Opsigelse af overlæge var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven eller gældende overenskomst

En regions opsigelse af en overlæge med Asperger syndrom var hverken i strid med forskelsbehandlingsloven eller overenskomsten, da overlægen ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage sin funktion, og da dette ikke kunne afhjælpes ved en tilpasning af stillingen.

Hvad siger reglerne?
Forskelsbehandlingsloven beskytter medarbejdere med handicap mod afskedigelse eller forringelse af deres ansættelsesvilkår.

Beskyttelsen indebærer, at en arbejdsgiver ikke må lægge vægt på en medarbejders handicap ved beslutning om bl.a. afskedigelse eller vilkårsændringer. Arbejdsgiveren er også forpligtet til at foretage relevante og hensigtsmæssige tilpasninger af stillingen med henblik på at fastholde medarbejderen med handicap i beskæftigelse.

Beskyttelsen forudsætter dog, at medarbejderen med handicap efter rimelige tilpasninger er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i stillingen.

Sagen kort
En region ansatte den 1. september 2020 en kvindelig medarbejder som overlæge på et hospital. Medarbejderen havde forinden været ansat på andre hospitaler i regionen.

Fra 15. april 2021 – 13. maj 2022 var medarbejderen fraværende på grund af graviditetsgener, barselsorlov og ferie. Da medarbejderen i den efterfølgende periode havde et højt sygefravær, blev der afholdt flere samtaler mellem hende og afdelingslederen. Ved samtalerne gav medarbejderen udtryk for, at hun havde koncentrationsbesvær og fandt det vanskeligt med nye arbejdsopgaver. Medarbejderen efterspurgte derfor mere rutineprægede opgaver.

Ved en tjenstlig samtale den 8. juni 2023 blev det oplyst, at medarbejderen havde fået konstateret Aspergers syndrom med deraf øget behov for forudsigelige arbejdsopgaver uden afbrydelser. Medarbejderen gav desuden udtryk for, at hun i en uvis lang periode ikke ville kunne varetage alle opgaver knyttet til stillingen som overlæge i afdelingen. Der blev drøftet mulige tilpasninger af medarbejderens stilling, men direkte adspurgt gav medarbejderen udtryk for, at det ikke var muligt at tilpasse stillingen sådan, at hun kunne varetage stillingen fuldt ud.

Den 29. juni 2023 blev medarbejderen opsagt til fratrædelse den 31. december 2023. Opsigelsen var begrundet i medarbejderens oplysning om i en længere periode ikke at ville kunne indgå i den forventede opgavevaretagelse i afdelingen. Opsigelsen blev derudover begrundet med, at det var undersøgt, hvorvidt stillingen kunne tilpasses, men at det ikke havde været muligt at ændre stillingen til kun at omfatte rutineprægede opgaver, som medarbejderen kunne varetage. 

Efter en forhandling mellem regionen og medarbejderens faglige organisation blev sagen indbragt for et afskedigelsesnævn, da medarbejderens faglige organisation mente, at opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod diskrimination på grund af handicap samt overenskomstens regler for saglig opsigelse.

Dommerens afgørelse
Dommeren lagde til grund, at diagnosen med Aspergers syndrom havde sammenhæng med de funktionsbegrænsninger hos medarbejderen, som begge parter anerkendte. Med henvisning til bl.a. medarbejderens tidligere stillinger var det efter dommerens vurdering dog tvivlsomt, om funktionsbegrænsningerne var så langvarige, at der efter forskelsbehandlingsloven var tale om et handicap.

Dommeren bemærkede dog, at spørgsmålet om funktionsbegrænsningens varighed var uden betydning, da medarbejderen under alle omstændigheder ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage sin stilling i fuldt omfang, og da dette ikke kunne afhjælpes ved en tilpasning af stillingen inden for forskelsbehandlingslovens rammer. I sin vurdering lagde dommeren vægt på medarbejderens egne oplysninger om dels funktionsbegrænsninger, dels at hun ikke inden for en overskuelig fremtid ville kunne varetage stillingen i fuldt omfang. Endelig lagde dommeren vægt på afdelingslederens oplysning om, at afdelingen ikke kunne hænge sammen, hvis ikke medarbejderen kunne varetage stillingen i sin helhed.

På den baggrund fandt dommeren, at opsigelsen ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven eller overenskomsten, hvorfor regionen blev frifundet.

Dansk Erhverv bemærker
Afgørelsen illustrerer, at der efter en arbejdsgivers rimelige tilpasninger af en stilling stilles krav om, at en medarbejder med handicap skal være kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i stillingen. Desuden illustrerer afgørelsen, at en arbejdsgiver efter omstændighederne kan træffe beslutning om opsigelse på grundlag af medarbejderens egne tilkendegivelser, uden at der samtidig skal indhentes en mulighedserklæring.

Dansk Erhverv anbefaler medlemmerne at rette henvendelse, inden der træffes beslutning om opsigelse af en medarbejder med handicap.

Nyheden er skrevet på baggrund af kendelse af 2. april 2024 i Afskedigelsesnævnssag FV 2023-1215