Medarbejder opsagt i strid med foreningsfrihedsloven

Østre Landsret har tildelt en medarbejder en godtgørelse på seks måneders løn for at være opsagt i strid med foreningsfrihedsloven som følge af, at medarbejderen ikke ønskede at være medlem af den overenskomstbærende fagforening på arbejdspladsen.

Det siger reglerne
Efter foreningsfrihedsloven må en arbejdsgiver ikke undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling, eller opsige en medarbejder, fordi denne er – eller ikke er – medlem af en forening eller en bestemt forening. En opsigelse af en medarbejder i strid med loven kan medføre, at opsigelsen bliver underkendt, eller at arbejdsgiveren skal betale en godtgørelse til medarbejderen.

Sagen kort
Sagen handlede om, hvorvidt en opsigelse af en medarbejder i januar 2020 var i strid med foreningsfrihedsloven.

Medarbejderen, der blev ansat i virksomheden i august 2019, sygemeldte sig efter to måneders ansættelse. Årsagen til sygemeldingen var ifølge medarbejderen, at han følte sig mobbet på arbejdspladsen, fordi han ikke ville melde sig ind i en bestemt fagforening, som var den overenskomstbærende fagforening på virksomheden.

Før sygemeldingen var medarbejderen et par gange blevet opfordret til at blive medlem af fagforeningen af kolleger og tillidsrepræsentanten. Dette havde medarbejderen afvist, idet han var medlem af en anden fagforening, som han var tilfreds med. Samtidig stod virksomheden over for driftsmæssige udfordringer, som resulterede i et fagligt møde for medlemmerne af den omhandlede fagforening. Medarbejderen blev udelukket fra at deltage i mødet på grund af det manglende medlemskab af den pågældende fagforening.

Kort efter det faglige møde mistede medarbejderen sine nøgler på arbejdspladsen. Medarbejderen troede, at nøglerne var blevet stjålet, og at dette var en del af mobningen af ham, fordi han ikke ville melde sin ind i fagforeningen. Han blev derfor sygemeldt.

I en mailkorrespondance mellem virksomheden og medarbejderen om de manglende nøgler skrev virksomheden, at ”situationen var en smule betændt”, og at ”der var meget på spil”.

I januar 2020, efter tre måneders sygemelding, meddelte medarbejderen, at han fortsat var sygemeldt en måned mere, men derefter ville genoptage arbejdet. På det tidspunkt havde virksomheden ansat nye medarbejdere, fordi der manglede personale. Virksomheden opsagde derfor medarbejderen af driftsmæssige årsager og med henvisning til det lange sygefravær.

Østre Landsrets dom
Et flertal i landsretten fandt, at den reelle begrundelse for opsigelsen var, at medarbejderen ikke ønskede at melde sig ind i en bestemt fagforening, og at virksomheden i den forbindelse frygtede, at de øvrige medarbejdere ville nedlægge arbejdet. Flertallet fandt derfor, at opsigelsen var sket i strid med foreningsfrihedsloven og tilkendte medarbejderen en godtgørelse på seks måneders løn.

Dansk Erhverv bemærker
Dommen viser, at arbejdsgivere skal være opmærksomme på, hvordan de agerer over for en medarbejder i forhold til medarbejderens medlemskab – eller mangel på samme – af en bestemt fagforening. Dommen er desuden interessant, fordi bevisbyrden i disse sager påhviler medarbejderen, der påstår at være blevet forskelsbehandlet, og i den konkrete sag er dommen afsagt til fordel for medarbejderen hovedsageligt på grundlag af medarbejderens egen forklaring og opfattelse af forløbet.

Dansk Erhverv anbefaler, at medlemmerne kontakter os, hvis en medarbejder påstår at være blevet forskelsbehandlet på grund af sit medlemskab eller manglende medlemskab af en faglig organisation.

Nyheden er skrevet på baggrund af Østre Landsrets dom af 24. november 2023, BS-28130/2021-OLR.