Betalinger
Danmark er et foregangsland indenfor digitale betalinger
Danmark er på mange punkter et foregangsland, når det kommer til betalinger. Vi ligger i toppen når det kommer til brugen af betalingskort, og koncepter som Mobilepay og Apple Pay supplerer de traditionelle fysiske betalingskort og gør de fleste betalinger i Danmark nemme og friktionsløse.
Dog er vi på andre punkter stadig bagud. Vi har som et af de eneste lande i Europa kontantpligt. Det betyder, at virksomheder er tvunget til at tage mod kontanter. I takt med at bankfilialer lukker eller bliver kontantløse, bliver udgiften og besværet ved håndtering af kontanter større for mange erhvervsdrivende. Der bliver længere til den nærmeste bank og køerne ved automaterne bliver længere. Denne byrde forsøger vi i Dansk Erhverv at lette virksomhederne for.
Kontantpligten
Kontantpligten fra 1984 gælder stadig – og Forbrugerombudsmanden håndhæver den. Pligten betyder, at alle butikker, der tager imod betalingskort, mobilbetaling og tilsvarende også skal tage imod kontanter, hvis der er personale i butikken, der betjener og tager imod betalingen. Der er ganske få undtagelser hertil, som kun i yderst begrænset omfang hjælper betalingsmodtagerne.
Kontantpligten giver ganske betydelige udfordringer for detailhandlen, restauranter, cafeer, spillesteder osv. Udfordringen består bl.a. i, at det er svært og dyrt at købe byttepenge, og komme af med dagens omsætning.
Kontantpligten er stærkt forældet. Hvis pligten ikke allerede fandtes, ville Folketinget aldrig indføre den, når man ser på den yderst begrænsede brug af kontanter vi har i dag. Set i det lys, bør pligten naturligvis afskaffes.
Kontanter er i en række situationer uforholdsmæssigt besværlige:
- De er langsommelige (f.eks. når mange mennesker skal ekspederes hurtigt).
- De er forbundet med større risici end digitale betalinger (røverier mm.).
- De er ekstraordinært omkostningskrævende (der skal eksempelvis opbygges sikkerhed, overvågning, kontantafhentning/aflevering mm.).
Dansk Erhverv mener, at det er på tide, at fjerne pligten til at skulle tage imod kontanter. Det skal være op til butikkerne selv at vurdere om der er et relevant behov for at modtage kontanter i forhold til hvad deres kunder efterspørger.
Læs Dansk Erhvervs holdning til kontantpligten.
Læs Dansk Erhvervs whitepaper om kontantpligten.
Betalingskort
Danmark er blandt de mest digitaliserede lande på betalingsområdet. I Danmark foregår 9 ud af 10 betalinger med digitale betalingsløsninger. Betalingskortet er fortsat den mest anvendte betalingsløsning.
Ønsker en butik at tage imod Dankort, så skal denne kontakte Nets, der ejer Dankort. Det er også Nets, der opkræver betaling for transaktionerne.
Læs mere om Dankort
Dansk Erhverv har oprettet et betalingsnetværk, der består af personer fra Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder, for hvem betalingstransaktioner er af særlig betydning. Gruppen erfaringsudveksler og giver Dansk Erhverv input til politiske emner omkring betalinger, herunder kortbetalinger (kreditkort og debitkort, internationale kort og Dankort), betalinger med kontanter, betalinger på nettet, FinTech, mobilbetalinger, Xpays, sikkerhed mv.
Læs mere om Dansk Erhverv Betalingsnetværk.
Robust betalingsinfrastruktur som en del af Danmarks kriseberedskab
I lyset af Danmarks høje digitaliseringsgrad på betalingsområdet har Dansk Erhverv understreget vigtigheden af et robust betalingsberedskab, især i krisesituationer, hvor den digitale infrastruktur kan svigte.
En rapport fra Betalingsrådet i juli 2024 viser, at mindst 82 % af borgere over 18 år, kan med et betalingskort foretage offline-betalinger i op til en uge, hvilket er essentielt for at opretholde basale forsyninger under kriser. Dansk Erhverv arbejder aktivt for at sikre klare hæftelsesregler og øget lagringskapacitet i betalingsterminaler, så detailhandlen kan modtage betalinger selv ved internetnedbrud.
Rådgivning om betalinger
Selve betalingen er oftest den “kedeligste” del af købet set fra forbrugernes side. Der kan imidlertid opstå en række spørgsmål og udfordringer for dig som sælger. Spørgsmål, der kan vedrøre alt fra indløsningsaftaler, indløsningspriser, svindel, sikkerhed og pligt til at modtage kontanter. Hos Dansk Erhverv får vi ofte spørgsmål om betalinger, og vi har derfor stor erfaring med at rådgive på dette område.
Hvad kan vi bl.a. hjælpe med?
- Råd og vejledning ifm. svindel med betalinger
- Råd og vejledning omkring regler for gavekort, tilgodebeviser og tilsvarende
- Råd og vejledning omkring modtagelse af kontanter
- Hjælp med at lave dispensationsansøgning ift. fritagelse for at modtage kontanter
- Sparring om indløsningsaftaler
- Mulighed for at deltage i Dansk Erhvervs betalingsnetværk
Hvis du har spørgsmål, der vedrører betalinger, så kan Dansk Erhverv hjælpe dig.
Bliv klogere på online betalinger og hvordan du sikrer dig mod svindel med Dansk Erhvervs guides til online handel.
Læs mere om online handel og netsalg.
Kontanter
Kontantpligt
Kontantloft
Hvidvask, sikkerhed og beredskab
Udfasning af gamle sedler
Betalingskort
Gebyrer på betalingskort
Dankort
Sikkerhed og svindel
Læs også

