Højesteret: Medarbejdere måtte acceptere nyt arbejdssted efter omstrukturering

Tre medarbejdere gjorde indsigelse mod flytning af deres arbejdssted. Højesteret fastslog, at flytningen lå inden for, hvad arbejdsgiveren havde vurderet, at medarbejderne skulle tåle – og godkendte arbejdsgiverens metode til vurdering af transporttiden.

Gældende ret
En medarbejder er som udgangspunkt forpligtet til at acceptere ikke-væsentlige ændringer i ansættelsesforholdet, herunder ændringer af arbejdsstedet. Er ændringen derimod væsentlig – fx hvis den medfører væsentligt længere transporttid – skal arbejdsgiveren varsle ændringen som en opsigelse med medarbejderens individuelle opsigelsesvarsel. Det afhænger af en konkret vurdering, om en ændring af ansættelsesvilkårene er væsentlig eller ikke-væsentlig.

Sagen kort
Som led i en større omorganisering af Skatteforvaltningen blev opgaverne fordelt mellem flere nyoprettede styrelser, hvilket medførte geografisk flytning af et betydeligt antal medarbejdere.

Tre medarbejdere – to tjenestemænd og en overenskomstansat – blev i april måned varslet om, at deres arbejdssted ville blive flyttet med virkning fra december samme år. En medarbejder blev pålagt at flytte arbejdssted fra Fredensborg til Næstved, mens de to andre skulle flytte arbejdssted fra Høje-Taastrup til Fredensborg.

Arbejdsgiveren vurderede, at flytningen skulle accepteres, hvis den indebar en mertransporttid på højst 60 minutter for tjenestemænd med kommunal baggrund og højst 45 minutter for overenskomstansatte.

Arbejdsgiveren anvendte en standardiseret metode og opgjorde mertransporttiden på baggrund af kørsel i bil ved brug af krak.dk, hvis medarbejderen havde kørekort og adgang til bil i husstanden.

De tre medarbejdere gjorde indsigelse og pegede på individuelle forhold, som efter deres opfattelse burde føre til, at transporttiden blev vurderet anderledes. En af medarbejderne henviste til, at han skulle køre i myldretiden, og at den reelle transporttid derfor ville være højere end den, som krak.dk viste. En anden medarbejdere fremhævede, at hun plejede at cykle, og at hendes mand brugte deres fælles bil. Den tredje medarbejder gjorde gældende, at hun normalt benyttede offentlig transport, og at hendes mand også havde behov for deres fælles bil.

Landsretten gav to medarbejdere medhold i, at flytningen af arbejdsstedet var en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet, hvorimod det ikke var en væsentlig stillingsændring for den tredje medarbejder. Sagen blev herefter anket til Højesteret.

Højesterets dom
Højesteret vurderede, at den standardiserede metode, som arbejdsgiveren havde anvendt til vurdering af transporttiden, var sagligt begrundet og lå inden for rammerne af gældende ret. Højesteret fremhævede, at det var nødvendigt med en ensartet og objektiv tilgang ved en så omfattende omorganisering, som den der blev gennemført i Skatteforvaltningen. Anvendelsen af krak.dk til beregning af transporttid blev anerkendt som en almindelig og pålidelig metode, der ikke påvirkes af midlertidige trafikale forhold som fx myldretid eller vejrforhold.

Højesterets flertal fastslog, at ingen af de tre medarbejdere havde godtgjort sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde fravigelse af den standardiserede metode. Højesteret lagde vægt på, at alle tre medarbejdere havde kørekort og adgang til bil i husstanden, og at det mest tidsbesparende transportmiddel derfor måtte anses for at være kørsel i bil.

Flertallet understregede, at metodegrundlaget netop bygger på, hvad der er den tidsmæssigt mest fordelagtige transportform – og at medarbejdere derfor som udgangspunkt må tåle, at der ved vurderingen tages udgangspunkt i kørsel i bil, når det er muligt.

Flertallet fandt herefter, at da ingen af de tre medarbejderes mertransporttid oversteg de af arbejdsgiveren fastsatte tålegrænser, var de alle forpligtet til at tåle flytningerne.

Højesteret frifandt herefter arbejdsgiveren.

Dansk Erhverv bemærker
Sagen viser, at arbejdsgivere i forbindelse med større omstruktureringer kan anvende objektive og standardiserede kriterier til vurdering af medarbejderes pligt til at tåle ændringer af arbejdsstedet. Det er vigtigt, at vurderingerne dokumenteres og gennemføres ensartet. Derudover bekræfter dommen, at det mest tidsbesparende transportmiddel skal lægges til grund ved vurdering af transporttid, og at medarbejderens personlige præferencer ikke rykker ved dette udgangspunkt.

Dansk Erhverv opfordrer medlemmerne til at søge rådgivning, hvis der er tvivl, om en stillingsændring er væsentlig.

Nyheden er skrevet på baggrund af Højesterets dom af 9. april 2025 i sagen BS-34985/2024-HJR.