Manglende grundlag for opsigelse og bortvisning af afdelingsleder fik konsekvenser i både by- og landsret

En afdelingsleder blev opsagt med henvisning til manglende fremgang i afdelingen og senere bortvist for illoyal adfærd. Afdelingslederen fik medhold i, at hverken opsigelsen eller bortvisningen var berettiget. Virksomheden blev pålagt at betale løn i opsigelsesperioden samt to måneders løn i godtgørelse.

Sagen kort
En afdelingsleder blev den 30. december 2022 opsagt fra sin stilling med begrundelsen, at virksomheden ikke havde set den ønskede fremgang i afdelingen trods flere samtaler. Afdelingslederen blev samtidig fritstillet. Den 4. januar 2023 blev afdelingslederen bortvist med den begrundelse, at han i arbejdstiden skulle have drevet privat handel, herunder salg af biler, samt givet urigtige oplysninger til andre afdelingsledere om sine løn- og ansættelsesvilkår, hvilket blev anset for at være en overtrædelse af loyalitetspligten.

Afdelingslederen bestred grundlaget for begge beslutninger og anlagde sag mod virksomheden med krav om løn i opsigelsesperioden og godtgørelse for usaglig opsigelse.

Byrettens afgørelse
Byretten fandt, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at afdelingslederens præstation var så utilstrækkelig, at opsigelsen var sagligt begrundet. Retten lagde vægt på, at afdelingslederen ikke tidligere havde modtaget advarsler om manglende performance. Der blev også lagt vægt på, at han i månederne op til opsigelsen havde modtaget maksimale bonusudbetalinger, som var fastsat i forhold til virksomhedens omsætning.

I forhold til bortvisningen vurderede retten, at der heller ikke var ført tilstrækkeligt bevis for, at afdelingslederen groft havde misligholdt ansættelsesforholdet. Retten fandt det ikke bevist, at afdelingslederen havde foretaget privat handel i arbejdstiden og heller ikke, at afdelingslederens samtaler med sine kollegaer havde haft et indhold, som kunne betragtes som illoyalt.

Vestre Landsrets afgørelse
Vestre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse. Landsretten fremhævede, at der ikke var fremlagt oplysninger, som kunne begrunde en opsigelse i hverken afdelingslederens eller virksomhedens forhold. Ligeledes fandt landsretten det ikke dokumenteret, at afdelingslederen havde handlet illoyalt over for virksomheden, eller at han i arbejdstiden havde varetaget private forhold, der kunne begrunde en bortvisning eller opsigelse.

Ligesom byretten tilkendte landsretten derfor medarbejderen erstatning svarende til løn i opsigelsesperioden samt godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2 b. Godtgørelsen blev på baggrund af sagens omstændigheder og afdelingslederens anciennitet fastsat til to måneders løn samt en skønsmæssig fastsat bonus.

Dansk Erhverv bemærker
Dommen illustrerer, at der skal foreligge grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, førend en bortvisning kan anses for at være berettiget. Virksomheder bør derfor sikre sig et dokumenterbart grundlag herfor.

Dansk Erhverv anbefaler, at medlemmer søger juridisk rådgivning forud for opsigelse eller bortvisning af medarbejdere.

Nyheden er skrevet på baggrund af Vestre Landsrets dom af 19. marts 2025 i sag BS-61810/2023-VLR.