Få overblikket: Sådan kommer du af med pengesedlerne, der blev ugyldige den 1. juni 2025
Siden 1. juni 2025 har en række ældre pengesedler – heriblandt 1.000-kronesedlen – været ugyldige. Du har dog stadig mulighed for at indlevere dem særlige steder. Se, hvordan her

1.000-kronesedlen bliver snart ugyldig: Det skal du være opmærksom på
Nationalbanken forventer flere milliarder i ikke-returnerede sedler. Se hvor udfasningen står nu, og hvad det betyder for håndtering af kontanter fremover

Her kan du indløse dine pengesedler: Nye indleveringssteder i Aarhus, Odense og København
Siden december 2024 har borgere og virksomheder haft mulighed for at indløse pengesedler, der bliver ugyldige som betalingsmiddel efter 31. maj 2025. Indleveringsstederne findes i Aarhus, Odense og København. Her kan du se, hvor du kan indløse dine pengesedler.

1.000 kronesedlen udfases: Der mangler stadig at blive indsamlet millarder
Butikkerne kan forvente, at der i den kommende tid vil blive anvendt flere 1.000-kronesedler i takt med, at fristen for brug af sedlerne nærmer sig.

Status på indsamling af pengesedler: Fortsat 7,7 milliarder kroner i omløb, som mangler at blive indsamlet
Brugen af 1.000-kronesedlen i detailhandlen vil gradvist stige de næste par måneder. Derfor skal man som betalingsmodtager være opmærksom på at have nok byttepenge i kassen.

Nye pengesedler skal prydes af store bedrifter og det danske hav
Danmark og Grønland får nye pengesedler i 2028. Nationalbanken afslører at bestemte danskers store bedrifter, samt det danske hav, skal udsmykke de nye 50-, 100-, og 200- og 500-kronesedler.

Er du klar til at modtage flere sedler? Nationalbanken lancerer kampagne om ugyldige sedler
Nationalbanken sætter nu kraftigt ind på kommunikationsfronten, så de sidste ældre sedler kan blive indsamlet. Som butik kan du derfor i den kommende tid i større grad blive mødt af flere kunder, der vil betale med ældre sedler - som fortsat er gyldige.

Fremtidens kontanter: Se hvilke sedler, der bliver ugyldige i juni 2025
Den 31. maj 2025 bliver ikke blot den nuværende 1.000-kroneseddel ugyldig – det gælder også en række andre ældre sedler. Nedenfor giver vi et overblik over, hvilke sedler der bliver ugyldige, og hvordan du skal håndtere sedler fremadrettet.

Nu kan du sige nej tak til 1.000-kronesedlen, når byttepengene overstiger 750 kr.
Fra den 12. juni 2024 kan betalingsmodtagere sige nej tak til 1.000-kronesedlen, hvis der skal gives mere end 750 kr. tilbage i byttepenge.

1.000-kronesedlen er hurtigt på vej ud: Cirka halvdelen er nu indsamlet
Nationalbankens hjemkaldelse af 1.000-kronesedlen, samt andre ældre sedler, har nu været i gang i fem måneder. Knap 12 milliarder kroner er blevet indsamlet indtil nu, svarende til cirka halvdelen af værdien af alle de hjemkaldte sedler.

Regeringen har ændret holdning til 1.000-kronesedlen – byttepengegrænsen skal nu være 750 kroner
Selvom Dansk Erhverv havde foretrukket muligheden for at sige nej tak til at give mere end 500 kroner retur i byttepenge, så vil forslaget trods alt afhjælpe en del af byttepengeproblematikken.

Godt nyt for butikkerne: Snart kan du sige nej tak til 1000-kronesedler ved små køb
Regeringen vil give butikker lov til at afvise 1000-kronesedler ved små køb. Det er en kæmpe sejr for butikkerne og for Dansk Erhverv, som har banet vejen for forslaget.

Kontantforbudsgrænsen nedsættes til 15.000 kr. fra den 1. marts 2024
Fra den 1. marts 2024 må erhvervsdrivende alene modtage 15.000 kroner i kontanter pr. handel - uanset om der betales på en gang eller over flere gange. Det har Folketinget netop vedtaget. Den nye regel skal dæmme op for hvidvask af 1.000-kronesedler.

Lavere grænse for modtagelse af kontanter vil have begrænset effekt
Dansk Erhverv bakker op om regeringens forslag om at sænke kontantforbudsgrænsen fra 20.000 kr. til 15.000 kr., men vurderer, at forlaget vil have en begrænset effekt i forhold til at forhindre hvidvask. En mulighed for at sige nej tak til 1.000-kronesedlen, vil i højere grad bidrage til formålet med udfasningen af sedlen og vil samtidig lette butikkerne for en ikke ubetydelig byrde.

1.000-kronesedler indsamles med fuld fart
Nationalbankens tilbagekaldelse af 1.000-kronesedlen har nu været i gang i to måneder, og der er nu nye tal på seddelomløbet: 5,1 mia. kr. er indtil videre kommet retur til Nationalbanken, mens der fortsat er knapt 16 mia. kr. i lommerne på danskerne.
Må jeg sige nej tak til 1.000-krone-sedlen?
Uanset de udfordringer det giver for butikker og andre betalingsmodtagere ift. byttepenge og sikkerhed, er butikken forpligtet til at tage imod sedlen.

Falskmøntnerne lugter blod: Pas på falske 1.000-kronesedler
Udfasningen af 1000-kronesedlen betyder, at flere forsøger at snyde med falske sedler. Butikkerne skal derfor være ekstra opmærksomme på mulige falskmøntnere.
Dansk Erhverv: Gør det frivilligt om man vil tage imod 1.000-krone-sedlen
Dansk Erhverv ser meget positivt på beslutningen om at udfase 1.000-krone-sedlen, som blev annonceret den 30. november 2023 af Nationalbanken. Men udfasningen er ikke uden problemer, hvilket kræver politisk handling

Farvel til 1.000-kronesedlen: Sådan udfases den
I takt med at danskerne gradvist er blevet mere og mere digitale, er behovet for kontanter samtidig blevet mindre. Særligt er behovet for 1.000-kronesedlen nu nået til et punkt, hvor den er undværlig til almindelig dagligdags brug.

