Opsigelse med ukorrekt begrundelse var i strid med ligebehandlingsloven

En virksomhed skulle betale en godtgørelse på ni måneders løn for at opsige en medarbejder en måned efter, at hun havde været på barselsorlov. Virksomheden havde givet en ukorrekt begrundelse i den skriftlige opsigelse og kunne ikke bevise, at der var en anden årsag til opsigelsen end medarbejderens barsel.

Beskyttelse af medarbejdere efter tilbagevenden fra barselsorlov  
Ifølge ligebehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke opsige en medarbejder på grund af graviditet eller barsel. Hvis opsigelsen sker, efter at medarbejderen er vendt tilbage fra sin barselsorlov, skal medarbejderen påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at opsigelsen direkte eller indirekte var begrundet i barselsorloven. Hvis medarbejderen kan påvise faktiske omstændigheder, er det op til arbejdsgiveren at bevise, at opsigelsen hverken helt eller delvist var begrundet i barselsorloven. Dette kaldes delt bevisbyrde.  

Sagen kort
En virksomhed, som opdrættede rideheste, opsagde en medarbejder, der var ansat som rytter, en måned efter, hun var kommet tilbage fra barselsorlov. Virksomheden begrundede opsigelsen med omstruktureringer.

Da sagen blev indbragt for retten, forklarede en repræsentant fra virksomheden, at opsigelsen i virkeligheden skyldtes, at medarbejderen ikke længere ønskede at ride på ungheste på grund af de risici, der var forbundet hermed. Ifølge repræsentanten ville hun i stedet ride på ældre heste, men da virksomheden ikke manglende ryttere til ældre heste og heller ikke mente, at medarbejderen havde de rette kompetencer hertil, valgte de at opsige hende.

Virksomheden forklarede, at man af hensyn til medarbejderen havde anført ”omstruktureringer” i den skriftlige opsigelse, da det så pænere ud, end hvis der stod ”fyret”. Medarbejderen forklarede under sagen, at hun aldrig havde sagt, at hun ikke ville ride på ungheste længere.

Spørgsmålet i sagen var derfor, om opsigelsen i virkeligheden skyldtes medarbejderens fravær på grund af barselsorlov.

Virksomheden kunne ikke løfte sin bevisbyrde
Vestre Landsret kom frem til, at medarbejderen havde påvist faktiske omstændigheder, der indikerede, at hun var blevet forskelsbehandlet på grund af barsel. Landsretten lagde vægt på den nære tidsmæssige sammenhæng mellem barselsorloven og opsigelsen. Det blev også tillagt vægt, at det i den skriftlige opsigelse var anført, at opsigelsen skyldtes omstruktureringer, men at virksomhedens repræsentant under retssagen havde forklaret, at opsigelsen reelt skyldtes, at medarbejderen ikke ville ride på ungheste, således at den skriftlige begrundelse var forkert.

Virksomheden havde derfor bevisbyrden for, at der ikke var sket en krænkelse af ligebehandlingsprincippet. Landsretten fandt, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at opsigelsen ikke var helt eller delvist begrundet i medarbejderens barselsorlov, da medarbejderen ikke var enig i, at hun havde sagt til virksomheden, at hun ikke længere ville ride på ungheste, og da der heller ikke var andet i sagen, der bekræftede dette.

Virksomheden skulle derfor betale en godtgørelse til medarbejderen på 181.000 kr., svarende til ni måneders løn.

Dansk Erhverv bemærker
Dommen viser, at det er vigtigt, at man som arbejdsgiver giver en korrekt begrundelse, når man opsiger en medarbejder, og at man sørger for at kunne dokumentere årsagen til opsigelsen.

Dokumentation er ekstra vigtig, når der er tale om en medarbejder, som er særligt beskyttet mod opsigelse efter fx ligebehandlingsloven, da man som arbejdsgiver i disse situationer skal løfte en tung bevisbyrde og kan blive dømt til at betale en betydelig godtgørelse til medarbejderen, hvis bevisbyrden ikke kan løftes.

Nyheden er skrevet på baggrund af Vestre Landsrets dom af 25. marts 2024 i sagen BS-14451/2023-VLR