Ej passivitet i bortvisningssag trods flere ugers undersøgelse af forholdene

Det var berettiget at bortvise en medarbejder, der svigagtigt havde medvirket til at unddrage og påføre virksomheden et potentielt tab. Det var uden betydning, at bortvisningen skete mere end en måned efter, at forholdet blev opdaget.

Sagen kort
Sagen drejede sig om en medarbejder, der var ansat som Country Manager Sales i en virksomhed. Medarbejderen havde bl.a. ansvar for finansiering og salg af produkter og fungerede som bindeled mellem forhandlere og slutkunder ved indgåelse af leasingaftaler.

I midten af februar 2020 opdagede virksomheden, at en kunde ikke havde betalt leasingydelser i et år. Den 6. marts 2020 blev der derfor afholdt et møde, hvor medarbejderen første gang fik forelagt oplysningerne.

Den 10. marts 2020 afholdt virksomheden endnu et møde med medarbejderen. På mødet blev medarbejderen suspenderet, og medarbejderen blev samtidig underrettet om, at virksomheden ville undersøge forholdene nærmere.

Den 13. marts 2020 blev der afholdt et afsluttende møde, hvor medarbejderen blev gjort bekendt med, at en række leasingaftaler ikke var indgået korrekt, hvilket medarbejderen protesterede imod. Virksomheden mente ikke, at medarbejderens forklaring var troværdig, og medarbejderens adgang til virksomhedens it-systemer blev derfor lukket samme dag.

Efter mødet foretog virksomheden foretog yderligere undersøgelser og fandt i den forbindelse dokumentation, der bekræftede, at medarbejderen aktivt havde medvirket i en svigagtig opsætning af leasingaftaler i perioden fra december 2018 til marts 2020 sammen med en anden virksomhed, der også havde et samarbejde med virksomheden. Aftalekonstruktionen indebar et potentielt tab for virksomheden.

Den 21. marts 2020 blev medarbejderen herefter bortvist.

Landsrettens afgørelse
Både byretten og landsretten nåede frem til, at der var ført tilstrækkeligt bevis for, at bortvisningen var berettiget, da medarbejderen svigagtigt havde medvirket til at unddrage og påføre virksomheden en væsentlig økonomisk risiko.

Det blev desuden slået fast, at virksomheden ikke havde udvist retsfortabende passivitet, da der var tale om en aftalekonstruktion, der ikke umiddelbart kunne gennemskues, og samtidig forudsatte en vis opfølgning og undersøgelse med henblik på at få oplyst sagen. 

Virksomheden havde således ikke fortabt retten til at bortvise medarbejderen ved passivitet, selvom virksomheden under møderne den 10. og 13. marts 2020 burde have taget forbehold for at bortvise medarbejderen. 

Dansk Erhverv bemærker
Dommen illustrerer, at der i bortvisningssager indrømmes en arbejdsgiver tid til at sikre en tilstrækkelig oplysning af sagen, før der skrides til bortvisning. Hvor lang tid en arbejdsgiver kan bruge på undersøgelsesarbejdet, afhænger af de konkrete omstændigheder, herunder sagens kompleksitet. I den konkrete sag havde det bl.a. betydning, at der var tale om en kompleks aftalekonstruktion, som fordrede et mere dybdegående undersøgelsesarbejde.

Medlemsvirksomheder opfordres til at søge rådgivning hos Dansk Erhverv, inden der skrides til bortvisning af en medarbejder.

Nyheden er skrevet på baggrund af Østre Landsrets dom af 17. februar 2025 i BS-24223/2023-OLR.