Fysisk sikkerhed
Butikskriminalitet
Selvom butikskriminalitet ikke hører til blandt de mest alvorlige forbrydelser, udgør den fortsat en væsentlig udfordring for detailbranchen. I 2024 modtog politiet 28.000 anmeldelser om butikstyveri – en stigning på 11 procent i forhold til 2023. Sammenlignet med 2022 er der tale om en stigning på hele 40 procent. Ud over de økonomiske konsekvenser påvirker butikstyverier også medarbejdernes trivsel og oplevelse af tryghed, da sådanne hændelser kan føre til både fysiske og psykiske belastninger. Derfor arbejder Dansk Erhverv tæt sammen med politiet og detailvirksomheder om at styrke forebyggelsen og skabe et tryggere arbejdsmiljø.
Crimestat
Dansk Erhverv har sammen med en række butikker i detailhandlen udviklet værktøjet Crimestat, som siden 2010 har indsamlet data til brug for forebyggelse af kriminalitet begået imod dansk detailhandel.
Crimestat består af ca. 37 virksomheder og organisationer med samlet 5.100 butikker tilmeldt som brugere af systemet. I dag står Crimestat-systemet for omkring 52 pct. af alle anmeldelser til politiet. Som bruger af Crimestat kan virksomheder effektivisere sagsgangene, når de registrerer butikskriminalitet, og når de foretager anmeldelser af butikstyverier til politiet. Som bruger får man også tilsendt relevante notifikationer om røverier og indbrud fra andre brugere af Crimestat.
Se Crimestats hjemmeside
Billeddeling
Folketinget har vedtaget lovgivning, der giver virksomhederne mulighed for at dele billeder af gerningsmænd via Crimestat. Dette kan især hjælpe til at bekæmpe organiserede bander og andre gengangere, der gentagne gange skaber problemer og usikkerhed i flere butikker i et bestemt område. Men en række restriktive regler har gjort denne billeddeling de facto umulig.
Dansk Erhverv kæmper for, at der findes en løsning på dette problem, og har derfor kontakt med Justitsministeriet for at få ændret reglerne, så virksomhederne kan bruge det værktøj, som de har fået.
TV-overvågning og lydoptagelse
Videoovervågning er et stærkt værktøj i kampen mod butikskriminalitet. Især i opklaringsarbejdet, men også som forebyggende værn. Men ofte oplever butikkerne, at politiet ikke får afhentet videomaterialet, inden det efter gældende regler skal slettes. Derfor kæmper Dansk Erhverv for, at virksomhederne skal have mulighed for at uploade videomateriale direkte til politiet i forbindelse med en anmeldelse. Det vil bidrage positivt til opklaringsarbejdet og lette ressourcer hos politiet, der ikke skal bruge mandetimer på afhentning af materialet.
Dansk Erhverv har i flere år arbejdet for at få klar hjemmel til brug af lydoptagelser i butikker som et supplement til videoovervågning. Ønsket har været at kunne dokumentere truende og grov verbal adfærd, som desværre er blevet mere udbredt siden coronatiden. Lydoptagelser kan både virke forebyggende og bruges som bevismateriale i sager om trusler og chikane. Derfor glæder Dansk Erhverv sig over, at Justitsministeren nu har imødekommet ønsket og tager initiativer på området.
Spionage
I forbindelse med den generelle ændring i verdenssituationen har trusselsbilledet, som Danmark står overfor, også ændret sig. Lande som Rusland og Iran har interesse i at få informationer om danske forhold, og det er ikke kun offentlige myndigheder og virksomheder inden for forsvars- og sikkerhedsbranchen, der skal være opmærksomme på dette.
Virksomheder, der ikke virker som det oplagte mål for spionage, kan ligge inde med oplysninger, der i den rigtige kombination og i de forkerte hænder kan bruges mod Danmarks sikkerhed. Derfor har Dansk Erhverv løbende kontakt til PET og formidler viden til og fra virksomhederne. Derudover arrangeres kurser, hvor PET kan tale direkte til virksomhederne og rådgive dem om, hvordan de bedst sikrer sig mod spionage.
Links til netværk
CRIMESTAT
IT-RELATERET ØKONOMISK SVINDEL
BUTIKSTYVERIER OG FYSISK SIKKERHED:
Læs også:

Antallet af butikstyverier eksploderer. Her er 16 forslag, der kan bremse udviklingen
Kriminaliteten rettet mod detail- og engroshandlens butikker har været stigende over en årrække. Det drejer sig især om en stigende mængde butikstyverier, men samtidig oplever butikkerne også en ændret kriminalitetsadfærd. Efter årets første syv måneder er der allerede registreret 10.745 butikstyverier i Crimestat. Det er knapt fire procent mere end samme tidspunkt sidste år

Butikstyverier tvinger butikkerne til at fjerne varer og hæve priserne
Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at den danske detailhandel har været nødsaget til at ændre på placeringen af varer, samt fuldstændig fjerne dele af sortimentet. Dette er blot to ud af mange konsekvenser af den høje stigning i butikstyverier de seneste tre år

Butikstyverier buldrer videre i 2025: Ingen tegn på fald – få overblikket her
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i første kvartal af 2025 blev politianmeldt 6.711 butikstyverier. Dermed fortsætter det høje niveau, der har præget de seneste år

Rekordmange butikstyverier: Kriminalitet i detailhandlen boomer i januar 2025
Tal fra Crimestat viser, at at den bekymrende udvikling i antallet af butikstyverier røverier og indbrud fortsætter. I januar 2025 blev der registreret rekordmange butikstyverier.