Dansk Erhverv: Fornuftigt med farvel til 1.000-kronesedlen
I takt med at danskerne gradvist er blevet mere og mere digitale, er behovet for kontanter samtidig blevet mindre. Særligt er behovet for 1.000-kronesedlen nu nået til et punkt, hvor den er undværlig til almindelig dagligdags brug. Nationalbanken begynder derfor udfasningen af sedlen, som fra 31. maj 2025 vil være ugyldig. Det bakker Dansk Erhverv op om.

Nationalbanken: Det kan give mening, at kontantpligten lempes
Alene 11 procent af betalingerne og ni procent af værdien er i kontanter. Det taler for en lempelse af kontantpligten, mener både Nationalbanken og Dansk Erhverv.

Nationalbankens analyse: Danskerne behøver ikke være nervøse for elektroniske betalinger
En ny undersøgelse fra Nationalbanken afslører, at 63% af danskerne er bekymrede for, om de vil kunne betale for varer og tjenester, hvis internettet pludselig går ned. Men bekymringen er unødvendig, vurderer Nationalbanken.
Andre relevante fokusområder
Certificeringer og mærkninger
Certificeringer og mærkninger på klima- og miljøområdet kan give virksomheder mulighed for at synliggøre overfor kunder og interessenter, at virksomheden arbejder på at nedbringe sit miljø- og klimaaftryk – udover det som de er forpligtet til efter lovgivningen.
Onlinemarkedspladser
Onlinemarkedspladser som Temu har hurtigt vundet indpas hos danske forbrugere, da platformen er i løbet af kort tid blevet en af de mest anvendte i Danmark.
Fysisk sikkerhed
Indbrud, butikstyveri og røveri er desværre hverdag hos virksomhederne i detailhandlen. Dansk Erhverv repræsenterer fremtidens erhvervsliv. Vi udvikler og anvender derfor hele tiden nye og dynamiske løsninger til at bekæmpe kriminaliteten i detailhandlen. Selvom indbrud, røverier og tyverier har været udfordringer for detailforretninger i umindelige tider, ændrer berigelseskriminalitet karakter med tiden. Det samme gør de midler, vi har til at bekæmpe det. Den fysiske sikkerhed er derfor vigtig og et emne, som Dansk Erhverv har stort fokus på.
Samarbejde om plast i detailsektoren
Regeringen og detailsektoren har lanceret et plastsamarbejde, der arbejder bl.a. for at plastemballage skal kunne genbruges eller genanvendes i 2025 og at emballager skal bestå af mindst 30 procent genanvendt plast. Alle virksomheder i detailsektoren inviteres til at deltage i samarbejdet.
Bevar ”Nej tak”-ordningen for reklamer
Danmark har med ordningen ”Nej tak til reklamer” en unik model i Europa, som gør det nemt at framelde sig reklamer, så det kun er dem, der ønsker at modtage trykte reklamer, der får dem, hvilket flertallet gør. Tilbudsaviserne er danskernes foretrukne, når de skal finde gode tilbud og de trykte reklamer er vigtige for virksomhederne. Derfor bør den bevares.
Klimapartnerskab for Handel viser vejen til CO2-reduktion
Handelsbranchen har afleveret deres sektorkøreplan til regeringen i forbindelse med de klimapartnerskaber. Branchen har et stort potentiale i at reducere CO2 gennem varehandel og påvirkning af forbrugernes adfærd.
Kontakt

Handel
Henrik Lundgaard Sedenmark
Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed