansættelse af udenlandsk arbejdskraft.

  • Nedsættelse af beløbsgrænsen til 360.000 kroner.

  • Afskaffelse af modregning af arbejdsindkomst i folkepensionen.

  • Sænkelse af skatter på arbejdsindkomst. Dansk Erhverv forslår at forhøje topskattegrænsen med cirka 100.000 kroner.

  • Afskaffelse af seniorjobordningen.

  • Afskaffelse af aktivitetstillæg for unge kontanthjælpsledige.

  • Styrket tilsyn med kontanthjælpsmodtageres jobsøgning.

  • Krav om 37-timers aktivitet for ledige ikke vestlige indvandrere og flygtninge som forudsætning for ydelser.

  • Sænkelse af dimittendsatsen til 60 procent af de maksimale dagpenge og omlæggelse af SU til unge på kandidatuddannelser til lån.

  • Ny dimensionering så uddannelserne bedre passer til arbejdsmarkedets behov.

Skatter og administrative byrder

For at styrke virksomhedernes konkurrenceevne arbejder Dansk Erhverv for:

 

  • Sænkelse af selskabsskatten til 19 procent

  • Afskaffelse af begrænsningen på fuld underskudsfremførsel.

  • Udbyttebeskatningen for selskaber fjernes.

  • Flad sats på 27 procent for al aktieindkomst fremfor den nuværende aktiebeskatning på 42 procent. 

  • Fradrag for etableringsomkostninger.

  • Fuldt fradrag for repræsentationsudgifter og erhvervsmæssige restaurationsudgifter.

  • Sanering af punktafgifterne og sænkelse af de mest grænsehandelsfølsomme.

  • Hurtigere behandling af virksomhedernes skattesager hos Skattestyrelsen og hos domstolene.

Infrastruktur og mobilitet

For at forbedre infrastruktur og mobilitet for virksomheder i Danmark, arbejder Dansk Erhverv for:

 

  • Fjernelse af administrative barrierer, som besværliggør opsætning af mobilmaster og nedgravning af kabler til fibernet.

  • Tilbud om bredbånd på markedsvilkår med offentlig støtte og med en vis egenbetaling fra forbrugeren.

  • Massive investeringer i udbygning af den grønne ladeinfrastruktur som el, brint og P2X.

  • Intelligent trafikstyring som fx digitale trafikskærme og fleksible trafiklys.

  • Tilpasning af det overordnede vejnet til fremtidens transportmidler, herunder modulvogntog.

  • Understøttelse af marked for alternative drivmidler ved oprettelse af tilskudsordning til de første 10.000 tunge køretøjer.

Indre marked og frihandel

For at styrke det indre marked og mulighederne for frihandel arbejder Dansk Erhverv for:

 

  • Et fælles momssystem i EU, der vil sikre færre administrative byrder og mindre konkurrenceforvridning.

  • Én indgang for virksomheder til det indre marked.

  • Fuld implementering af Servicedirektivet.

  • Bedre udnyttelse af de eksisterende handelsaftaler.

  • Revision af E-handelsreglerne så de europæiske regler gælder for alle spillere på det europæiske marked.

  • Sikring af regler for bedre regulering i EU.

  • Bekæmpelse af den stigende protektionisme ved udhuling af konkurrencereglerne og konkurrenceforvridende statsstøtte.

Samspil mellem det offentlige og private

For at styrke samspillet mellem det offentlige og private arbejder Dansk Erhverv for:

 

  • Stat, regioner og kommuner skal betragte private leverandører som ligeværdige partnere i leverancen af velfærds- og sundhedsydelser blandt andet gennem nationale målsætninger for væksten i offentlig konkurrenceudsættelse.

  • Fremme af innovation og bæredygtighed gennem totalomkostningsprincipper og funktionskrav i offentlige udbud.

  • Transparens i prissætningen af offentlige ydelser med inddragelse af OECD’s anbefalinger om prissætning af offentlig erhvervsaktivitet.

  • Som supplement til den nye OPS-enhed nedsættes en enhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med ekspertise i prissætning af ydelser i det offentlige.

 

 

Kontakt os