Håndboldklub skulle betale spillers ekstraregning fra SKAT

En udenlandsk, professionel håndboldspiller fik reduceret sin løn, og under kontraktforhandlingen oplyste arbejdsgiveren, at spilleren fortsat ville være omfattet af forskerskatteordningen. Det var spilleren imidlertid ikke, og hendes ekstraregning fra SKAT skulle derfor betales af håndboldklubben.

Sagen kort
Arbejdsgiveren, der er en håndboldklub, havde indgået en treårig kontrakt med en medarbejder, der var professionel håndboldspiller. I denne periode var medarbejderen omfattet af forskerskatteordningen. Forskerskatteordningen giver adgang til en lavere indkomstbeskatning end sædvanligt og kan søges af udenlandske lønmodtagere, hvis lønnen overstiger en vis beløbsgrænse.

Da parterne skulle forhandle en forlængelse af kontrakten, meddelte arbejdsgiveren, at medarbejderens løn ville blive reduceret. Arbejdsgiveren oplyste samtidig flere gange på skrift, at de havde sammensat en lønmodel, så medarbejderen på trods af lønnedgangen stadig ville være omfattet af forskerskatteordningen i den første tid af kontraktforlængelsen. Arbejdsgiveren skrev blandt andet, at lønmodellen var drøftet med en skatterevisor. Parterne indgik herefter en forlængelse af kontrakten. I kontrakten var forskerskatteordningen ikke nævnt.

Medarbejderen modtog efterfølgende en afgørelse fra SKAT, som vurderede, at medarbejderen ikke var omfattet af forskerskatteordningen og skulle betale almindelig indkomstskat. Medarbejderen skulle derfor efterbetale et større beløb til SKAT.

Medarbejderens forbund indbragte sagen for en faglig voldgift, da de mente, at arbejdsgiveren var erstatningsansvarlig over for medarbejderen for efterbetalingsbeløbet.

Dommerens afgørelse
Dommeren udtalte, at det er medarbejderen, som bærer ansvaret for sine skattemæssige forhold, og at en beskatning, som afviger fra den ansattes forventninger, som udgangspunkt ikke kan føre til et krav mod arbejdsgiveren.

Det var herefter et spørgsmål, om udgangspunktet skulle fraviges blandt andet på baggrund af drøftelserne under forhandlingen af kontrakten.

Dommeren lagde i sin vurdering vægt på, at arbejdsgiveren selv havde henvist til fordelene ved forskerskatteordningen som et argument i forhandlingen for at få medarbejderen til at acceptere lønnedgangen. Det måtte derfor have stået arbejdsgiveren klart, at den højere udbetalte løn under forskerskatteordningen var en afgørende forudsætning for medarbejderen ved accepten af kontraktforlængelsen. Forudsætningen måtte have stået klart for arbejdsgiveren, og forudsætningen måtte anses for bristet med afgørelsen fra SKAT. Risikoen herfor påhvilede arbejdsgiveren.

Dommeren tillagde det desuden vægt, at medarbejderen ikke var dansk, mens arbejdsgiveren var en professionel håndboldklub. Det var særligt afgørende, at arbejdsgiveren over for medarbejderen havde henvist til at have konsulteret en skatterevisor.

Dansk Erhverv bemærker
Afgørelsen viser, at en arbejdsgiver kan blive holdt økonomisk ansvarlig for oplysninger, som arbejdsgiveren giver under en kontraktforhandling, også selvom oplysningerne ikke fremgår direkte af den endelige kontrakt. Dette kræver dog, at oplysningerne er af væsentlig betydning for medarbejderens indgåelse af aftalen, og at dette står klart eller burde stå klart for arbejdsgiveren. Det kræver videre, at arbejdsgiveren efter en afvejning er den nærmeste til at bære risikoen for, at forudsætningen bristede.

Nyheden er skrevet på baggrund af faglig voldgiftskendelse afsagt den 5. december 2023.