Lovvalg for international ansættelse: Ikke krav på betaling efter danske regler

En rumænsk chauffør, der var ansat i en virksomhed med hovedkontor i Slovakiet, krævede løn og godtgørelse efter danske regler for fem års kørsel i Norden. Østre Landsret fastslog, at slovakisk ret gjaldt, og at de slovakiske kontraktvilkår beskyttede medarbejderen i så omfattende grad, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte disse. Virksomheden blev dermed frifundet.

Gældende ret
Efter Romkonventionens artikel 3 kan parterne frit vælge det lands lov, der skal regulere en ansættelseskontrakt. Ifølge artikel 6 må dette valg ikke berøve arbejdstageren beskyttelsen efter ufravigelige regler i det land, hvor arbejdet sædvanligt udføres.

Sagen kort
Chaufføren, der var rumænsk statsborger og bosat i Rumænien, blev i begyndelsen af 2012 ansat til international godskørsel af en virksomhed med hovedkontor i Slovakiet. Kontrakten, som var skrevet på engelsk, pegede på slovakisk ret og fastsatte en månedsløn svarende til 120 % af den slovakiske minimalløn for lastbilchauffører samt bl.a. kilometertillæg, diæter og feriepenge.

I det daglige kørte chaufføren som oftest fra virksomhedens depot i Padborg, hvorefter han kørte faste ruter med dagligvaretrailere rundt i Danmark og én til to gange om måneden også i Sverige og Norge. Chaufføren tilbragte omtrent 75 % af sine arbejdsdage i Danmark.

Efter knap fem års ansættelse opsagde chaufføren sin kontrakt. Kort efter fremsatte han via sin danske fagforening krav om efterbetaling af cirka 1,3 mio. kr. i løn, feriepenge og pension svarende til danske overenskomstsatser samt 300.000 kr. i godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis og overskridelse af køre‑ og hviletidsreglerne. Virksomheden afviste kravet og henviste til det aftalte lovvalg.

Under hovedforhandlingen i landsretten var det ubestridt, at alle ydelser efter slovakisk ret var betalt. Tvisten drejede sig derfor om, hvorvidt chaufføren kunne påberåbe sig ufravigelige danske regler som følge af, at arbejdet sædvanligt var udført i Danmark.

Afgørelsen
Østre Landsret tog først stilling til, om parternes lovvalg var gyldigt efter Romkonventionens artikel 3. Landsretten fandt, at den engelsksprogede kontrakt flere steder henviste klart til slovakisk ret, og at chaufføren havde underskrevet kontrakten uden forbehold. Der var derfor et utvetydigt og gyldigt valg af lov.

Landsretten vurderede dernæst, om valget af slovakisk ret kunne tilsidesættes efter Romkonventionens artikel 6, fordi chaufføren sædvanligt udførte sit arbejde i Danmark. Landsretten fandt det bevist, at Danmark var det sædvanlige arbejdssted, og chaufføren kunne derfor ikke berøves den beskyttelse, der tilkom ham efter ufravigelige regler i dansk ret.

Landsretten gennemgik herefter reglerne om bl.a. mindsteløn, feriepenge og køre‑ og hviletid og fandt ikke bevismæssigt grundlag for at fastslå, at chaufføren havde krav på yderligere betaling, end han havde modtaget i overensstemmelse med de aftalte ansættelsesvilkår efter slovakisk lovgivning.

På den baggrund frifandt Østre Landsret virksomheden.

Dansk Erhverv bemærker
Dommen illustrerer, at en tydelig lovvalgsklausul kan fastholdes, selv når arbejdet hovedsageligt udføres i et andet land, så længe kontrakten respekterer de ufravigelige minimumsregler i dansk ret.

Medlemmerne opfordres til at kontakte Dansk Erhverv, hvis der opstår tvivl om, hvilket lands lov som gælder i et ansættelsesforhold.

Nyheden er skrevet på baggrund af Østre Landsrets dom af 12. maj 2025 i sag BS-48089/2020-OLR