8 ud af 10 danske butikker oplever stigninger i antallet af butikstyverier
Detailhandlen plages af en bekymrende stigning i antallet af butikstyverier. En ny undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer viser, at 8 ud af 10 virksomheder har oplevet en stigning af butikstyverier de senere år.

Tal og tendenser for kriminalitet i detailhandlen – tredje kvartal 2024
Crimestat kan nu præsentere data for butikstyverier, røverier og indbrud i tredje kvartal af 2024, hvor der er registreret 4.535 butikstyverier. Disse tal bekræfter Dansk Erhvervs bekymringer om, at uden en øjeblikkelig indsats vil antallet af hændelser fortsætte med at stige markant.

Butikstyverierne stiger: Ny rapport afslører, at danskerne udviser forståelse og accept for butikstyverier
Antallet af butikstyverier er steget drastisk de sidste tre år, og intet tyder på nedgang lige foreløbigt. Trygfonden har for nyligt offentliggjort en ny rapport, som viser, at accepten af butikstyveri er tredoblet siden tidligere målinger. Det har særligt skabt stor bekymring hos detailhandlere.

Justitsministeren sætter fokus på butikstyverier – men hvad betyder det egentlig for detailhandlen?
2023 blev endnu et år med uhørt høj rekord for butikstyverier, men et nyt udspil fra regeringen skal sikre, at vi er: ”sammen om en tryggere hverdag”. Det vil nu være muligt med højere bødestraf og lydoptagelse som et værktøj til at forebygge butikskriminalitet og utryghed

Nye tal fra Danmarks Statistik viser at 2023 blev et rekordår for butikstyverier
Stigningen i mængden og grovheden af kriminalitet i detailhandlens butikker kræver handling. Butikkerne føler sig ikke i tilstrækkelig grad hørt af politiet og ønsker sig desuden en række konkrete værktøjer, der kan hjælpe til både forebyggelse og opklaring af tyverier, røverier og verbale overfald.

Dansk Erhverv bakker op om initiativer mod butikstyverier
Regeringen er torsdag kommet med nye initiativer rettet mod det rekordhøje antal af butikstyverier. Dansk Erhverv tager positivt imod de nye initiativer, men savner dog fokus på den forebyggende indsats.
Andre relevante fokusområder
Certificeringer og mærkninger
Certificeringer og mærkninger på klima- og miljøområdet kan give virksomheder mulighed for at synliggøre overfor kunder og interessenter, at virksomheden arbejder på at nedbringe sit miljø- og klimaaftryk – udover det som de er forpligtet til efter lovgivningen.
Onlinemarkedspladser
Onlinemarkedspladser som Temu har hurtigt vundet indpas hos danske forbrugere, da platformen er i løbet af kort tid blevet en af de mest anvendte i Danmark.
Betalinger
Dansk Erhverv arbejder for, at betalinger hos de danske virksomheder skal foregå så nemt og billigt som muligt – for både virksomhed og forbruger. Derfor ser vi en række områder, hvor der er behov for handling for at dette sikres.
Samarbejde om plast i detailsektoren
Regeringen og detailsektoren har lanceret et plastsamarbejde, der arbejder bl.a. for at plastemballage skal kunne genbruges eller genanvendes i 2025 og at emballager skal bestå af mindst 30 procent genanvendt plast. Alle virksomheder i detailsektoren inviteres til at deltage i samarbejdet.
Bevar ”Nej tak”-ordningen for reklamer
Danmark har med ordningen ”Nej tak til reklamer” en unik model i Europa, som gør det nemt at framelde sig reklamer, så det kun er dem, der ønsker at modtage trykte reklamer, der får dem, hvilket flertallet gør. Tilbudsaviserne er danskernes foretrukne, når de skal finde gode tilbud og de trykte reklamer er vigtige for virksomhederne. Derfor bør den bevares.
Klimapartnerskab for Handel viser vejen til CO2-reduktion
Handelsbranchen har afleveret deres sektorkøreplan til regeringen i forbindelse med de klimapartnerskaber. Branchen har et stort potentiale i at reducere CO2 gennem varehandel og påvirkning af forbrugernes adfærd.
Kontakt

Handel
Henrik Lundgaard Sedenmark
Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed